Aftale om varmehjælp på plads

Lavindkomstfamilier, der opvarmer med naturgas, el-paneller og fjernvarme med stor naturgas-andel vil blive tilgodeset: Indkomstgrænse 550.000 kroner
Der er fredag formiddag indgået en aftale mellem S-regeringen, de tre støttepartier - SF, De Radikale og Enhedslisten - og Kristendemokraterne, Frie Grønne og Alternativet om varmehjælp til lavindkomstfamilier. Hjælpen vil gå til familier og husstande, som opvarmer med naturgas, el-paneller og fjernvarme med høj gasandel.

Familier og husstande med en indkomst på under 550.000 kroner - vil blive tilgodeset. Der afsættes en milliarder kroner til en skattefri varmecheck til dem, der er hårdest ramt af de voldsomme prisstigninger på varme. Med aftalen afsættes der også 250 mio. kroner til grøn varme. Parterne er enige om, at nyinstallation af gasfyr skal standses hurtigst muligt og der skal udarbejdes en plan for at udfase gasfyr helt.

Varmecheck på 3.750 kroner

Partierne er enige om en skattefri varmcheck på ca. 3.750 kr. til de hårdest ramte ca. 320.000 danske husstande. Checken målrettes husstande med årlig husstandsindkomst under 550.000 kr. og en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger. Checken udbetales automatisk til denne målgruppe uden ansøgning og hurtigst muligt.

Det er virkelig barskt for danskere uden store indtægter

”Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor mange familier rammes enormt hårdt af stigende varmepriser. Det er virkelig barskt for danskere uden store indtægter pludselig at stå med ekstraregninger på tusindvis af kroner. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har kunne samle et flertal bag at afsætte en 1 milliard kroner til en akut økonomisk håndsrækning til de ramte danskere”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Stop for gasfyr og udrulning af fjernvarme

Varmechecken er en midlertidig hjælp på den korte bane, men på sigt skal sort gas ikke bruges som varmekilde i danske hjem. Der er enighed om, at regeringen arbejder for et stop for nyinstallation af gasfyr hurtigst muligt, og at gasfyr i danske hjem skal udfases. Der afsættes en kvart milliard til at sikre hurtigere udfasning af fossile varmekilder og til at understøtte blandt andet mere grøn fjernvarme.

”Vejen frem er ud med sort energi og ind med det grønne. Derfor er varmechecken kun midlertidig, og vi skruer med aftalen endnu mere op for udfasning af gasfyr. Titusindvis af danskere vil i de kommende år få gasfyret udskiftet, og vi vil få mere grøn fjernvarme. Det er afgørende for at løse klimakrisen og vil samtidig skærme danskerne mod høje gaspriser,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Vejen frem er ud med sort energi og ind med det grønne. Derfor er varmechecken kun midlertidig

”Alt for mange danskere ser nervøst på varmeregningen og har ventet på vores hjælp. Nu kommer der endelig en økonomisk håndsrækning til de danskere, som rammes hårdest af de stigende varmepriser. Samtidig får vi sat tryk på den grønne varme og udfasning af naturgasfyrerne, som SF har kæmpet for længe” siger klima-og energiordfører for SF, Signe Munk.

”Vi skal sikre, at familier ikke igen blive klemt igen, fordi deres varme kommer fra fossile varmekilder, og priserne tager himmelflugt. Det er afgørende, at vi får udfaset gasfyr i danske husstande, og at regeringen nu skal komme med en plan for dette i løbet 2022. Det gør vi for klimaet, for uafhængigheden af importeret gas og for økonomiens skyld”, siger klimaordfører for Radikale Venstre, Rasmus Helveg Petersen.

Det er afgørende, at vi får udfaset gasfyr i danske husstande

”Med aftalen øger vi støtten til omstilling til fjernvarme, altså den langsigtede grønne omstilling med en kvart milliard. Samtidig med at vi målrettet hjælpe husstande med de laveste indtægter i områder med gasopvarmning. Enhedslisten vil fortsat arbejde for at vi hurtigere får udskiftet fossil gas med vedvarende energi,” siger energiordfører for Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen.

