Det har så fået en hær af velbjærgede meningsdannere på banen – bl.a. Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard – som beklager sig over, at de ikke kan kombinere deres karriere- og familieliv, hvis ikke ordningen består.
Følger man debatten, er det tydeligt, at der under overfladen lurer et samfundssyn hos højrefløjen, som de ikke så tit tør lufte, men som Søren Pind kom til at afsløre i et tweet på Twitter: Hvorfor begrænse de produktive, arbejdsomme og flittige vækstmotorer i samfundet? Gør det ikke os alle sammen fattigere, hvis de store millionlønninger ikke får lov til at gøre som de vil? Så gider de jo ikke vise barmhjertighed med alle os andre og lade en del af deres selvskabte velstand dryppe ned på os – vel?
Har du en stor lønseddel, er det, fordi du er klogere, flittigere og skaber mere vækst end alle andre
Det er ikke kun blå politikere og meningsdannere med fri adgang til medierne, der lader det argument ligge og simre under overfladen. Når jeg deltager i paneldebatter på uddannelsesinstitutioner landet over, er logikken den samme i diskussioner om topskat og arvebeskatning: Har du en stor lønseddel, er det, fordi du er klogere, flittigere og skaber mere vækst til hele samfundet end alle andre.
Det har ikke noget at gøre med en historisk betinget lønudvikling inden for bestemte fag, din sociale baggrund eller held. Alt kan spores tilbage til din egen indsats.
Vi bliver nødt til at aflive den påstand én gang for alle. Selvfølgelig er der rigtig mange vellønnede mennesker, der lider store familiære afsavn i karriereræset, og rigtig mange velhavende mennesker har knoklet for at opnå deres position.
Du skaber ikke vækst og velstand ved at være chefredaktør på et statsbetalt medie som Berlingske
Men helt ærligt: Du skaber ikke vækst og velstand ved at være chefredaktør på et statsbetalt medie som Berlingske. Du behøver ikke at være specielt eller klog eller flittig for at have rige forældre. Du behøver ikke at knokle mere end SOSU-assistenten, frisøren eller slagteren, fordi du tjener 10.000-20.000 kr. mere om måneden i kommunikationsbranchen.
Lønniveauer i Danmark er i høj grad historisk betingede
Lønniveauer i Danmark er i høj grad historisk betingede. Traditionelle mandefag ligger højere på lønskalaen end traditionelle kvindefag, og omsorgsfag har traditionelt ikke haft høj prestige, for bare at nævne et par af faktorerne. Alligevel tror ambassadører fra højrefløjen, at der er en direkte sammenhæng mellem lønniveau og økonomisk værdi for samfundet.
Det samfundssyn er vi nødt til at bekæmpe med næb og klør!
Kommentarer
Tidligere, da det ikke var så nemt at rejse langt, havde Mette Østergaard haft en livegen bondepige som hushjælp.
Så kort er vi nået på de mange år!!