Vælgernes dom: Hård start for regeringen

Den nye regering får en lunken velkomst af vælgerne. SF er til gengæld tæt på at være næststørste parti i ny måling.
Foto: Emil Vendelboe
Svm-regering præsenteres på Amalienborg 15. december 2022
I sidste uge kunne statsminister Mette Frederiksen (S) præsentere sin nye, brede regering for vælgerne.

En regering, hvor der for første gang i mere end 40 år, indgår partier fra både rød og blå blok.

Men den nye SVM-regering bliver ikke ligefrem mødt med et jubelbrøl af vælgerne. Alle tre partier i den nye regering står nemlig til tilbagegang.

Det viser en helt frisk meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Taber syv mandater

Socialdemokratiet går tilbage med hele to procentpoint til 26,7 procent. Det vil betyde et tab på tre mandater.

Næsten det samme er tilfældet for Venstre, som har været igennem en stor diskussion om løftebrud, efter at partiet valgte at gå med i den nye regering.

Partiets tilbagegang er dog lidt mindre end den Socialdemokratiet oplever, om end Venstre har lidt mindre opbakning at tære på. Således går den nye forsvars- og vicestatsministers parti 1,7 procentpoint tilbage til 11,3 procent af stemmerne, og står også til at tabe tre mandater.

SVM-regeringen var i høj grad Moderaternes formand, den nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens drøm, og det er ser ud som om, at vælgerne belønner partiet for indsatsen.

Moderaterne kan i hvert fald notere en pæn fremgang fra 7,1 procent i sidste uge til 8,8 procent i denne uge. Det er dog fortsat en lille smule under valgresultatet og vil betyde, at Moderaterne mister et enkelt af partiets 16 mandater.

Samlet set betyder det en tilbagegang for regeringspartierne på syv mandater.

Historiske op- og nedture

Også De Radikale, som i sidste øjeblik takkede nej til at indgå i regeringen, må notere sig en tilbagegang. Partiet står i denne måling til blot 3,2 procent af stemmerne. Det er det laveste, som Voxmeter har målt De Radikale til siden 2009.

Den store vinder i denne her meningsmåling er SF, der for første gang i mere end 10 år får opbakning fra mere end 10 procent af vælgerne.

Partiet, der fik 8,3 procent af stemmerne ved valget, står i denne måling til 10,1 procent af stemmerne, hvilket ville betyde en fremgang på hele tre mandater.

Meningsmålingen viser, også at der er fortsat flertal til partierne i det, som engang var rød blok.

Partierne til venstre for regeringen vinder fire mandater, mens partierne til højre vinder tre.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 19. december 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.003 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 12. til den 18. december 2022.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,8% point.



 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man vil afskaffe kristne helligdage, imens den muslimske massetilvandring fra MENAPT koster mindst 35 milliarder kroner (en Storebæltsbro) i rent underskud hvert eneste år, år efter år, når samtlige indtægter er modregnet. Daglige knivstikkerier på åben gade er blevet den nyeste "danske" kultur i H.C. Andersens eventyrland, hvor den vildeste bande i vores forældres generation var Olsen Banden.

Peter Jensen Ja, det bliver jo dyrt, når man fængsler dem i stedet for at lade dem arbejde og betale skat.
Men sådan er det at være DF'er. Og Mettes rige venner i den øverste del middelklassen skal have gaver, så de kan få råd til en ekstra Tesla og en feriebolig i Sydfrankrig.
Til gengæld er det dyrt for nedslidte Arne, der både skal vente tre år ekstra på pensionen og afgive 25% af den til den mørkeblå statsministers gode venner i whiskeybæltet.
Kællingen er jo en gøgeunge i den socialdemokratiske rede.

Peter Jensen Nu kan du godt stoppe med at komme med den sædvanlige løgn. Du kopierer altid dit indlæg fra forrige århundrede. STOP DIG SELV og kom videre i dit liv.
På forhånd tak-

De rige børns statsminister.

Nu kan også de rige børn få kæledyr. Heste til et kæmpebeløb.

Igennem en del år, nærmest helt tilbage fra den gang populismen holdt sit indtog i dansk politik med Glistrup og Erhard Jacobsen, har jeg hørt og læst efterlysninger af visionære og modige politikere; politikere der ikke regerede med det ene øje på meningsmålinger og det andet på jagt efter nærmeste kamera. Nu har tre politiske ledere udvist mod og mandshjerte m/k. Tiden er bestemt til det. Demokratiets og velfærdsstatens udfordringer er mange, men en af de største er den sindsforstyrrede jagt på laveste fællesnævner og bodegastemmer. Til lykke med en ansvarlig regering. Ikke mere pis og papir.

