Mette Frederiksen ser fem udfordringer for velfærdssamfundet: Risikerer at tingene ikke går op

Situationen i velfærdssamfundet er alvorlig, og derfor er det nødvendigt med regeringens reformer, lyder det fra statsministeren.
Foto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
Kommunerne og regionerne skal skære ned på udgifterne til administration, så der bliver penge nok til kernevelfærden.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et længere interview med Berlingske.

Situationen i velfærdssamfundet er nemlig alvorlig, mener statsministeren:

"Vi risikerer, at vi ikke kan opretholde den velfærd, som danskerne ønsker, at vi bliver mere og mere opdelte, at der vil være stadigt færre til at passe på dem, der har brug for omsorg eller en god skolegang – at tingene simpelthen ikke går op," siger hun i interviewet.

De fem tendenser

Der er ifølge Mette Frederiksen fem tendenser, der udfordrer velfærdssamfundet.

For det første den ændrede demografi. Der faktum, at der kommer flere børn og flere ældre. Det øger udgiftspresset på den offentlige sektor.

Nummer to er mangel på velfærdsmedarbejdere.

Nummer tre er voksende bureaukrati og stigende udgifter til administration.

Nummer fire er den udfordrede "sammenhængskraft" – at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget.

Endelig er hendes femte punkt, at i kraft med at velstanden er steget, øges befolkningens krav til den service, som den offentlige leverer.

Og det er derfor, at velfærdssamfundet skal forandres, blandt andet igennem den frisættelse af den offentlige sektor, som SVM-regeringen har lovet i sit regeringsgrundlag.

Der er, ifølge Mette Frederiksen, tale om en af regeringens absolut vigtigste prioriteter, som man gerne vil måles på, når valgperioden engang er overstået.

Meldingen fra statsministeren kommer umiddelbart inden at Kommunernes Landsforening (KL) torsdag og fredag afholder sit årlige topmøde i Aalborg.

Ude af trit med den økonomiske virkelighed

Interviewet med statsministeren får ikke store roser fra Enhedslisten, der mener, at hun forsøger at skabe en "krisestemning" for at "bane vejen for nye nedskæringsreformer":

"Statsministeren fortsætter sit forsøg på at skabe krisestemning i befolkningen, for at bane vejen for nye nedskæringsreformer. Men hendes budskaber er ude af trit med den økonomiske virkelighed," skriver Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted på Twitter.

placeholder

 

Fakta: Det står der i regeringsgrundlaget

"Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Målet er at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet.

Baggrunden for reformsporet er en erkendelse af, at selvom regeringen vil sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre – så er det langtfra tilstrækkeligt til at sikre en bedre velfærd i fremtiden.

Ressourcer er vigtige, men det er ikke svaret og løsningen på alting.

Mennesker er forskellige. Derfor ønsker vi et samfund, hvor der er større tillid, flere muligheder og mere frihed til, at borgerne kan vælge den velfærd og den service, som passer bedst til dem. Og hvor man lokalt – som medarbejder og leder – har frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.

Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund."

Kilde: 'Ansvar for Danmark'. Regeringen, 2023.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Efter at have undergravet det offentlige økonomisk med krav om 2% besparelser i over 20 år for at skaffe penge til skattelettelser til de højtlønnede kan det vel ingen undre.

- Ikke en gang Nye Mette Frederiksen.

Det eneste der er tilbage af en Socialdemokratisk Mette Frederiksen er den ydre skal. Resten er blevet udskiftet siden valget i 2019, hvor Mette Frederiksen gik på valg for at mindske uligheden og styrke velfærdsstaten. Nu mener hun så velfærdsstaten skal endegyldigt afskaffes og erstattes af det privatiserede forsikringspolice Danmark. Måske det er på tide at hun bliver tilset af en eksorcist til djævleuddrivelse.

"Endelig er hendes femte punkt, at i kraft med at velstanden er steget, øges befolkningens krav til den service, som den offentlige leverer."

Fint Mette. Så er der et grundlag for skatteforhøjelse til at styrke den offentlige velfærdsstat. Langt den største del af befolkningen vil prioritere mere velfærdsstat frem for skattestop. Og efter 20 år med uendelige skattenedsættelser er det mere end på tide at sætte skatten op, så befolkningens krav til velfærdsstaten kan honoreres.

