Landbruget står foran skrappere regulering - blå politikere indrømmer at have været for naive

Tilbage i 2015 besluttede V-regeringen anført af daværende statsminister, daværende formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen og daværende fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) med støtte fra blå støttepartier, at landbruget skulle reducere sin kvælstof-udledning af frivillighedens vej. En politik, der blev videreført af VLAK-regeringen, der kom til i november 2016 - også anført af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Men nu indrømmer blå politikere på stribe - med ni års forsinkelse -, at planen med at landbruget af frivillighedens vej skulle reducere kvælstofudledningerne var en total fiasko.

For virkeligheden var, at landbruget med 2015-landbrugspakken stort set ikke reducerede kvælstofudledningerne. Landmændene sad så at sige på hænderne, og udledningerne buldrede fortsat derudaf. Resultatet ser vi i dag i form af de døde, danske fjorde.

Lars Løkke Rasmussen erkendte 20. maj, at han og hans regeringer i perioden 2015 - 2019 har et stort medansvar for, at vore fjorde lider: Planter dør, fisk forsvinder og iltsvind griber om sig.

kom ikke til at virke med den hastighed, det var aftalt

“Ting kan jo ikke laves om, men man kan i hvert fald konstatere, at elementerne med de (frivillige, red.) kollektive virkemidler, som vi jo troede på, kom ikke til at virke med den hastighed, det var aftalt, og derfor var det set i bakspejlet ikke godt nok,” sagde Lars Løkke Rasmussen til Politiken og føjede til:

“Og så kan det jo ikke nytte noget, at vi bare copypaster den metode en gang til.”

K: “Det var en fejl”

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har for nylig erkendt, at landbrugspakken fra 2015, som DF dengang støttede op om, var en fejltagelse.

Og i denne uge fulgte De Konservative så trop.

Partiets politiske ordfører og miljøordfører, Mette Abildgaard, erkendte over for DR, at landbrugsaftalen har slået fejl – og også at partiet dermed har et medansvar for de konsekvenser, det kan have for miljøet:

en fejl, at vi i de første par år af pakkens levetid havde for stor tiltro til, at man kunne kompensere ad frivillighedens vej

“Jeg synes, det var en fejl, at vi i de første par år af pakkens levetid havde for stor tiltro til, at man kunne kompensere ad frivillighedens vej, i forhold til hvad der har vist sig at være realistisk,” sagde Mette Abildgaard onsdag tilP1 Morgen.

Tager skeen i den anden hånd

Belært af fortidens fejltagelser, vil SVM-regeringen nu tage skeen i den anden hånd.

Der er udsigt til landbruget pålægges en CO2-afgift. Men også, at provenuet fra afgiften føres direkte “tilbage til landbruget, så erhvervets (grønne, red.) omstilling understøttes”, som det hedder i SVM-regeringsgrundlaget, 'Ansvar for Danmark’.

Lige nu forhandler SVM-regeringen, landbruget, arbejdsmarkedets parter og Danmarks Naturfredningsforening på livet løs i forsøget på at lande en grøn trepartsaftale, der skal reducere landbrugets CO2-udslip markant.

Opgaven er også - under ledelse af tidligere formand for Folketinget, tidligere minister i flere S-ledede regeringer, Henrik Dam Kristensen - at levere svar på, hvordan vi får genoprettet naturen og får livet tilbage i de danske fjorde. Efter alt for mange års alt for stor kvælstofudledning fra landbruget i naturen og fjordene.

Forventningen er, at forhandlerne fremlægger resultatet af deres anstrengelser i næste uge.

Gigantisk grønt projekt: 250.000 hektar ny skov

En væsentlig del af den grønne trepartsaftale forventes at blive en storstilet skovrejsningsplan.

Allerede i regeringsgrundlaget bebuder SVM-regeringen en gigantisk skovrejsningsplan:

“Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.”

250.000 hektar ny skov svarer til et areal på størrelse med Fyn.

Et så stort projekt kan kun blive en realitet, hvis nuværende landbrugsjord opkøbes - eller eksproprieres - i stor skala.

I regeringsgrundlaget nævnes, at pengene til opkøb af de enorme arealer til ny skov “finansieres af Grøn Fond”. Regeringen håber på “så stort et bidrag som muligt fra private aktører og eksisterende tilskud”.

Fra CO2-taber-sag til grøn skov-vinder-sag 

Regeringen vil forsøge, erfarer Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, at vende den bøvlede sag om CO2-afgift på landbruget og luftige klimamål, det kan være svært at forholde sig til, til en mulig grøn vinder-sag om genopretning af naturen og livet tilbage i de danske fjorde.

SVM-regeringen er villig til at åbne pengekassen ‘big time’

Derfor er SVM også, ifølge avisen, klar til at satse mange penge på forvandlingen af Danmark. SVM-regeringen er villig til at åbne pengekassen ‘big time’:

45 - 50 milliarder kroner - eller mere, som regeringen finder i det økonomiske råderum.

Opdateret 23/6 - fejl i indledende afsnit rettet