Dansk Industri og Finansministeriet i tal-krig

Arbejdsgiverorganisationen DI hævder i analyse, at 45.000 59-årige har arbejdet 40 år eller mere, mens Finansministeriet siger 8.000 – DI bruger analysen i kampen mod S-forslag om nedslidning
DI - Dansk Industri
Dansk Industri hævder i en analyse, at ca. 45.000 59-årige har arbejdet 40 år eller mere på arbejdsmarkedet.

I analysen hævdes det, at ”400.000 personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet.” Heraf udgør de 59-årige 45.000, fremgår det af grafen ”400.000 personer under 65 år har mindst 40 år på arbejdsmarkedet”.

Netop de 59-årige er interessante. Finansministeriet har nemlig tidligere svaret på, hvor mange 59-årige ministeriet mener har arbejdet mere end 40 år. Og ministeriet kommer i et svar på spørgsmål 211 dateret 7. maj 2018 frem til, at ca. 8.000 59-årige har arbejdet 40 år eller mere på arbejdsmarkedet.

Dansk Industri når frem til et tal for 59-årige, der er fem et halvt gange så højt, som det Finansministeriet når frem til

Det vil sige, at Dansk Industri når frem til et tal for 59-årige, der er fem et halvt gange så højt, som det Finansministeriet når frem til.

Både Finansministeriet og Dansk Industri baserer sig på tal fra 2016.

 

Kilde: Dansk Industri

 

DI om S-forslag: Alt for dyrt

Dansk Industri bruger deres analyse til at så tvivl om Socialdemokratiets forslag om tidlig pension til nedslidte.

Fungerende administrerende direktør i Dansk Industri, Kim Graugaard, udtaler således i Berlingske torsdag, at S-forslaget bliver meget dyrt og skader væksten, og også at Socialdemokratiet skaber urealistiske forventninger om tidligere tilbagetrækning for flere hundredtusind danskere:

Det er rigtig mange, der har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet

”Det er rigtig mange, der har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. Og langt flere end mange formentlig regner med. Hvis det signal, man gerne vil sende, er, at dem,  har været mere end 40 år på arbejdsmarkedet skal have en rettighed til at gå tidligere på pension, så sidder der 325.000 erhvervsaktive under 65 år, som regner med, at de har udsigt til dette,” siger Kim Graugaard til Berlingske – med henvisning til DI-analysen, der når frem til at hele 400.000 under 65 år har arbejdet 40 år eller mere på arbejdsmarkedet.

DI-direktøren fortsætter:

”Vi er dybt bekymrede for, at dette i virkeligheden er vejen til en ny efterlønsordning, som vil indebære det stik modsatte af, hvad vi har brug for i Danmark, og det er mere arbejdskraft. Et så betydeligt dræn i arbejdsstyrken kan hive tæppet væk under vores økonomi og muligheder i fremtiden.”

Tror ikke på DI’s tal

Socialdemokratiet tror ikke på DI’s tal:

”Jeg har god grund til at tro, at Finansministeriets skøn er korrekt – også fordi Finansministiet kommer med deres skøn på et tidspunkt (7. maj 2018, red.), hvor de jo ikke kender noget til Socialdemokratiets forslag om nedslidning. Så ministeriets skøn er upolitiseret,” siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, til Netavisen Pio.

Han understreger, at Socialdemokratiet har lavet et konservativt skøn over, hvor mange af de nedslidte og dem, der har arbejdet længe på arbejdsmarkedet, der kan blive tilgodeset af S-forslaget om tidlig pension:

”Vi anslår, at vi kan tilgodese hver ottende i målgruppen med de tre milliarder kroner, vi har afsat til tidlig pension, men Finansministeriet har i et nyt svar anslået, at man kan tilgodese hver sjette med to år tidligere pension for de tre milliarder kroner. Finansministeriet er altså mere optimistiske end Socialdemokratiet,” siger Engelbrecht og tilføjer:

Jeg tvivler også meget på, at deres tal kan stå til et nærmere tjek hos ”Detektor”

”Jeg har ingen grund til at forvente, at Dansk Industri er den største fan af, at Socialdemokratiet foreslår en ny rettighed for arbejdstagere. Jeg tvivler også meget på, at deres tal kan stå til et nærmere tjek hos ”Detektor”,” siger Engelbrecht.

Berlingske nævner ikke i sin artikel, at Finansministeriet har fremlagt helt andre tal for hvor mange, der har arbejdet længe på arbejdsmarkedet.

DI fastholder sine tal

Dansk Industri forklarer de markante forskelle på tallene fra DI og Finansministeriet med, at DI har set på 59-åriges tilknytning til arbejdsmarkedet, mens Finansministeriet har set på hvor mange år, man har arbejdet fuld tid på arbejdsmarkedet:

”Finansministeriet har opgjort, hvor mange 59-årige der har været mindst 40 år fuldtid på arbejdsmarkedet. En opgørelse baseret på fuldtid er dels forbundet med flere forbehold, og dels synes fuld tid ikke at være en forudsætning i det socialdemokratiske udspil.  I DI har vi generelt set på, hvor mange 59-årige, der har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet i 40 år eller længere. Derfor er de to tal forskellige," skriver Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, i en mail til Netavisen Pio.

Finansministeriet har opgjort, hvor mange 59-årige der har været mindst 40 år fuldtid på arbejdsmarkedet

Steen Nielsen skriver videre at Dansk Industri også tæller f.eks. arbejdsløse med i deres tal:

”Finansministeriet gør selv opmærksom på, at der er datamæssige begrænsninger ved deres opgørelse. F.eks. tæller arbejde som selvstændig før 1980 ikke med og ledighedsperioder med aktivering indgår heller ikke. Vores opgørelse er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik (RAS) og den socioøkonomiske status, som en person har ifølge den. Her tælles man som værende på arbejdsmarkedet, hvis man er enten beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig eller er registreret arbejdsløs.”

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook