Partiernes faldende medlemstal er en udfordring for demokratiet, og derfor bør man ændre deres tilskud, så de fremover belønnes for hvor mange mennesker, de kan engagere og ikke efter hvor mange stemmer de får.

Det mener Demokratikommissionen, der blev nedsat i 2018 og igennem det seneste års tid har arbejdet med at ”tage pulsen” på det danske demokrati.

Arbejde i kommissionen, som er sket med chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget Lisbeth Knudsen i spidsen, er mundet ud i en betænkning som præsenteres onsdag i denne uge på en konference på Christiansborg.

Og der er grund til at tage truslen mod demokratiet alvorligt, særligt blandt unge, som i flere lande begynder at sætte spørgsmålstegn ved demokratiet som den bedste og mest naturlige styreform.

For eksempel viste en undersøgelse fra USA, at 46 procent af unge mellem 18 og 29 år ville foretrække at blive styret af eksperter frem for folkevalgte. Og en anden analyse gennemført i syv EU-lande, herunder Frankrig og Tyskland, viser, at kun halvdelen af de unge i disse lande mener, at demokrati er en god styreform.

Udfordret af lav tillid

Så slemt står det ikke til herhjemme, vurderer Chris Preuss, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, der er en paraplyorganisation for en lang række børne- og ungdomsforeninger som spejdere, ungdomspolitikere og elevorganisationer, og som står bag oprettelsen Demokratikommissionen.

Man kan kalde det et paradoks, at vi på den ene side har en høj valgdeltagelse, men på den anden side kan vi se at tilliden til både politikerne og medierne er faldende

Der er dog nogle sygdomstegn, som man skal være opmærksom på, lyder advarslen:

”Konklusionen fra Demokratikommissionen er at vi i Danmark har et velfungerende demokrati, men det er udfordret på flere parametre. Det gælder i forhold til partierne, medierne, civilsamfundet og institutionerne, som alle kæmper med tilliden. Man kan kalde det et paradoks, at vi på den ene side har en høj valgdeltagelse, men på den anden side kan vi se at tilliden til både politikerne og medierne er faldende, og det gælder også i forhold til de offentlige institutioner,” siger Chris Preuss til Netavisen Pio.

Færre partimedlemmer

En af demokratiets store udfordring er partiernes medlemstal. Hvor der i 1960 var 600.000 mennesker, som var medlem af et politisk parti, var det i 2016 blot omkring 150.000 – og det tal er fortsat faldende.

”Partierne er udfordret af, at meget færre deltager i partiarbejdet, hvilket gør dem mindre repræsentative. De politiske partier er en helt central del af det repræsentative demokrati, som har en afgørende betydning, både når det kommer til at udvælge og opstille kandidater til valg og når det kommer til at formulere politik,” siger Chris Preuss og fortsætter:

"Hvis man ser på medlemstallene, så er det under fire procent af danskerne, der er medlemmer af et politisk parti og af dem, så er det under en tredjedel som deltager aktivt i partiarbejdet. Det er en skæv udvikling, der truer partiernes legitimitet på sigt.”

Tilskud skal belønne engagement, ikke stemmer

For at komme de faldende medlemstal til livs, foreslår Demokratikommisionen blandt andet, at man ændrer på den måder som partierne finansieres på, så tilskuddet i højere grad belønner dem, der formår at engagere flere borgere i det politiske arbejde.

”I dag er det sådan, at partierne – også lokalt – får penge efter, hvor mange stemmer de får ved valgene. Den struktur betyder, at partierne selvfølgelig indretter sig efter at få så mange stemmer som muligt, hvilket man jo ikke kan fortænke dem i,” lyder det fra Chris Preuss.

Den struktur betyder, at partierne selvfølgelig indretter sig efter at få så mange stemmer som muligt

”Derfor foreslår Demokratikommissionen helt konkret, at man i stedet omlægger eller udvider partistøtten lokalt, så man ikke kun belønner partierne økonomisk efter hvor mange stemmer de får ved valgene, men i stedet belønner dem efter hvor mange medlemmer de har og hvor meget aktivitet og engagement de formår at lave lokalt," slutter han.

Som reglerne er i dag, så modtager hvert parti årligt 4,50 krone for hver stemme til regionsrådsvalg og 7,25 kroner for hver stemme til kommunalvalg. Desuden får partierne centralt 33,50 krone om året for hver stemme de har fået ved det seneste folketingsvalg, foruden gruppestøtten på i alt knap 200 millioner kroner til deres sekretariater på Christiansborg.

Hele Demokratikommissionens betænkning bliver offentliggjort onsdag den 22. januar på Christiansborg.