Danske medier er domineret af blå værdier

Mediernes værdier favner bredt, men de borgerlige dominerer. Berlingske og BT er konservative, Jyllands-Posten er liberal, mens Politiken og Ekstra Bladet er socialliberale.
Foto: Colourbox
Danmark er fortsat domineret af medier, der har et borgerligt værdigrundlag. Medier med et venstreorienteriet værdigrundlag er der derimod meget få af.

Det viser en kortlægning af mediernes udgivelsesgrundlag, som Netavisen Pio har foretaget. Dels ved at gennemlæse mediernes officielle værdigrundlag og dels ved direkte kontakt til en række chefredaktører.

Det fremgår af Berlingske Medias redaktørerklæring fra 1948, at Berlingske, Weekendavisen og BT alle har et konservativt grundsyn – uden dog at binde sig partimæssigt til Det konservative Folkeparti:

”Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti.”

Til værdigrundlaget hører også kristendommen og troskab mod fædrelandet og kongemagten:

ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt

”I overensstemmelse med disse traditioner ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt.”

JP/Politikens Hus: Tre gange liberalt

Danmarks største mediekoncern er JP/Politikens Hus, der udgiver Mogensavisen Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. Alle tre landsdækkende dagblade har et liberalt værdigrundlag.

Morgenavisen Jyllands-Posten er ”fri og uafhængig af alle økonomiske og politiske interesser og er ikke tilknyttet noget politisk parti.” Men samtidig er værdigrundlaget ”liberalt”.

Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet har – måske til nogens overraskelse - begge et værdigrundlag, der er mere centrum-højre end centrum-venstre:

Fondens formål er tillige at sikre, at Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikal-socialliberale blade og organer for dansk frisind i overensstemmelse med Politikens hidtidige traditioner,” står der således i Politiken-Fondens fundats.

Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikal-socialliberale blade

Ifølge Kristeligt Dagblads vedtægter skal avisen udgives ”på evangelisk-luthersk grund og med økumenisk åbenhed orientere om religiøse begivenheder i ind- og udland”. Avisen skal også være ”ledet og skrevet i en kristen ånd”, ligesom den skal virke for ”fastholdelse og udbygning af de kristne grundværdier på alle livets områder og modvirke eventuelle tendenser i samfundet, som søger at begrænse eller nedbryde disse værdier.”

Uafhængig erhvervsavis

Af Dagbladet Børsens vedtægter fremgår alene, at Børsen skal ledes uafhængigt af politiske partier og organisationer.

Børsen skriver på sin hjemmeside under ”Om Børsen”, at ”Børsen sætter dagsordenen for erhvervslivet – hele erhvervslivet. Vi skriver interessant og med kant. På alle platforme. Om et erhvervsliv i bevægelse.”

Børsen sætter dagsordenen for erhvervslivet – hele erhvervslivet

Nærmere kommer man ikke umiddelbart på Børsens værdigrundlag. Adspurgt om Børsens værdigrundlag henviser chefredaktør Bjarne Corydon til sin leder og tiltrædelseserklæring over for læserne fra 2. januar 2018:

”Danmarks største udfordring bliver at forny sin samfundsopskrift. At accelerere i stedet for at bremse op. I en ny tid med teknologidreven disruption af markedsudviklingen, automatisering og en mere ujævn, men næppe mindre kraftfuld, fase af globaliseringen.

I den situation er der brug for erhvervslivets stemme. Til at sætte fokus på ambitiøse, men realistiske muligheder for at gøre samfundskagen større. Forandringer, der gavner hele Danmark - og som ikke bare kan affærdiges som ideologiske partsindlæg.

Det må fortsat handle om klassiske rammevilkår som skat og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Oprindeligt var dagbladet Børsen nært knyttet til Grosserer-Societetet. Båndene blev kappet i 1909. Børsen fortsatte, ifølge Wikipedia, på et borgerligt-liberalt grundlag.

Ikke venstreorienteret

Dagbladet Information opfattes i den brede offentlighed som en venstreorienteret avis, men avisens eget værdigrundlag er ikke venstreorienteret.

