Dansk Folkepartis værdikamp er reduceret til en desperat madkamp

Højrefløjens værdikamp er gået ind i sit efterår, hvor landets muslimer nu bekæmpes med Aldi-medister, Føtex-boller og fradragsberettiget smørrebrød.
”Med lov skal land bygges” sådan lød det i jyske lov fra 1241. Men hvis det står til Dansk Folkeparti anno 2019, så burde ordene nærmere hedde ”Med mad skal land bygges”.

Dansk Folkeparti er i den grad et mad-bekymret parti

Fødevare-bekymringerne synes i hvert fald at stikke dybt hos DF’erne, der for guderne vide det hvilken gang, går i selvsving over opfundne trusler mod vores stolte danske madtraditioner. Dansk Folkeparti er i den grad et mad-bekymret parti.

Nu indsamler Peter Skaarup bevismateriale til en Facebook, der skal vise at julen er hårdt pres fra detailhandlen  

placeholder

Til kamp for julemaden

Jeg er personligt pavestolt af at være dansker og vil hverken undvære julesnaps, frikadeller eller andre vores danske juletraditioner.

Hvis nogen vil fratage mig retten til at fejre jul, spise dansk eller udøve andre af mine traditioner, så går jeg gerne på barrikaderne. Jeg er klar!   

Men spørgsmålet er hvor voldsom truslen er, når det kommer til stykket og hvem der egentligt forsøger at fratage mig retten til at spise julemad? Det seneste eksempel fra DF virker i hvert fald dybt godnat.

Tror DF-politikere virkelig selv på, at danske muslimer vil begynde at spise medister, bare fordi man ændrer navnet

Når Peter Skaarup er bekymret for at Aldi tager særhensyn til bestemte grupper i deres medister-salg, så gætter jeg på, at han mener muslimer. Men tror DF-politikere virkelig selv på, at danske muslimer vil begynde at spise medister, bare fordi man ændrer navnet fra jule- til vintermedister?

Mig bekendt vil der fortsat være svinekød i begge medister-varianter. Jeg tror i hvert fald at reklamebranchens markedsføringsguruer vil spidse ører, hvis der ikke skal mere til at øget salget af medister.

Skræmmekampagne på fakenews

Endnu værre bliver det for DF’eren, når hans skræmmeeksempel ikke har skyggen af hold i virkeligheden. Det er fri fantasi. Aldi sælger nemlig både en jule- og vintermedister, ligesom de også har medister til alle fire årstider. I sig selv et ret imponerende sortiment af medister! 

Ligesom Aldi-medisteren var fake news, så gik der også hardcore skræmmekampagne i den, da Føtex i sidste uge blev kastet på det forplejningsmæssige skafot fordi flere - opildnet af blandt andet højrefløjsbloggen Free Speech - på de sociale medier gik amok over en julebolle, der skulle være blevet reduceret til en vinterbolle.

Beskyldningen mod Føtex var at de red med 'på den islamofile bølge'

Beskyldningen mod Føtex var at de red med ”på den islamofile bølge”.

Men ak - igen var det fake news, fordi Føtex har både jule- og vinterbolle i sortimentet. Ikke desto mindre måtte Føtex på banen med en mere detaljeret redegørelse for deres sortiment:

placeholder

Højrefløjens desperate kampe for fjendebilleder

Hvis man ser på omsætningen i detailhandlen, tjekker julepynten i den lokale Føtex eller blot ser det utømmelige mængde af julestads, som vi kan købe os fattige i, så er julen næppe i overhængende fare.

Mit bedste bud er at pengepungen vejer tungere end den ”politisk korrekthed” blandt landets erhvervsdrivende.   

Men når højrefløjen går amok over vinterboller, vintermedister, Ramadan-kage, tvangsfrikadeller i offentlige institutioner og krav om 100 procent fradrag for smørrebrødsproducenter, så er værdikampen måske ved at miste pusten.

Højrefløjens kamp for at  opretholde frygten i befolkningen kammer over i madkamp ført på fakenews

Særligt, når mange af historierne er skæmmekampagne, baseret på rent opspind. Højrefløjens kamp for at vedligeholde fjendebilleder og opretholde frygten i befolkningen kammer over i madkamp ført på manipulerede eksempler og fakenews.

Vi skal altid stå vagt om vores danske traditioner, men det er burde også være en kerneværdi at holde fake news og skræmmekampagner ude af den offentlige debat. Det burde Dansk Folkeparti vide - også selvom de fik en røvfuld ved seneste valg.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Stop nu DF. Vintermedister, betyder bare, at man kan købe den også efter julen, det er en medister med nelliker og allehånde, der smager af jul. På samme måde har slagteren jule stegt sild i eddike , men de stopper med julen. Muslimer spiser ikke medister, da den er lavet af svinekød. Jeg kan ikke se problemet, slagteren og supermarkederne, må da kalde deres varer, det de vil. Hvad varen indeholder kan du jo læse på varen. Jeg kan ikke se problemet. Nye borgerlige og DF, de lider af paranoia efterhånden, de blæser på konventioner osv. osv, når det passer ind i deres kram, samtidig med de mener, DK skal være en retsstat. Og det er det, vi er og skal være, derfor laves ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft, og derfor overholder regeringen vore underskrevne konventioner. Sådan. Hvor svært kan det være at fatte.

I øvrigt Jehovas vidner, spiser ikke julemedister, men gerne vintermedister, her er det ordet jul, de er i mod.

Annonce