Danmark vil nødlande kriseramte SAS

Staten vil øge sin ejerandel og stryge milliarder i gæld i det økonomisk udfordrede flyselskab.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Nicilai Wammen (S), finansminister - flankeret af Troels Lund Poulsen (V), Benny Engelbrecht (S) og Renè Christensen (DF)i
De danske skatteborgere kommer nu det nødstedte flyselskab SAS til undsætning med en massiv økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Det er regeringen, der sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om at støtte og bidrage til den spareplan, SAS Forward, som selskabet har fremlagt.

Aftalen betyder blandt andet, at den danske stat vil øge statens ejerandel i SAS til op til 30 procent. Desuden vil man skære 3,5 milliarder af selskabets gæld.

Det er en forudsætning for den økonomiske indsprøjtning, at man kan finde nye private investorer.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde fredag.

"Det er vigtigt at sige, at SAS er et selskab, der har meget stor betydning for det danske samfund," siger han på pressemødet og føjer til:

"Det er også et selskab, der har meget stor betydning for blandt andet Københavns Lufthavn."

"Det, vi er enige om, er, at vi fra dansk side for at hjælpe SAS med den plan, der skal få dem tilbage på sporet, er parat til at eftergive gæld og sørge for, at vi fortsat har en betydelig dansk ejerandel af SAS."

“Alle skal yde”

SAS forhandler i øjeblikket med selskabets ansatte og deres fagforeninger om spareplanen, som skal reducere SAS' udgifter med fem milliarder kroner.

Forhandlinger som blev dramatiseret yderligere torsdag, hvor fagforeningen for omkring 1.000 piloter udsendte strejkevarsel.

Man skal ikke komme hver anden måned og bede om flere penge

Et strejkevarsel som SAS kaldte "skødesløst" og "en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i".

Nicolai Wammen kommenterer ikke de forhandlinger direkte, men siger, at der ikke er tale om en blankocheck til SAS:

"Det kræver, at alle de andre yder deres. Vi giver SAS muligheden for at komme tilbage, men vi har et hensyn. Man skal ikke komme hver anden måned og bede om flere penge fra den danske stat."

Tynget af gæld, pandemi og krig

Meldingen fra de danske politikere kommer efter at den svenske regering tirsdag meddelte, at den ikke ville skyde flere penge i selskabet.

Dermed stod SAS i en meget alvorlig økonomisk situation, som betød at flere begyndte at spekulere i om SAS overhovedet ville overleve.

Flyselskabet er nemlig tynget af en gæld på omkring 24 milliarder kroner, og i det seneste kvartalsregnskab kom SAS ud med et underskud på cirka 1,7 milliarder kroner - eller mere end en halv milliard kroner om måneden.

Coronapandemien og de medfølgende rejserestriktioner har naturligvis gjort det ekstremt svært for SAS at tjene penge.

Efter pandemien har kundernes rejsevaner ændret sig. Flere forretningsfolk, som er en kernegruppe blandt SAS' kunder, holder møder på Skype og Teams i stedet for at flyve ud i verden, og endelig er selskabet ramt af de høje brændstofpriser som følge af krigen i Ukraine.

Danmarks største arbejdsplads

Det er ikke kun SAS' overlevelse, som er på spil, og som er grund til, at de danske politikere nu endnu engang må hive checkhæftet op af lommen, for at komme flyselskabet til undsætning.

Københavns Lufthavn i Kastrup er Danmarks største private arbejdsplads med 23.000 ansatte.

SAS står for 80 procent af alle transfer-passagerer i lufthavnen, og der er en stor risiko for, at den vil ophøre med at eksistere som et internationalt trafikknudepunkt, hvis SAS forsvinder.

Det vil desuden ramme dansk erhvervsliv, hvis SAS - og dermed en række direkte ruter ud i verden - forsvinder.

Løftet om den danske stats støtte til SAS er betinget af godkendelse fra Europa-Kommissionen.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Københavns Lufthavn, hvor meget er det ejerne betaler i skat?

Og når SAS om få år står i samme situation igen hvad så? Nåhh jo hvis vi ikke eftergiver gæld og skyder flere penge ind så ....
.

Markant lønhop til bestyrelsen i SAS
https://finans.dk/erhverv/ECE10392431/markant-loenhop-til-bestyrelsen-i-...
.

Ja det er sjovt nok aldrig dem, der skal vise mådehold med lønnen.

Svenskerne har lukket for kassen til SAS.

Enten fordi Gretha Thunberg er svensk nationalhelt?

Eller fordi Stockholm mere og mere overtager Kastrup lufthavns aktiviteter?

Og hvorfor den pludselige danske interesse?

Jo, uden et Kastrup kan CO2-afgiften jo ikke ryge i den danske statskasse!

De radikale, SF og Enhedslisten har længe ønsket sig CO2-flyafgifter.

Pengene er således hurtigt fløjet hjem igen!

500 kr Per charterpassager kan hurtigt fylde statskassen!

For flyve det vil vi!

Uanset hvad?

Kun i Sverige har de Gretha Thunberg.

20ernes nye Greta Garbo!

Hvis bare der skal være en minimal chance for at redde klimaet, og dermed hele livsgrundlaget for liv på Jorden, skal vi flyve mindre. Meget meget mindre. Og alligevel vil folketinget skubbe milliarder af skatte kroner i SAS så de velhavende kan flyve videre. Alt i mens flere og flere ikke kan få økonomien til at slå til på kontanthjælp, pension og SU. Her er der behov for milliarder.

Dem der ikke har råd til at flyve skal betale for at dem der har råd kan flyve videre. Skandalæst og uhørt.

Hvis der bare skal være en minimal chance for at redde klimaet, og dermed hele livsgrundlaget for liv på jorden, skal våbenindustrien lukkes og militæret afskaffes. Resultatet af våbenproduktion og soldaters hærgen ser vi nu på "nært" hold med krigen i Ukraine, hvor ødelæggelser, og dermed CO2-udslip er ernorme. Så længe det store flertal af verdens befolkning støtter op om våbenindustrien og de unge rask væk lader sig indrullerer som soldater, for at lære hvordan man "dræber" andre mennesker (fjenden), har jeg ingen planer om at ændre på min livsførelse med bl.a. flyrejser på ferie.

Er det mette f måde at være grøn på?

I USA har flyselskaberne fundet fidusen til at få piloter til at flyve for en løn mindre end en amerikansk restaurantansat i McDonald.

Piloterne skal opretholde et minimum af flytimer hvert år. Ellers mister de licensen til at flyve. Og det er ingen amerikansk pilot interesseret i. For det er en meget dyr uddannelse som kommerciel pilot til store passagerfly. Og de fleste har deraf til følge en stor gæld.

Så det er op at flyve til en lille løn og så bijobbe ved siden af for at kunne overleve økonomisk. F.eks. på en McDonald.

Markedsøkonomi Ha ha ha

Annonce