Annonce

Jødisk far efter eksplosioner: Hvornår bliver vi danske?

Onsdag morgen fik forældrene til børnene på den jødiske Carolineskolen en foruroligende sms
Foto: Wehrsdorf Studio
Carolineskolen på Østerbro i København.
“Grundet episode v/ den israelske ambassade har skolen i samarb. m/ myndighederne og egen sikkerhed besluttet at holde skolen lukket i dag.”

Den besked tikkede ind kvart over syv onsdag morgen på advokat Dan Moalems telefon. Han har børn, der går på den jødiske Carolineskolen på Østerbro i København.

Skolen ligger tæt på den israelske ambassade, og i nærheden af både skolen og ambassaden var der natten til onsdag eksplosioner. Det er ikke offentligt kendt, hvad der eksploderede, hvem gerningsmanden eller -mændene er, eller hvad deres motiver har været.

Politiet har arresteret tre personer i forbindelse med sagen.

Den skræmmende begivenhed har fået Moalem til tasterne på det sociale medie LinkedIn. Her reflekterer han over de farer, som jøder stadig lever med i Danmark.

Hvornår har vi været her længe nok til at være danskere og jøder og ikke bare jøder?

“Jeg er ganske sikker på, at forældrene på Carolineskolen er de eneste forældre i Danmark (i det mindste siden Anden Verdenskrig, og også dengang forventede man, at vi stod med skælvende knæ), som nogensinde har modtaget sådan en besked,” skriver han på engelsk.

Formuleringen om skælvende knæ er en reference til en linje i digtet ‘I nedslagtningens by’ fra 1904 af den ukrainsk-jødiske lyriker Hayim Nahman Balik. Digtet fødte en politisk vækkelse blandt russiske jøder, og mange af dem rejste sig i væbnet modstand mod de pogromer, der plagede Det Russiske Kejserrige i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hvornår bliver vi danske?

“Dette kommer på Rosh Hashana morgen. Det jødiske nytår. Mod familier, der har været i Danmark i næsten 500 år. Folk, som stolt vifter med det danske flag. Borgere, som elsker alt, der er dansk. Som mig og min familie,” fortsætter Moalem og tilføjer:

“Der er utvivlsomt mange af mine jødiske venner, som tænker denne morgen: ‘Hvornår har vi været her længe nok til at være danskere og jøder og ikke bare jøder?”

Ledende politiinspektør Jens Jespersen holder et pressemøde 14:00, hvor han vil informere om situationen.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er vist på tide at sige farvel, ikke til jøderne, men til de alt for mange uintegrerbare eksistenser fra Mellemøsten.

Hvorfor skulle muslimer integrere sig i Danmark, når deres formål er at efterleve profeten og indføre islam? Det er jo en fuldstændig vanvittig tanke, at muslimer kan blive danske, når de ønsker islam og har pligt til at være på alle fire fem gange om dagen i retning mod Mekka, hvor også parabolerne peger. Det mest skræmmende er, at langt over 90 procent af danskerne stadig ikke stemmer på Dansk Folkeparti, som er det eneste parti, der reelt vil begrænse islamiske bosætteres muligheder for at etablere islamistiske bosættelser i Danimakistan og udbrede islam her, herunder såkaldte "bandekrige", knivklanfjeder, voldtægter, plyndringer, røverier, eksplosioner og andre væmmelige ting, som er normale under de islamistiske togter, og har været det i over 1.400 år.

Når Dan Moalem spørger hvornår jøderne har været længe nok i Danmark til at være dansker, kunne han og andre jøder jo starte med at lade deres børn gå i en almindelig folkeskole, det er der vel ingen problem i, hvis man vil være dansk?

Jeg har gået i folkeskole med flere jøder. Et problem kan være at man ikke lærer hebraisk i folkeskolen. Vi har også stadig tyske skoler i Danmark, og et par engelske mener jeg.

Ja, og der er også muslimske skoler (koranskoler) og måske endnu indre missionske skoler, men det ændre jo ikke på at hvis man virkelig vil være dansker skulle man måske vise det ved ar blande sig med danskerne, både i skolerne og ved giftemål uden at blande religion ind i sine holdninger. De fleste krige er opstået p.g.a. uenighed mellem de forskellige religioner. Det er jo lidt underligt at kristne, jøder og muslimer bekæmper hinanden, når hverken biblen eller koranen kunne være skrevet uden kendskab til den jødiske "bibel" Toraen.
Starter man med at læse skabelsesberetningen i biblen får man den opfattelse at man er begyndt at læse et af brødrerne Grims eventyr, for mage til vrøvlehistorie skal man da lede længe efter.