”Frie Grønne er glade for at vi kan give en varmecheck til de mest trængte borgere, at de kan få den forholdsvis hurtigt, og uden at skulle igennem en ansøgningsmølle. Vi havde dog ønsket beløbet større. Det er vigtigt for Frie Grønne, at vi samtidig sætter gang i udfasning af gas til opvarmning, så aftalen også bliver grøn”, siger gruppeforperson for Frie Grønne, Susanne Zimmer.

”Den grønne omstilling er alfa og omega, selv når gaspriserne stiger. Derfor er vi glade for, at være med til at sætte skub i udfasningen af gasfyr og udrulle grøn fjernvarme,” siger politsk leder for Alternativet, Franciska Rosenkilde.

Kristelige: Bedre end ingenting

noget er bedre end ingenting, og nu får i det mindste 320.000 husstande en hjælp

”Vi havde gerne set et større beløb og en generel afgiftslettelse, men noget er bedre end ingenting, og nu får i det mindste 320.000 husstande en hjælp. Det tager vi gerne ansvar for. KD er borgerlige stemmer, der arbejder. Så må vi løfte yderligere i den kommende finanslov, hvis udviklingen fortsætter”, siger parlamentarisk leder for Kristendemokraterne, Jens Rohde.

Regeringen vender tilbage med et konkret oplæg for udmøntning af 250 mio. kr. til udfasning af fossile varmekilder.

Aftalen bygger oven på varmepakken, som er målrettet personer, der modtager offentlig forsørgelse. I december 2021 blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om en pulje på 100 mio. kr. til dækning af kommunernes merudgifter til varmetillæg til pensionister samt personligt tillæg og enkeltudgifter som følge af ekstraordinært høje varme- og elregninger i denne vinter.

Blå partier: Regeringen fedtspiller

Forud for aftalen har der været et langstrakt og kompliceret forhandlingsforløb. Fem blå partier trak sig fra forhandlingerne torsdag aften: Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

De blå partier mener, at S-regeringen er parat til at give alt for lidt i varmehjælp. De Konservatives forhandler, Mona Juul, skriver på Twitter, at regeringen fedter med hjælpen:

"Varmehjælp? No so much. Vi er ude af forhandlingerne. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok for ministeren, som i dag endelig smed kr på bordet. Men for lidt og til for få. Håber der følger en undskyldning med, til de mange der ikke får en bønne, men som er med til at finansiere."

placeholder

 

Opdateret

Varmehjælp-pakken

  • Der afsættes en mia. kr. til varmechecken og 250 mio. kr. til mere grøn varme og udfasning af sorte varmekilde herunder udrulning af grøn fjernvarme. Begge dele finansieres af krigskassen.
  • Varmechecken er en engangsudbetaling på ca. 3.750 kr. og udbetales til ca. 320.000 husstande med en indtægt på under 550.000 (598.000 før AM-bidrag)
  • Målgruppen omfatter:
  1. Husstande, der opvarmes af gasfyr
  2. Husstande, som ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 % eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger
  3. Husstande med el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning.
  • Checken udbetales automatisk uden ansøgning
  • Partierne ønsker er stop for nyinstallation alle nye gasfyr hurtigst muligt. Regeringen indleder dialog med EU-kommissionen for at sikre opbakning til nye tiltag.
  • Gasfyr i danske hjem udfases. Regeringen forpligtes på at komme med en plan for udfasning af gasfyr
  • Der iværksættes en styrket dialog med kommunerne, videns-institutioner og fjernvarmesleskaberne om hurtigere konvertering væk fra gas.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Dejligt at se, at en del borgerer, som er kommet i klemme, bliver hjulpet med en varmecheck på 3.750 kroner...

Selvfølgelig er Rønnebærerne, som sædvanligt sure hos Det Konservative Folkeparti, men udtalelsen; er efter min mening helt på Månen, når der udtales:

"Håber der følger en undskyldning med, til de mange som ikke får en bønne, men som er med til at finansiere"

Her tænker jeg så på Folkevalgte's Eftervederlag, hvor de kan gå i op til to år, uden at lave så meget som en prut, med en udbetaling på op til 1,4 millioner kroner, og for at bruge Det Konservative Folkepartis udtalelse, som andre er med til at finansiere...

God Weekend,
Erling Drews...

Det er et latterligt lille beløb, som ikke bidrager meget til at hjælpe de hårdest berørte borgere!