Befolkningen ved godt det ikke er gratis at stille krav og er mere end villige til at betale for det gennem en skatteforhøjelse.

"Baggrunden for reformsporet er en erkendelse af, at selvom regeringen vil sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre – så er det langtfra tilstrækkeligt til at sikre en bedre velfærd i fremtiden."

Med andre ord. Velfærden bliver for fremtiden kun for A og den bedst tjenende del af B, som har råd til at betale for den. C holdet overlades til sig selv og skal i øvrigt levere arbejdskraften til A og B holdets krav om velfærd til billigst mulige pris. Og ved at afskære C holdet fra velfærdsydelser er personale problemet samtidig løst. Et, fordi de ikke har råd. To, fordi det skal betale sig at arbejde, hvorfor de sociale overførelsesindkomster vil blive kraftigt beskåret de kommende år. Her bliver det stigende antal udlændinge igen kørt i stilling for at befolkningen kan forstå nødvendigheden af at save den gren over de slev sidder på. Det virkede med Dansk Folkeparties udlændinge politik op gennem 00'erne og 10'erne. Og gør det helt sikkert igen. Indtil konsekvenserne går op for folk og det er for sent.

I øvrigt.

Velfærdsstaten er skattefinansieret.

Velfærdssamfundet skal du selv betale af egen lomme.

Derfor bliver velfærd fremover forbeholdt de vellønnede, som serviceres af de lavtlønnede. Lavtlønnede, som ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan de skal klare sig i livet. Hvem passer deres gamle? Hvem passer deres børn? Hvem tager sig af dem, hvis de bliver syge? Svare er ingen. For C holdet bliver til de ligegyldige som ingen regner for noget. En parallelheden midt i velfærdssamfundet.

Jeg ved, hvor regeringen kan finde syv milliarder kroner her og nu: Ukrainefonden.

I stedet for at forære de ukrainske kleptokrater syv milliarder, som de kan gemme i skattely, kan pengene jo i stedet bruges på at styrke velfærdssamfundet. Hvor mange sygeplejersker og socialpåædagoger kan man mon få for syv milliarder kroner?

Mettes analyse er god nok. På tide at gøre noget ved ansættelser til administrationens papircirkus, som om medarbejdere ikke kan tænke selv. I 1968 lærte jeg første gang praktisk om selvstyrende grupper, og i 1976 lærte jeg første gang teoretisk om selvstyrende grupper, har undervist alle elevkategorier inkl. værkførere i det siden indtil 2016. Det er faktisk kun i offentlige ansættelser, det ikke har slået igennem, sandsynligvis fordi mellemledere, deres ledere og deres chefer samt byråd vil beskytte sig selv. Over 40 år tabt på gulvet.
Analysen er også god nok mht. indvandring. Hvorfor kan Danmark ikke uddanne mennesker fra Danmark til de "højeste poster" og skatteydere i øvrigt?
Så der burde være penge nok i de offentlige kasser - inden det er nødvendigt at pille ved top-skatten.

Afskaffelse af velfærdsstaten til fordel for velfærdssamfundet, kan være en udmærket ide, for vi bor jo ikke i staten, men i kommunerne. Det kræver dog at kommunerne får deres økonomiske selvstændighed tilbage, for eller kommer det lokale demokrati til kort, det gode samfund kan altså kun eksistere, hvis lokale borgere får deres økonomiske selvstændighed tilbage.
Hvis det er staten der fortsat skal bestemme hvor meget kommunen må bruge, så bliver den frisættelse en lang statslig besparelse og enhver ide om velfærdssamfund forsvinder ud i det blå.

Tæt på 500.000 danskere skrev under på NEJ tak til afskaffelse af Store Bededag. Men Mette tvang sig igennem mod demokratiet. Spørgsmålet er om Danmark overhovedet er et demokrati længere eller bare en stat dikteret af stor kapitalens interesser, hvor folket bare skal arbejde for at tjene overklassens interesser.

En ting er sikkert. Efter seneste valg har Socialdemokratiet afviklet sig selv. De findes ikke være efter Mette Frederiksen omdannede dem til Venstre 2.0. Nu skal kun A holdet og den bedst tjenende del af B holdet have betydning. C holdet skal bare arbejde til døden indtræder efter livet igennem at have skabt livsgrundlaget for A holdet. C holdet er de nye overflødige.

