Annonce

Bred opbakning til nyt SAS-ejerskab: Politikere er dårlige til at drive selskaber

Både arbejdsgiversiden hos Dansk Industri og fagforeningen Dansk Metal, som organiserer piloter, kabinepersonale og flymekanikere, glæder sig over den nye ejerfordeling af flyselskabet.
Foto: SAS
Tirsdag aften kunne ledelsen i det hårdtprøvede skandinaviske flyselskab SAS løfte sløret for de nye ejerforhold, som skal fremtidssikre selskabet.   

Den største del af SAS vil fremover være ejet af et konsortium bestående af fonden Castlelake, flyselskabet Air France-KLM, det danske selskab Lind Invest og den danske stat.  

De investerer tilsammen i alt 12,9 milliarder svenske kroner i det hæderkronede, men kriseramte flyselskab.

Det svarer til omkring 8,28 milliarder danske kroner.

Den danske stat øger sin ejerandel fra 21,8 procent til 25,8 procent. Det er altså den eneste tilbageværende statslige ejer efter at først den norske og siden den svenske stat har trukket sig fra selskabet.

Politikere er gode til politik, men de er ikke gode til selskabsdrift

Castlelake tegner sig for 32 procent af ejerskabet, Air France-KLM for 19,9 procent og Lind Invest 8,6 procent.

Den resterende del bliver fordelt mellem en række kreditorer.

På private hænder

Gårsdagens nyhed modtages med glæde hos Dansk Industri. Særligt det faktum at SAS nu i højere grad end tidligere er på private hænder.

”Et nyt ejerskab, hvor staters ejerskab fylder mindre, vil sikre SAS mod unødvendig politisk indblanding. Det er lige præcis det, SAS har brug for på rejsen til at blive et levedygtigt flyselskab. Jeg er meget optimistisk for SAS’ fremtid,” siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport i en pressemeddelelse, og tilføjer:

”Politikere er gode til politik, men de er ikke gode til selskabsdrift, og det har SAS til tider lidt under. For mens andre flyselskaber kom godt ud af covid-19-nedlukningen, så har det været langt sværere for SAS at komme ovenpå igen, og det skyldes blandt andet statslig indblanding.”

Afklaring for ansatte

Dansk Metal organiserer både piloter, kabinepersonale og flymekanikere hos SAS. Her er man tilfreds med omstruktureringen både af hensyn til de ansatte og til fastholdelsen af Københavns Lufthavn som et vigtigt knudepunkt.

”De ansatte har været holdt hen i stor usikkerhed, så det er en rigtig god nyhed, at en gruppe af investorer nu er klar til at investere i SAS. Det kan forhåbentlig blive en ny start for SAS som et stærkt skandinavisk flyselskab. Det er meget vigtigt i forhold til at fastholde arbejdspladser i Danmark, og at Københavns Lufthavn bliver en vigtig hub med et stort udbud af internationale ruter. Det er meget vigtigt for danske produktionsvirksomheder, så det bør alle bakke op om,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen ifølge en pressemeddelelse.

Værdiløse aktier

I forbindelse med omstruktureringen bliver SAS afnoteret af børsen i 2024. Aktien kan ikke længere handles og bliver dermed værdiløs.

I de senere år er selskabet blandt andet blevet presset af en række lavprisflyselskaber og af coronakrisen

Det kommer til at påvirke omkring 255.000 aktionærer.

SAS blev grundlagt i 1946 af de tre skandinaviske lande Danmark, Sverige og Norge i fællesskab. I de senere år er selskabet blandt andet blevet presset af en række lavprisflyselskaber og af coronakrisen.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvor mange penge har det kostet den danske stat at fortsætte med at medejer af SAS???

Hvorfor investere i en industri der forurener i stedet for at investere i den grønne omstilling.

Endnu et eksempel på at den politiske snak CO2 reduktion osv er varm luft
.

SÅ lige denne:
"Ny amerikansk investor i SAS er specialister i luftfart – ...
Kapitalfonden Castlelake ..."

og de er sikkert også specialister i ikke at betale skat

https://mobilitywatch.dk/nyheder/persontransport/article16482049.ece
.