Det er jo præcis den laveste fællesnævner vi har fået; det skal der sgu ikke meget mod og mandshjerte m/k til.

Efter en regeringsperiode, hvor jeg til min overraskelse har måttet revidere min opfattelse af SD, og har måttet indrømme, at partiet på lange stræk faktisk opførte sig som et et socialdemokratisk parti, er vi nu tilbage hvor vi begyndte: Socialdemokratiet er i bund og grund et borgerligt parti, som har glemt sine rødder.

"Også De Radikale, som i sidste øjeblik takkede nej til at indgå i regeringen, må notere sig en tilbagegang. Partiet står i denne måling til blot 3,2 procent af stemmerne"

Så kan man da i det mindste glæde sig over det. Må den positive tendens fortsætte et stykke endnu.

Og ellers er der vel ikke andet at sige, end at det var forventet, og at det hurtigt udviklede sig til en gave til SF, som klogeligt valgte at trække følehornene til sig i tide.

Utrolig negative kommentarer, bliver i dårlig humør..af de "ubehagelige " ordveninger😐
Lad istedet den nye regering få en chance..og forhanlingerne mm komme igang....samarbejde er en kunst men godt når det lykkes.
Mette F Danmarks bedste Statsminister..🚩god Jul..🎅

Jeg kan ikke se andet end et socialdemokratisk parti der gør det eneste mulige. De Radikale vil have en regering hen over midten og det vil de stadigvæk, selv om de ikke selv er med i den, derfor findes der ikke noget andet flertal for at bevare regeringsmagten og dermed retten til at udskrive valg. Mette Frederiksen gjorde nøjagtigt det samme som Anker Jørgensen gjorde i en tilsvarende situation og det vandt han på, efterfølgende og det kommer Socialdemokratiet også til at gøre denne gang.

Enig med Fabrin - Alt det der med at der var en anden mulighed med et “rødt flertal “ er en falsk præmis - Der var ikke andre muligheder når de Radikale bliver talt med i det “røde flertal”

Fuldstændig korrekt, der var intet rødt alternativ - selv ikke hvis vi lader som om, RV er et rødt parti.

Nogle her på siderne har vist bare stirret sig blinde på det med rød blok vs blå blok, som havde vi et toparti-system á la USA, og helt set bort fra de mange grundlæggende forskelle, der er mellem partierne indenfor de "blokke", som mest bidrager til at give et fortegnet billede af virkeligheden.

Eneste reelle alternativ til den nuværende regering var at lade Ellemann om at danne en stærkt impotent borgerig regering i stedet. Og jeg er faktisk ikke helt afklaret med, om det ville have været bedre eller værre. Men det kan jo også være ligegyldigt nu.

Sikke en omgang vrøvl. Der er ALTID et valg. Og Mette Frederiksen har forrådt Socialdemokratiet og de Socialdemokratiske værdier. Være kan det ikke blive. Der er ikke længere et sandt Socialdemokrati tilbage i Danmark efter Mette Frederiksen gik efter taburetten for egen vindings skyld. Hun har fejet rød blok i skraldespanden af ren og skær egennyttighed. Jeg har været Socialdemokrat i over 45 år. Men det er absolut slut nu.

At denne her nye regering skære så hårdt i tilbagetrækningsordningerne ved at afskaffe seniorpension og seniorjob ordningen er dybt urimelig. Der er tale om mennesker, som har været i årtier på arbejdsmarkedet og betaler millioner af kroner i skatter og afgifter. Gode samfundsborgere, som nu må se sig smit på møddingen. Og hvorfor? og til hvilken nytte? Når nedslidningen begynder at sætte ind og du ikke får mulighed for at trappe ned eller stoppe på arbejdsmarkedet i en sen alder har det fatale konsekvenser for dit helbred og du kan godt vinke farvel til en værdig pensionsalder. Og samfundsøkonomisk er det helt hen i vejret, at borgere slides psykisk og/eller fysisk fuldkommen ned i de sene år. For det der spares på seniorpension og seniorjob kommer tilbage som en ti fold regning i sundhedsvæsenet og ældrepleje, hvor de nedslidte borgere så ender alt for tidlig.

Det kunne være undgået. Og menneskeligt og økonomisk er det en total falliterklæring. Og værst af alt, så er det iværksat af Socialdemokratiet. Hvis de eller kan tillade sig at kalde sig sådan fremover. Efter min mening kan de ikke. For det her er IKKE Socialdemokratisk politik eller værdier.

Don’t shit in my mouth and tell me it’s chocolade cake

Øh .. speak you danish?

Annonce