Tidligere lufthavnsansat: SAS mangler respekt og tillid for medarbejderne

Dialog er blevet erstattet med diktat, lyder anklagen mod ledelsen. Det har fået medarbejderne til at sige stop, lyder vurdering fra tidligere ansat.
Cirka 400 bagagefolk i SAS Ground Handling (SGH) sluttede mandag nat tre dages strejke og gik tilbage til arbejdet efter at SAS havde truet med en fyreseddel til strejkende.

Strejken førte til stor vrede vendt mod medarbejderne og deres fagforening, 3F, på sociale medier.

Men spørger man en af dem, som på egen krop har prøvet det, så var der tale om et forsøg på at råbe ledelsen op om uordentlige arbejdsforhold.

Det fortæller Paw Karslund fra Tårnby, der arbejdede i næsten 25 år hos SAS i lufthavnen som bagageportør, til Netavisen Pio.

Han var i 24 år gammel, da han som så mange andre unge på Amager, fik job i lufthavnen.

I begyndelsen af 2021 blev han selv sagt op, men han følger stadig med i hvad der sker på hans gamle arbejdsplads, hvor han fortsat har mange gode kammerater.

"Så trist, som noget kan være"

Derfor har han stor forståelse for arbejdsnedlæggelsen.

"Det er så trist, som noget kan være. Men det bunder jo i en frustration over at medarbejderne ikke kan holde til at være der mere, og ikke længere kan stå inden for deres arbejde" siger han til Netavisen Pio.

Selv om han fortsat har mange gode bekendte der arbejder i lufthavnen, så er de blevet færre. Mange af Paws tidligere kolleger har selv valgt at stoppe, fordi arbejdet i lufthavnen simpelthen er blevet for hårdt og umenneskeligt:

"Det gør jo ondt at se på, fordi det tidligere var en arbejdsplads og en virksomhed som mange var stolte af og holdt af. Den var fyldt med korpsånd, fleksibilitet, højt humør og arbejdsmoral og godt kammeratskab," fortæller han til Netavisen Pio.

Det drejer sig om over 100 siden fyringsrunden i sommeren 2020.

Medarbejdernes røv i klaskehøjde

Den aktuelle konflikt, som foreløbigt kulminerede med arbejdsnedlæggelserne i weekenden, bunder, ifølge Paw Karlslund, i et markant dårligere arbejdsmiljø - sammenholdt med en mere konfrontatorisk kurs fra SAS-ledelsen:

"Alting skal gå hurtigere og hurtigere og der er færre og færre folk til at klare arbejdet.

"Det handler jo ikke bare om at smide kufferter ind i en flyvemaskine. Der er alle mulige sikkerhedsprocedurer, der skal overholdes, og det tager tid. Og hvis det går galt, så er det medarbejdernes røv, der kommer i klaskehøjde," siger han.

Medarbejderne er også utilfredse med, at ledelsen har ændret på den måde man lægger vagtplaner.

Tidligere arbejdede bagagefolkene i toholdsskift eller på faste hold, hvor de kendte deres arbejdstider.

Det er blevet ændret til treholdsskift og mange vagtændringer, der ikke bliver varslet i rimelig tid.

"Ledelsen har ikke respekt for medarbejdernes liv. De kan blive kaldt på arbejde med dags varsel og deres vagter ligger hulter til bulter, så det er umuligt at få familielivet til at hænge sammen".

Paw Karlslund mener, at det er muligt at få arbejdsplanerne til at gå op, men det kræver at ledelsen "gider at respektere medarbejderne".

Arbejdet er blevet hårdere

Ifølge Paw Karlslund er der desværre ikke nyt at arbejdsforholdene for portørerne er blevet dårligere.

Det har stået på siden 2001, men forskellen er, at hvor SAS og medarbejderne tidligere har kunnet lave gensidige aftaler om besparelser i en god dialog, så har der siden 2016-17 været tale om en-vejs kommunikation og diktater.

"Dialog er blevet til diktat. Hvor der tidligere har været dialog, samarbejde og forhandlinger mellem ledelsen og medarbejdernes organisationer, så er det blevet erstattet af en tilgang, hvor ledelsen presser forringelser igennem og ikke taler med medarbejderne eller den faglige klub om det,"

Paw Karlslund mener, at det har været en bevidst strategi fra SAS, at erstatte de fastansatte lufthavnsmedarbejdere med flere løstansatte.

"Man har forsøgt at erstatte folk med deltidsansatte, vikarer og studerende, men nu er der jo mangel på hænder, og det betyder at det er svært at finde folk. Og det bliver kun sværere, når forholdene er så dårlige som de er," lyder hans vurdering.

"Det handler nu mere om hvordan man kan undertrykke, true og skille sig af med medarbejderne, frem for at samarbejde, inddrage, motivere og fastholde dem, der er. Noget som ellers tidligere har været et af SAS's positive kendetegn."

Det er svært for Paw Karlslund at tro på, at situationen for portørerne vil blive markant bedre, men han har et håb om, at man kan genskabe et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, så arbejdsforholdene bliver mere tålelige og fremtidige konflikter kan undgås.

"Man har altid lov til at håbe, men det kræver først og fremmest, at SAS er villige til at indgå i en dialog og vise medarbejderne mere tillid og respekt, hvis det skal lykkedes."

Savner samfundssind

Han ærgrer sig over, at arbejdsforholdene er så dårlige i det delvist statsejede selskab, som under corona tilmed har fået milliarder af kroner i statsstøtte

Det rimer ikke på samfundssind, at man får milliarder af skattekroner i støætte og samtidig behandler medarbejderne så dårligt. Man opsiger samtlige lokalaftaler. Det synes jeg ikke de kan være bekendt," slutter han.

Paw Karslund har ved siden af jobbet i lufthavnen været kommunalpolitisk aktiv og siden 2006 været medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby for Dansk Folkeparti.

Efter medarbejderne genoptog arbejdet, er der nu indkaldt til forhandlinger mellem SAS og medarbejderne.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tænkte det nok. Det er altså en eller flere i ledelsen, der ikke har ledelsesevner til deres job, der egenhændigt har opsagt samarbejdsaftalen i aftaleperioden.
Så er det jo dem, der skal ud at sige undskyld til de mange, der fik en træls start på deres ferie.
Og så er det jo dem, der skal sige undskyld til Pape Poulsen, da de har vildledt ham til at skyde skylden på arbejderne.
Og så er det jo dem, der skal have den af arbejdsretten idømte bod.
Når de så har gjort det, i firmaets navn, kan de modtage deres afsked.

Annonce