En stor aktion i foråret betød, at 84 familier var under mistanke for at have hyret fem filippinske kvinder til at gøre rent, uden at kvinderne havde den påkrævede arbejds- eller opholdstilladelse.

I den forbindelse fortalte flere tidligere au pairer til TV 2, at familierne typisk har betalt dem mellem 100 og 120 kroner i timen sort.

I nogle af tilfældene kan kvinderne have levet under jorden i Danmark i mere end fem år. En kvinde har typisk gjort rent for 10-15 familier, fortæller Erik Pontoppidan fra Udlændingekontrolsektionen i Nordsjællands Politi.

Da au pair-tilladelsen udløb, har de kunnet leve af den kundekreds

”De her kvinder startede med at være her på au pair-ordningen, og så har de undervejs opbygget nogle relationer og en kundekreds, så da au pair-tilladelsen udløb, har de kunnet leve af den kundekreds,” siger han til Fagbladet 3F.

Endnu er anklagemyndigheden i gang med at vurdere de enkelte bødestørrelser, men ifølge Erik Pontoppidan, der har efterforsket sagen, beløber det sig samlet set til flere millioner kroner, skriver Fagbladet 3F.

Minister varsler opgør med au pair-ordning

Au pair-ordningen har på det seneste været – og er stadig – genstand for stor debat.

Tidligere på ugen varslede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et opgør med au pair-ordningen. Og allerede i 2020 kan det være slut med au pair-ordningen i sin nuværende form.

Ifølge Tesfaye er ordningen blevet brugt til rekruttering af billig udenlandsk arbejdskraft til praktisk hushjælp snarere end sproglig og kulturel udveksling – som er formålet med ordningen.

Jeg bider mærke i, at organisationer og myndigheder peger på, at ordningen handler om penge og hjælp til praktiske gøremål og ikke kulturel udveksling

”Jeg bider mærke i, at organisationer og myndigheder blandt andet peger på, at ordningen i dag mest af alt handler om penge og hjælp til praktiske gøremål og ikke kulturel udveksling. Jeg synes derfor, at den giver grund til at overveje, hvordan au pair-ordningen skal se ud i fremtiden, og om de nuværende rammer er de rigtige,” sagde Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Rekordmange sigtelser for illegalt arbejde i 2019

I november i år kom det frem, at der var rekordmange sigtelser for illegalt arbejde i Danmark, og at en stor del af dem var filippinske au pairer.

Og så sent som i søndags offentliggjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet en evalueringsrapport, der afslører, at 85 procent af alle au pairer i Danmark kommer fra Filippinerne. Desuden er mere end hver tredje værtsfamilie bosat i Gentofte eller Rudersdal, der ligger i Nordsjælland.

Selvom mange af au pairerne angiver, at deres motivation for at komme til Danmark er kulturel udveksling, så vurderer de myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med ordningen, at det økonomiske aspekt er den primære motivation for au pairer – ikke mindst for filippinerne. Det skriver ministeriet på sin hjemmeside ifm. offentliggørelsen af rapporten, der viser en markant stigning i antallet af au pairer fra Filippinerne.

Enten skal ordningen fungere efter intentionen, ellers skal den afskaffes

Det fremgår desuden af evalueringsrapporten, at fire ud af ti au pairer ikke deltager i danskundervisning i løbet af deres ophold.

”Enten skal ordningen fungere efter intentionen, ellers skal den afskaffes. Eller også skal den laves om til en erhvervsordning eller noget helt fjerde, men der skal ske et eller andet. Vi kan ikke blive ved med at se, at vi har noget lovgivning, som ikke fungerer efter formålet,” lød reaktionen fra Mattias Tesfaye (S) til Politiken.

Radikale Venstre: Flere danskere skal have au pair

Hos to af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, er rapporten og ministerens varslede opgør med au pair-ordningen blevet mødt med begejstring.

Anderledes er det dog blevet taget imod hos Radikale Venstre, der i stedet vil udbrede au pair-ordningen til flere danskere.

Anderledes er det blevet taget imod hos Radikale Venstre, der vil udbrede au pair-ordningen

Ifølge Radikale Venstre skyldes problemerne med den manglende kulturelle udveksling, at det kun er ”et fåtal af danske familier”, som har råd til at have en au pair i hjemmet.

”Det er klart, at der er nogle ting omkring au pair-ordningen, der gør den vanskeligt tilgængelig for alle, blandt andet den høje udgift til danskundervisning. Det gør det svært for almindelige familier, og derfor kan jeg godt forstå kritikken af, at den kulturelle udveksling stille og roligt forsvinder ud af hele formålet,” siger Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, til Berlingske.

I 2014 strammede den daværende SR-regering sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten au pair-ordningen. Det betød bl.a., at de ’lommepenge’, som en au pair skulle have, steg fra godt 3.000 kroner om måneden til en månedsløn på godt 4.000 kroner.