Annonce

Kommentator: Et af SF’s våben er Socialdemokratiet “reelt bange for”

Når danskerne 9. juni skal stemme til europaparlamentsvalget, har SF chancen for at få lige så mange mandater som Socialdemokratiet. Det vurderer Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen
Foto: SF Kolding
Villy Søvndal, kandidat til Europa-Parlamentet for SF, medlem af Kolding Byråd og tidligere udenrigsminister.
Ved sidste folketingsvalg fik Socialdemokratiet mere end tre gange så mange stemmer som SF.

Alligevel ville det ikke undre Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, “hvis der kom et 3-3-resultat - altså at Socialdemokratiet fik tre mandater, og SF også gjorde det,” når danskerne 9. juni skal sammensætte den næste danske delegation til Europa-Parlamentet.

Det fortæller han i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’.

placeholder

Den vurdering skyldes både SF’s generelle medvind i meningsmålingerne, og at det tredje navn på partiets opstillingsliste, tidligere partiformand og udenrigsminister Villy Søvndal, har chancen for at appellere til klassiske socialdemokratiske vælgere.

“Han er den på SF’s liste, som socialdemokraterne reelt er bange for,” vurderer Jespersen.

Dog mener Jespersen, at SF indtil videre ikke har formået at udnytte Søvndal til fulde i den spæde valgkamp. Og at partiet kan blive nødt til at køre Søvndal mere i front, hvis de har ambitioner om at gøre større indhug i den socialdemokratiske vælgerbase.

Han udstråler måske lidt noget storbysmarthed, som heller ikke er den klassiske socialdemokratiske vælger

Det skyldes særligt, at de to øverste navne på SF’s liste, siddende europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen og tidligere folketingsmedlem Rasmus Nordqvist, ikke har samme potentiale for at række ud til den klassiske arbejdervælgere.

“Spidskandidaten, Kira Marie Peter-Hansen, har mange kvaliteter. Hun er ung kvinde, og det er måske ikke dem, der er flest socialdemokratiske vælgere af. Det samme med nr. 2, den forhenværende alternativist Rasmus Nordqvist. Han udstråler måske lidt noget storbysmarthed, som heller ikke er den klassiske socialdemokratiske vælger,” observerer Jespersen og konkluderer:

 “Så Villy er nok den, der ville have bedst fat i dem, men jeg synes ikke, at de rigtig får sat løfteraketten på ham.”

Hjælp fra uventet kant

Når Socialdemokratiet - trods vigende nationale målinger og Søvndals tilstedeværelse på den folkesocialistiske opstillingsliste - alligevel står til fire mandater i den nyeste måling foretaget af Epinion for DR og Altinget, skyldes det også nogle appelsiner, der er faldet i den socialdemokratiske turban.

Foruden det forhold, at Danmark siden sidste valg i 2019 har fået en ekstra plads i parlamentet, peger Jespersen på, at højrefløjen uforvarende har givet en hjælpende hånd til det gamle arbejderparti. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har nemlig valgt ikke at indgå valgforbund, og det betyder, at nogle af deres stemmer vil gå til spilde, når valgmatematikken gøres op.

Faren er jo lidt, at hvis man ikke får fire mandater, så vil det faktisk blive tolket som et nederlag

“Socialdemokratiets udfordring til EP-valg har jo altid været, at deres vælgere ikke er de mest flittige i stemmeboksen. De får noget hjælp denne her gang. Der er ikke særligt mange valgforbund på den yderste højrefløj. Der kommer til at være en del stemmespild,” forudsiger Jespersen.

Hvis de heldige omstændigheder dog i sidste ende ikke er nok til at udmønte sig i et mandats fremgang til fire socialdemokratiske parlamentspladser, har Socialdemokratiet dog ikke gjort det nemt for sig selv at sælge den præstation som en sejr, peger han på:

“Socialdemokraterne har jo ikke helt mestret den ædle kunst, som især Venstre brillerer i, hvor man på forhånd taler sine forventninger så meget ned, at det nærmest kun kan blive en succes.”

Derfor, konkluderer Jespersen, kan socialdemokraterne stå med et forklaringsproblem, hvis Villy-effekten skulle slå igennem, og stillingen ende med at blive 3-3 mellem dem og SF.

“Faren er jo lidt, at hvis man ikke får fire mandater, så vil det faktisk blive tolket som et nederlag,” siger han.

 

‘Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Villy Søvndal i EU vil ikke være nogen dårlig ide.
Det er da om ikke andet en garanti for at der ikke bliver ført blå politik for danske stemmer på ham.
Det samme kan man jo ikke sige om stemmerne der går til S. Med de stemmer bliver der jo ført blå politik i ordets videste forstand.
Man kan jo bare kigge på hvilken politik der bliver ført her hjemme.
Bare det er godt for kapitalen, så op et vist sted med om folk bliver hentet af rustvognen ved fabriksporten! For en død pensionist er jo en god pensionist, der ikke ligger samfundet til last!!
Men hvem er det nu liiiige der har financieret velfærdssamfundet? Tja, det er sjovt nok dem der enten er, eller er tæt på pensionsalderen. Men det bliver højt og flot glemt, både i EU og af Socialdemokraterne.
Så stem rødt, stem på Villy til EU valget!!
For husk lige fru Frederiksens slogan…
Vi har ingen kvaler, pensionsbyrden betaler…..

Og Villy vil som MEP få +30.000 kr. skattefrit hver måned - blyantspenge.
Hvad kan du få til at rime på det?
.

Dette økonomiske åg må alle EU MP-er jo leve med. De har formentlig selv stemt for det.

Julle - Du har nok misset at S , SF og Alternativet har indgået en aftale om at indgå i et valgforbund til EU valget -🤭🤣🤣

Jeg har lidt det svært med Jespersens og andre mediers analyse. På et abstrakt plan er det et nederlag hvis A får samme antal EP kandidater som SF. I virkelighedens verden er der stor forskel på A’s og SF’s engagement i EU. A har 3 meget erfarne EP kandidater, men i min optik har A givet fagforeningerne spillerum via A’s EP kandidater ved at deres arbejdsindsatså er lagt på den danske model, social dumping, platformsarbejde og kontrol med tech-giganter. A er først nu ved at indse at virkeligheden kræver politik i EU på andre områder. Det har SF indset for lang tid siden. Derfor er det OK hvis SF får 3 mandater. De er simpelthen bredere orienteret om hvad EU er og bør være. A skal anerkende SF og tone rent flag obverfor deres vælgere: Nu er A på vej ind i den politiske kerne af EU. Retsforbehold eller ej. Jeg synes ikke at A er oppe på den store klinge endnu hvis jeg læser om de nye kandidaters valgoplæg. Jeg ser ingen 4. kandidat fra A der har markeret sig i sikkerheds-, forsynings-, forsvars- og migrationspolitik for ikke at nævne EUs udenrigspolitik. Tager jeg fejl når jeg konkluderer at A’s nye kandidater fortsat rekrutteres i fagbevægelsen? Situationen er den, at A’s vælgere skal have langt tydeligere signaler fra moderpartiet om hvad de vil bruge EU til.