Mer` vil ha` mer` og nogle er umættelige, men jeg glæder mig over aftalen, selv om jeg “kun” hjælpen kun tilfalder de medborgere, der har mest brug for den.

Til gengæld håber jeg, at der er gode folk, der samler alle de udtalelser, der viser, hvem de konservative virkelig er. De bliver nyttige, når Pape på et tidspunkt træde frem fra sit skjul.

Løkke klarede sig jo også bedst, når han tav eller gemte sig :) og Pape sender Jarlov og så går det galt. Gallup viste i år pænt rødt flertal, mens de blå har problemer, fint.

Jeg ved ikke hvad Pape og de konservative har med sagen at gøre - gør du?

Alle skal åbenbart mene, at alt hvad de røde gør er helt fantastisk. Hvor er der hyklerisk og bund tosset.

Du har ret, det ER hyklerisk.

Ivan et arrogant udsagn.
Men hvad med folk der bor i ejerbolig og som tjener under de 550.000,en langt under. F.eks er en ejerforening med naturgas, 8 boliger, og de kommer aldrig i betragtning hverken til varmehjælp, eller håndværkerfradrag med kollektivt udgift f. eks til havemand. Udfasning med natur gas, er ikke bare lige sådan. EU mener jo nu at naturgas og Atomkraftværker er grøn energi?? Er spændt på hvad regeringen mere konkret vil komme med her. En hjælp på små 4000 er da en hjælp.

Helle, det drejer sig om at hjælpe folk i en yderst kritisk situation. Hvad tror du der sker, når man skruer ned for varmen og hænger sit tøj til tørre i boligen, fordi der ikke er økonomi til at holde tørretumbleren kørende? - Resultatet ender i mange situationer med en ubeboelig bolig som følge af skimmelsvamp, hvilket kan blive katastrofal for personer, som skal trives under sådanne forhold. At se bort fra nævnte vil jeg anse for at være arrogant.

Problematisk med mindre varme i boligen - se også:
https://idenyt.dk/huset/indeklima/saadan-faar-du-styr-paa-fugten-i-dit-hus/

Hvis, dét "at holde tørretumbleren kørende", er det største problem i økonomien pga prisstigninger, så fortæller det sgu meget godt, hvor priviligerede mange danskere er, og hvor "usynlige" andre danskere er i dette land. Corona-krisen har da desuden helt klart fremvist klassesamfundet, overforbruget og uligheden.
Men okay, som så ofte i dette land, hos medier og politikere, så hører man kun om erhvervslivet, børnefamilier, og boligejere i eget hus. Der i årevis har haft muligheder for håndværkerfradrag og statsstøttet energiforbedringer. Eller hvor børnecheck blev brugt til nye vinduer eller lign.

Ufatteligt, at nogle af os andre, der aldrig har ejet en tørretumbler og måske heller ikke har den fornemme luksusplads, så endnu ikke er "skadet af skimmelsvamp" og heller ej lider af allergier. Jeg siger ikke hermed at skimmelsvamp ikke er alvorligt, det er det. Men måske er det fordi, at nogle af os bor i gamle lejeboliger med "sundere" cirkulation fra gamle luftkanaler i murværket og i loftet, i direkte hul ud til vindens susen, hvor der helt automatisk siver vinterkulde og luft ind i ens hjem. Det er skam dyrt på varmeregningen, ja.
I det hele taget dyrt at bo helt alene som voksen og være alene om alle udgifter på 1 indtægt (dvs. også uden diverse børneydelser og børnetilskud). Det KRÆVER i forvejen en ret stor indtægt til opretholdelse af levevilkår i dette digitale moderne samfund. Og med stigende el-, varme- og fødevarepriser oven i hatten, så er alene-budgettet sgu presset.
Det må trods alt være dejligt for dem der har 2 indtægter, hvor de kan deles om boligudgifter, el-regning, varme-regning, forsikringer, dyrt internet, tv-pakke, licens, computersoftware-abonnementer, bilens udgifter, fragtpriser, indkøb af ny vaskemaskine eller lign. der går i stykker, osv. Og med diverse familierabatter, og rabatter på fødevare-storindkøb til kummefryseren. Det er sgu svært for den der bor helt alene at spare på el, medmindre man holder op med at lave mad, slukker tv'et om aftenen og slukker alt lyset.

