Norge afskaffer au pairs, men FOA vil gå andre veje i Danmark

I Norge har man besluttet at afskaffe muligheden for au pairs, men FOA mener ikke det er vejen frem. Vi skal lave et alternativ, lyder det fra fagforeningen.
Foto: FOA
Pia Heidi Nielsen, sektorformand for kost og service i FOA
I Norge vil et politisk flertal afskaffe au pair-ordningen. Det har rejst debatten i Danmark, hvor blandt andre SF i Jyllands Posten vil afskaffe ordningen.

Bør vi følge trop og afskaffe muligheden for at blive au pair, fordi ordningen udnytter dem, som arbejder under den?

Frygt for et ureguleret arbejdsmarked

Spørger man fagforeningen FOA lyder svaret, at man skal passe på med at afskaffe au paur-ordningen - i hvert fald, hvis der ikke er noget alternativ.  

“Vi har en frygt for, at hvis man gør som i Norge med at afskaffe ordningen uden at der kommer en ny, kan det blive et ureguleret arbejdsmarked. Det kan betyde, at det vil være et arbejdsområde, som er helt uden regler og rammer og uden beskyttelse for dem, som udfører arbejdet,” siger Pia Heidi Nielsen til Netavisen Pio.

Pia Heidi Nielsen er formand for kost og service-sektoren i FOA og arbejder med au pair-området.

Udnyttet som billig arbejdskraft 

Pia Heidi Nielsen er bekymret for, at de mennesker, der arbejder som au pairs, bliver udnyttet, hvis arbejdsområdet ikke er reguleret.

“Vi har en frygt om, at de her mennesker kan blive udnyttet som billig arbejdskraft. Derfor mener vi, at der skal være løn efter overenskomst, som vi kender det og er vant til på det danske arbejdsmarked,” siger Pia Heidi Nielsen.

Vi har en frygt om, at de her mennesker kan blive udnyttet som billig arbejdskraft

Hun foreslår, at man istedet for skal lave en overenskomst for dem, som udfører au pair-arbejdet. Dermed skal de også have løn efter overenskomst, mener Pia Heidi Nielsen.

“Vi har overenskomster, som dækker børnepasning og husligt arbejde. Vi tænker, at man kunne lægge sig op ad lønninger, som er i de overenskomster,” siger hun.

I øjeblikket får au pairs ikke løn, men de får udbetalt lommepenge på mindst 4.700 om måneden. Derudover har man som au pair ret til kost og logi hos den familie, man arbejder hos.

Au pairs er personer fra udlandet, som er over 18 og under 30 år gammel, og som arbejder hos familier med eksempelvis børnepasning og rengøring.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jamen vil det så sige, at de semi-rige i Norge i realiteten slet ikke kan have tjenestefolk længere?

Så skal de ikke kun passe deres eget arbejde, de skal OGSÅ selv tage sig af rengøring, indkøb, tøjvask, madlavning og haven samt evt. børn og alt, hvad der ellers er?

Hvordan skal det dog kunne sammen? Hvad er det for en verden, vi lever i? Og hvad med børnene? Tænker ingen på BØRNENE?

Vi skal ikke følger efter Norge,,au pair eller ung pige i Huset som det hed i gamle dage, skal ikke afskaffes hellere "tales op" det er en god hjælp og læring for en ung og komme til en familie og tage del&ansvar.lad det være et job /ansættelse som andet..og tælle som stor kvalitet..
God påske 🌼

Au pair eller ung pige i huset? Der er ikke meget ligestilling i dit synspunkt om at unge piger vil få en god hjælp og læring som "ung pige i huset" så de er bedre rustet til at være "husmor" eller hvad?

Med au-pair ordningen har vi fået genindført tyendet i Danmark. Retsløse, underbetalte og undergivet vilkårlig afstraffelse fra det velbjergede borgerskab. Ikke som dengang, men i 2023.

Annonce

Annonce