Gruppen fik et år til at komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats med fokus på større frihed, forenkling og værdighed.

Kort før sommerferien kom deres forslag, og det gav anledning til mange bekymringer for fremtidens beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

I korte træk var anbefalingerne at skære på uddannelse til de ledige. Et forslag der giver meget lidt mening.

Ekspertgruppens mål har været at komme igennem med en række anbefalinger, der først og fremmest kan spare tre milliarder kroner Det må man sige er lykkes, men det er ikke uden konsekvenser.

Danskerne er positive over for efter-videreuddannelse. De vil nemlig gerne have styrket deres kompetencer

Uddannelse under ledighed er afgørende

Lad os starte med den hovedpine, anbefalingerne om afskaffelse af lediges uddannelsesrettigheder har bragt.

I dag har ledige uddannelsesrettigheder, der giver ret til, at de kan bruge ledighedsperioden til at opkvalificere sig og endda anskaffe sig de kompetencer, der leder dem til det næste job.

Virkeligheden er jo sådan, at det sker, at nogen mister sit job, fordi virksomheden lukker, arbejdspladsen flyttes, eller nogen bliver syge, og dermed overgår til en kortere eller længere periode med ledighed.

I den periode har mange behov for en opkvalificering eller kortere kurser, der kan fungere som første skridt til et sporskifte.

Danskerne er positive over for efter-videreuddannelse. De vil nemlig gerne have styrket deres kompetencer.

Vi vil jo gerne efter-videreuddannelse

Danskerne er positive over for efter-videreuddannelse - her i blandt også FOA-medlemmer. De vil nemlig gerne have styrket deres kompetencer.

Det skyldes, at de oplever en positiv udvikling i deres kompetenceniveau, og fordi de ved, at både nutidens og fremtidens arbejdsmarked stiller andre krav, fx medicinsikkerhed/håndtering, den grønne omstilling, digitalisering, automatisering, hygiejne og så videre.

Og det vil danskerne gerne være up-to-date til at imødegå. Derudover viser forskningen jo også, at efter-videreuddannelse forbedrer arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, fordi den faglige kvalitet styrkes.

Desværre kan vi allerede i dag konstatere, at alt for få kommer afsted på efter-videreuddannelse, når de er i beskæftigelse – Den primære årsag; der er simpelthen for travlt til, at nogen kan undværes på arbejdspladsen.

61 procent af danskerne finder efteruddannelse vigtig, meget vigtig eller helt afgørende for, at de kan fastholde deres job frem til pensionsalderen. Men kun hver femte har været på efteruddannelse inden for det seneste år.

Hovedpinen bliver til en smertende migræne over, hvornår man egentligt skal få tid til efter-videreuddannelse

De ledige efterlades på perronen

Det stiller dem i en vanskeligere situation, hvis de bliver arbejdsløse og i en endnu vanskeligere situation, hvis der så heller ikke er mulighed for opkvalificering i deres ledighedsperiode.

Faktisk en så vanskelig situation, at hovedpinen bliver til en smertende migræne over, hvornår man egentligt skal få tid til efter-videreuddannelse.

For den er der jo ikke, hvis man hverken opkvalificerer sine kompetencer, mens man er i job, eller hvis man bliver ledig.

Ekspertgruppen skubber ganske enkelt efter-videreuddannelse over i danskernes sparsomme fritid. Det kan ikke være rimeligt.

Arbejdsgiverne har jo også et behov for, at medarbejderne har de kompetencer, der efterspørges.

Dermed er efter-videreuddannelse, opkvalificering og sporskiftemuligheder et anliggende og et ansvar, der påhviler arbejdsgiverne og den danske flexicurity-model.

Derfor bliver det et stort rungende nej tak til forringelse af uddannelsesrettigheder for ledige!