Jeg håber at de priviligerede familier finder trøst i, at de ikke er helt alene om udgifter. At de højtlønnet finder trøst i, at de måske er så heldige at deres arbejdsgivere måske både betaler deres mobil, internet, computer og softwaren af diverse programmer. De digitale udgifter i luksus-forbrugsDanmark er nemlig også blevet en RET SÅ DYR post på budgettet. Internet-udbydere konkurrerer ikke længere på priser, kun hastighed. Udbydere har længe haft fastlåste prisaftaler på dyr mindstepris på 249 kr. Jeg fatter ikke at så mange har råd til det pisse dyre stramings-tjenester. Jeg synes priser på internet og tv er blevet absurd høje, og tilegnes kun velhaver-familiers luksusbehov. Skid hul i dem der bor alene, som ikke nødvendigvis har dette kæmpe store luksusbehov, eller som ikke har råd til mange af disse luksus-produkter til luksus-priser.

Jeg sender mine tanker til alle dem, der sidder helt alene med alle udgifterne.

Marianne, jeg vil blot oplyse dig, at et utal af boliger i samtidens etagebyggeri alene tillader tøjtørring via
brug af en tørretumbler. Dette rammer desværre også børnefamilierne, uanset om der er en eller to voksne personer, der skal klare hele familiens økonomi. Ønsker du yderligere viden herom, kan jeg fx henvise til: https://ing.dk/

Den øvrige luksus du omtaler, skal du naturligvis være glad for, at du trods alt kan klare.

Helle, vil du ikke gøre os den tjeneste, at bruge svar-knappen under det indlæg du vil kommentere?
Det gør det meget lettere at se sammenhængen.
På forhånd tak!

Lyder som en fin aftale tidspresset taget i betragtning. Det havde måske været mere elegant med en udbetaling sat i relation til indkomsten. Så havde man sluppet for de forudsigelige enkeltsager, som pressen nok skal grave frem, med to naboer begge tæt på beløbsgrænsen, hvor den ene får og den anden ikke.

Det beløb forslår jo som "en skrædder i helvede". Man har sparet over 4 mill. kr. .... så i stedet for at smide småpenge ud i en tid med høj inflation, så sænk dog afgifterne på bla el og gas! Selvom beløbene ikke er store, så kan alle få glæde af det.

Har selv ondt i "muldvarpeskindet" i disse tider, da min elregning steg fra lidt over 6000/kvartal til 19.000. Men må indrømme at man tvinger folk til at skrue ned og passe på sine varmeudgifter... her er det så 2 varmepumper og 1 elvandvarmer. Det ender med man ødelægger sin bolig ved ikke at fyre lidt op i flere værelser eller som den familie fra Randers, kun have varme på 8-9 timer dagligt SUK.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nu-faar-dorte-og-peer-hjaelp-til-de-st...

Grundlæggende er det en vare der stiger i pris. Godt nok en meget efterspurgt og nødvendig vare, men da benzin og diesel steg voldsomt, var der ingen statshjælp. Og hvor meget hjælp skal børnefamilierne have når bleer og mælkeerstatninger stiger. Nu får vi se hvor langt denne hjælp den rækker, ellers justeres den nok. Men blå blok jagtede igen skattelettelser til de rige, som sagtens har råd til at betale den højere energipris.

Det er på tide med en statslig indgriben i den såkaldt frie prisdannelse på alle forsyningsområder.
Fastsæt danske maksimalpriser på el, vand, varme og brændstoffer. Og gør tilsvarende ved fødevarer og medicin.

Dit ønske om statens indgriben i prisdannelse på alle vare og forsyningsområder minder meget om det de havde i Sovjetunionen til den gik i opløsning i 1990. Jeg tror næppe det system har mange tilhængere, da det betød varemangel og lange køer ved de "supermarkeder" der havde noget at sælge. Det vil også betyde at alle lønninger på arbejdsmarkedet bliver fastsat af staten. Drøm du bare videre, tror næppe du får megen opbakning til dit forslag, dertil ligner det for meget det kommunismen havde indført i lande som havde kommunistisk styre indtil 1990, hvor den form for statsdannelse heldigvis gik i opløsning.

Hvem får tilskuddet på 3.750 kr i en udlejningsbolig med varmepumpe og elvarme.

Annonce