Tirsdag begynder forhandlingerne om, hvordan de lovbundne minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver skal skrues sammen.

For pædagogernes fagforbund, BUPL, markerer forhandlingerne starten på en genopretning af daginstitutionsområdet, hvor børn, forældre og ansatte år for år har oplevet forringelser.

Det er nu, regeringen skal vise, at der er hold i løfterne

”Det er nu, regeringen skal vise, at der er hold i løfterne til de mange tusinde børn og forældre i hele landet, som har været på gaden for at kræve, at der bliver sat en stopper for besparelserne og skruet op for antallet af pædagoger i daginstitutionerne. Og det haster,” siger formanden for BUPL, Elisa Rimpler, forud for forhandlingerne, ifølge en pressemeddelelse.

Forhandlingerne skulle egentlig være startet allerede i foråret, men de blev sat på stand by på grund af coronakrisen.

Elisa Rimpler ser frem til, at der nu endelig kommer pen til papir på loven. Som situationen er lige nu, truer lokale besparelser i kommunernes budgetter nemlig med at udhule pengene til ekstra pædagoger. Det skal stoppes, siger Elisa Rimpler.

”Vi ser desværre, at flere kommuner tager imod puljepenge fra staten til flere pædagoger med den ene hånd, mens de sparer på daginstitutionerne med den anden. Vi skal have sat en prop i besparelserne og sikret, at pengene rent faktisk giver et løft i normeringerne, som forældrene kan mærke allerede nu – og ikke først om fem år,” siger Elisa Rimpler.

Ønsker flere pædagoger på gulvet

Samtidig er det vigtigt, at faglighed og normeringer følges ad i forhandlingerne. For eksempel gennem et konkret mål for pædagog-andelen.

”Vi ved fra forskningen på området, at det, der giver værdi og kvalitet for børnene, er gode normeringer og et højt uddannelsesniveau. Mange steder er det desværre sådan, at under halvdelen af de ansatte er uddannede pædagoger. Det er ikke godt nok. Vi skal have flere pædagoger på gulvet – og antallet skal stige i de kommende år,” siger Elisa Rimpler.

Hun understreger samtidig, at kampen for bedre vilkår i daginstitutionerne ikke slutter med loven om minimumsnormeringer. Snarere tværtimod.

Det her er ikke målstregen, men derimod startskuddet til en længe ventet genopretning af børneområdet

”Det her er ikke målstregen, men derimod startskuddet til en længe ventet genopretning af børneområdet. Minimumsnormeringer sætter en prop i årtiers besparelser og lægger en bund, som vi skal bygge oven på, indtil vi når forskernes anbefalinger,” slutter Elisa Rimpler.

Minimumsnormeringer var et af de store emner i valgkampen forud for  sidste års folketingsvalg.                   

Med finansloven for 2020 blev S-regeringen og støttepartierne de Radikale, SF og Enhedslisten enige om, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer senest i 2025.

Med finansloven for 2020 er der afsat 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Per kommune eller per institution

Der er enighed i rød stue om, at minimumsnormeringerne betyder, at der skal være en voksen per tre vuggestuebørn, og en voksen per seks børnehavebørn. Men så hører enigheden også op. Socialdemokratiet og De Radikale går ind for at opgøre minimusnormeringerne på kommune-niveau, mens SF og Enhedslisten ønsker minimumsnormeringer opgjort på institutions-niveau.

Op til forhandlingernes start tirsdag morgen melder SF's børneordfører, Jacob Mark, således ud på Facebook:

Vi skal have minimumsnormeringer helt ude i den enkelte institution

"Vi skal have minimumsnormeringer helt ude i den enkelte institution og man skal kun tælle personale med som faktisk er sammen med børnene. Det går jeg ind og kæmper for nu."