Du har ret, for så vidt at folkeskoleloven oprindelig er lavet i et andet århundrede, i en tid med både Grundtvig og Kold. Det er måske på tide at omtænke folkeskolen. På den anden side berører det jo i høj grad forældrenes muligheder for at præge deres børn, og jeg ved ærlig talt ikke om det er ønskeligt at opdrage alle børn til en halvsocialistisk skole med uvidenskabelig undervisning i flere fag: Der er to køn, men ikke hos førende politikere, og jeg frygter hvad børnene mon lærer i biologi. Der er ingen menneskeskabt opvarmning af kloden, kun hos førende politikere, og jeg må hellere holde inde her. Politik har ødelagt videnskaberne.

Nu var hverken Grundtvig eller Kresten Kold tilhængere af datidens "folkeskoler" med udenadslære af "katekismus" og den "kristne" tro, men derimod foregangsmænd for oprettelse af friskoler og Højskoler i Danmark, bl. a. startede Kold Ryslinge friskole på Fyn og mange flere derefter. Jeg har selv gået i friskole, hvor der hang et billede af Kresten Kold på væggen.

Eksplosionerne havde nok slet ikke noget med Israel eller jøder at gør, håndgranaterne blev smidt af nogle lejesoldater fra Sverige, den ene var sort, de to andre har jeg ikke set noget billede af, men de er alle 3 taget til fange af politiet og den foreløbige konklusion er at der ikke var tale om terror, men politiet fortæller ikke hvem det var de var på jagt efter, eller hvem der boede i huset der blev bombet.

I DR i eftermiddags hed det sig at det var "svenske personer", ikke svenskere, men nogen med svensk statsborgerskab. Der tales kodesprog i medierne for tiden.

De 3 anholdte svenske statsborgere er mellem 15 og 20 år , hvor ihverfald den ene har forbindelser til det svenske bandemiljø - Så det kunne godt tyde på at det er et kriminelt bestillingsarbejde som desværre har været så velkendt her i den seneste tid - Og næppe rettet mod jødiske mål herhjemme -

‘Hvornår har vi været her længe nok til at være danskere og jøder og ikke bare jøder?"

Ikke nogen rimelig kritik! Han ved sgu udmærket godt, at hos det overvældende flertal af almindelige danskere er der absolut intet at komme efter der. Overhovedet.
Der findes en mindre del på den rabiate del af enstrefløjen og en endnu mindre del på det yderste højre, som udgør problemet, og herudover er der så en nok ikke helt så lille del af det muslimske mindretal.

Og det er det.

Han kunne jo starte med at skrive på dansk. Det er vi ret mange der forstår her i Danmark.
At påtage sig offerrollen må være noget genetisk fra mellem-østen, som ingen gider høre på.
I øvrigt er jøderne forfulgt over alt i Europa af de indvandrende muslimer. Det er ikke noget specielt dansk.

Nu har jøderne jo i tidligere generationer været deres egen værste "fjende" fordi de fastholdt traditionen om at når man var jøde, skulle ens ægtefælle også være jøde, som det så fint er skildret i Nathansens teaterstykke, "Inden for murene" som i mange år blev opført på det kongelige teater og vist i tv.

Som dansker er det svært at bekymre sig om Dan Moalems budskab, når han fravælger at appellere på dansk.

Her synes jeg nok, at Dan Moalem har misforstået noget. Den slags sindsyge handlinger har intet med danskhed at gøre. Tværtimod. Det bunder i absolut ikke-danskhed. Uanset hvem der er forbryderne og hvad, der var målet!

Efterfølgende er vi blevet klogere. Tak til politi og efterretning for hurtig handling.

Sagen viser desværre - som andre tidligere har gjort det - at vi har en betændt byld af ikke-danskhed i samfundet, og at vores svenske naboland må se at få handsken på og komme i gang med en grundig kur.

Alt for mange jøder - også i Danmark - elsker offerkortet.
Og det er ikke nødvendigvis antisemitisme eller jødehad at angribe officielle israelske/jødiske institutioner. Jeg kan godt forstå den desperation som personer fra Palæstina og Libanon må føle efter at have hørt om drab på nære familiemedlemmer eller at være drevet på flugt til andre steder uden beskyttelse mod F-35 og andet dræbende isenkram.
Men jeg tager stærkt afstand for forfølgelse af tilfældige jøder - også dem med dobbelt statsborgerskab. Dog ville det hjælpe dem at tage markant afstand for den nuværende israelske regering.

I øvrigt er det "hemmeligt" hvem der går og har gået på Carolineskolen, som er ledet af Mosaisk Trossamfund - nu ændret navn til Det Jødiske Samfund.