Danmark har kurs mod europarekord i at arbejde

Regeringen bør droppe sit fokus på arbejdsudbud og sende 2025-planen på værksted, mener Socialdemokratiet efter ny rapport.
Siden Lars Løkke Rasmussen (V) rykkede ind i Statsministeriet, har han igen og igen talt om behovet for at øge udbuddet af arbejdskraft. Regeringen har blandt andet ønsket at hæve pensionsalderen – et forslag som den dog er blevet tvunget til at droppe.

Men faktisk er Danmark er på vej mod europarekord når det kommer til andelen af voksne danskere, som er på arbejdsmarkedet. Ligesom Danmark også har udsigt til at blive det land i EU, der har den højeste pensionsalder. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, som er lavet på baggrund af EU-kommissions ’2018 Ageing Report’.

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, så viser rapporten, at regeringens massive fokus på at øge arbejdsudbuddet har været forfejlet.

”Det er tydeligt, at Danmark allerede har reformeret sig til Europamesterskabet i deltagelse på arbejdsmarkedet. Derfor klinger det hult når VLAK regeringen igen og igen siger, at der skal flere hårde arbejdsudbudsreformer til. De udfordringer Danmark står med i dag handler om at forhindre nedslidning og sikre, at danskerne uddannes og efteruddannes i retning af de kompetencer der bliver mangel på – og det er den nuværende regering desværre blind for”, siger han til Netavisen Pio

7 ud af 10 danskere på arbejdsmarkedet
Ifølge rapporten vil Danmark i 2030 være det land i EU, hvor den største andel af den voksne befolkning er i på arbejdsmarkedet. Knap 7 ud af 10 danskere i aldersgruppen 15-74 år, helt præcist 69,1 procent, forventes til den tid at være i beskæftigelse. I dag er tallet 66 procent, hvilket placerer Danmark på en fjerdeplads.

Benny Engelbrecht mener grundlæggende det er glædeligt, at mange danskere deltager på arbejdsmarkedet.

”Det der har gjort Danmark rigt og stærkt er jo, at så mange deltager på arbejdsmarkedet. Når jeg tænker tilbage på generationen før min, var det jo ikke ualmindeligt at mor gik hjemme og passede børn, mens far gik på arbejde. Den tid er jo for længst forbi og det er både godt for ligestillingen og for nationaløkonomien.”

Den store stigning i arbejdsmarkedsdeltagelse de kommende år skyldes, at flere danskere i aldersgruppen 16-74 år i fremtiden vil være på arbejdsmarkedet, frem for at være på offentlig forsørgelse.

Det skyldes den række af arbejdsmarkedsreformer, som siden 2006 har øget udbuddet af arbejdskraft. Mest markant den store velfærdsaftale fra 2006, som hæver pensionsalderen, og tilbagetrækningsaftalen fra 2011, som udfaser efterlønnen. Dertil kommer ændringer af blandt andet førtidspension, kontanthjælp og SU samt en række skattereformer, som har skullet gøre det mere attraktivt at arbejde.

Reformerne betyder ifølge beregninger fra AE-Rådet, at arbejdsudbuddet allerede i 2025 vil være over en kvart million personer højere i forhold til en situation, hvor man ikke havde gennemført reformer.

Udsigt til højeste pensionsalder i 2050
Det er ikke kun når det kommer til deltagelse på arbejdsmarkedet, at Danmark har udsigt til en rekord. I 2030 har vi også udsigt til EU’s næsthøjeste pensionsalder. Ser man 20 år længere frem, til 2050, så vil Danmark have den højeste folkepensionsalder. Til den tid vil den være på 71,5 år mod de nuværende 65 år.

Det skyldes, at den danske pensionsalder er koblet til danskernes gennemsnitlige levetid. Så når danskerne lever længere, hvilket den forventes at gøre op gennem det 21. århundrede, så stiger pensionsalderen også. Mange af vores nabolande har ikke sådan en mekanisme, og her er der derfor ikke udsigt til, at pensionsalderen vil stige de kommende år.

Tallene viser ifølge Benny Engelbrecht, at der allerede er taget hånd om fremtidens udfordringer:

”Danskerne skal ikke gå og dukke nakken, for som denne analyse viser har vi dels en meget stor andel der tager del i arbejdsmarkedet og vi har til fulde taget det ansvar på os, at arbejde op i årene. Det betyder at vores lands økonomi er stærk og vi har råd til det velfærdssystem vi er vant til, så længe man vel at mærke ikke solder pengene op på skattelettelser,” siger han.

2025-plan skal tilbage på værkstedet
Det fremgår af regeringens regeringsgrundlaget, at VLAK-regeringen ønskede at øge arbejdsudbuddet med op til 60.000 personer. Den ambition er regeringen meget langt fra at opfylde.

Regeringen har kun øget arbejdsudbuddet med et par tusinde personer. Blandt andet fordi planer om at hæve pensionsalderen er blevet droppet, og den stort planlagte skattereform blev langt mindre, end regeringen oprindeligt havde lagt op til.

”Derfor understreger denne analyse også blot, at regering helt bør opgive deres urealistiske målsætning om at hæve arbejdsudbuddet med yderligere 60.000 personer, udover de over 100.000 der på grund af allerede vedtagne reformer vil komme yderligere frem mod år 2025. Min opfordring er i alt fald klar. Regeringens 2025-plan basere sig på urealistiske forudsætninger og derfor bør VLAK-regeringen trække deres 2025-plan tilbage på værkstedet”, slutter Benny Engelbrecht.


Kommentarer fra Facebook