Vejr udsigten i Wellington, New Zealand:

gr. C og let overskyet. Wonderfull New Zealand. No war, no worry. Just Great.

21 gr. C :-)

"Kommuner slår alarm efter titusinder af ubesatte velfærdsjob"

Kan man lige nu læse på Politikken.

Men det er det rene vrøvl. For på jobnet.dk er der lige nu 19.980 jobopslag. Og de er på ingen måde udelukkende SOSU, sygeplejeske eller pædagog jobs. Slet ikke. Det er højst 5.000. Og det ud af ca. 830.000 offentligt ansatte.

Så klap lige hesten. Og lad venligt være med at misbruge det til et ideologisk stormløb på velfærdsstaten Danmark.

Ja tak til at sætte børnehaver, skoler og ældrecentre fri, så personale og pårørende kan være med til at skabe det moderne velfærdssamfund vi fortjener - med basisinstitutioner med grønne - musiske profiler - idræt og bevægelses profiler eller hvad vi drømmer om, så talenterne kommer i spil til fælles bedste -det er ægte velfærd. Tak til S for at tage et længe tiltrængt betonideologisk opgør med den forsimplede normeringskamp der binder os og gør vores liv til et bureaukratisk helvede.

Hvis man sætter overførsels-indkomsterne ned, feks senior-pensionen med 4.800 kr= 9.200 kr c-holdet
osv,osv. Arne-pension op med 1000 kr=15.000 kr a-b-holdet
så er der 2 muligheder
1. Ansætte flere byrets dommer og byg flere fængsler
Eller 2. Tag alle på overførsles-indkomst (senior-pension c-holdet osv) op af en mur og skyd

Jens Kamp, dit regnestykke passer ikke helt, seniorpension er i dag ca. det samme som førtidspension,
som er ca. kr. 19.800,00 pr. måned. Det ændres nu til en Arne+ pension på kr. 15.000,00. d.v.s. en forringelse af seniorpensionen på kr. 4.800,00, derfor kaldes det nu af flere en Arne-MINUS pension.

Det er en slem gang vrøvl at snakke om velfærd, når man ser ventelisterne på sygehusene, og de er kun blevet
længere under den selvglade mettes tyranni.Jeg tror næppe at alle de mennesker der lever i et smertehelvede og må vente i flere år på indlæggelse, er særligt impponerede af den selvglade mettes søforklaringer
De eneste der kan tale om velfærd,er alle dem der ikke vil arbejde, de har fået i pose og sæk, det er jo sikkert stemmekvæg.

Nu er det vel ikke Mette Frederiksens skyld at personer som dig (kværulanter) ikke har taget en uddannelse som læge eller sygeplejerske, noget som kunne havde været med til at afhjælpe manglen inden for netop de to fag på hospitalerne Det kunne være med til at nedbringe ventelisterne, men det rækker evnerne måske ikke til? Det er jo nemmere at kritisere andre og især dem fra de partier der ligger tv for Nye borgerlige, Danmarks-demokraterne og Dansk folkeparti, tre partier der har samme overbevisning som dig om hvilken politik der skal til for at Danmark kan komme på "ret køl" måske med en Lars Boje Mathisen eller Pernille Vermund som statsminister, jeg siger velbekomme. Heldigvis kommer det aldrig til at ske, dertil er dine meningsfæller for få.

Ja Hansen. Du har vist glemt at Lars Løkke var statsminister i 7-8 år.
Han var med til at skære ned på sundhedsvæsenet, sådan er det.
Go` tirsdag i morgen

Nu er det jo ikke alle (forstokkede) socialdemokrater der ikke kan se at der er behov for forbedringer,det viser de sidste meningsmålinger jo tydeligt.

Hvorfor har Socialdemokratiet valgt magt syge små psykopatiske forkvinder de sidste mange år? Den eneste Socialdemokratiske formand af hjertet er Morgens Lykketoft. Siden ham har der ikke været nogen Socialdemokratisk forperson M/K.

Sørgeligt at se demokratiet i forfald.

Annonce