I Informations vedtægter understreges det derimod, at avisen ”er et forum for det frie ord”, at avisen er uafhængig af ”alle politiske partier og økonomiske særinteresser”, og at avisen arbejder for ”demokrati og frihed”. Det kan man læse i vedtægterne for udgiverselskabet bag Information (Paragraf to):

”Information” må derfor aldrig af politisk eller økonomisk tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres, og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen. ”Information” skal være et forum for det frie ord. ”Information” skal redeligt informere om modstridende synspunkter i det offentlige liv og skal påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning. ”Information” skal ved netop at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet og om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Informations” egen arbejdsplads.”

Liberalt på Sjælland og i Jylland

Hos Sjællandske Medier, der udgiver dagbladene DAGBLADET, Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt (Tidligere Holbæk Amts Dagblad og Kalundborg Folkeblad) og Sjællandske, er værdigrundlaget liberalt:

Af vedtægterne for udgiverselskabet fremgår det, at de sjællandske medier udgives på ”liberalt, frisindet grundlag”.  Af en chefredaktionel beslutning fremgår det yderligere, at medieforbrugere i det område de sjællandske medier dækker skal kunne genkende sig selv i den redaktionelle omtale og føle sig ”loyalt behandlet”.

de sjællandske medier udgives på ”liberalt, frisindet grundlag

Det oplyser chefredaktør Bente Johannesen over for Netavisen Pio.

I vedtægterne for Bornholms Tidende hedder det, at formålet med at udgive dagbladet er, at være ”organ for Venstre på Bornholm”. Avisen ”redigeres i liberal ånd.”

Det oplyser økonomichef Kim Eland over for Netavisen Pio.

Lolland Falsters Folketidende er, ifølge vedtægterne, organ for et liberalt og demokratisk samfundssyn."

På Fyn og i Jylland dominerer Danmarks 2. største medievirksomhed, Jysk Fynske Medier.

Jysk Fynske Medier er dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Mediekoncernen budgetterer med omsætning på to milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere. Koncernen udgiver 12 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 428.000 og på en gennemsnitlig søndag på 304.000.

Koncernens 12 dagblade udgiver dagligt en fælles udgave med overvejende politisk stof kaldet Avisen Danmark.

Venstre-folk i bestyrelsen

De 12 dagblade er JydskeVestkysten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro, Folkebladet Lemvig, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

De 12 dagblade har historisk set et liberalt borgerligt eller konservativt værdigrundlag. Og sådan er det fortsat for hovedparten af de 12 dagblade, viser Netavisen Pio’s kortlægning.

I bestyrelsen for udgiverselskabet Jysk Fynske Medier P/S sidder to medlemmer, der er aktive Venstre-folk. Nemlig formanden for bestyrelsen, Gert Eg, der er tidligere medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre i Vejle, og Peter Erik Hansen, som er viceborgmester for Venstre i Sønderborg.

JydskeVestkysten erDanmarks fjerdemest læste betalte dagblad med 125.000 læsere på hverdage og 141.000 på søndage.

JydskeVestkystens værdigrundlag bygger på et ”liberalt og borgerligt grundsyn”:

"Hovedformålet med dagbladsudgivelsen er at sikre befolkningen i udgivelsesområdet en stærk og levedygtig avis, som både kan formidle nyhedsstof samt folkeligt og kulturelt stof og på betryggende måde være denne befolknings talerør. Bladet er redaktionelt uafhængigt af partier og organisationer og redigeres ud fra et dansk liberalt og borgerligt grundsyn i respekt for de oprindelige dagblades kristne, nationale, politiske og folkelige tradition. Redaktionen er inden for disse rammer frit stillet under iagttagelse af alsidighed, redelighed, mådehold og god tone."

redigeres ud fra et dansk liberalt og borgerligt grundsyn i respekt for de oprindelige dagblades kristne, nationale, politiske og folkelige tradition

Det oplyser journalistisk chefredaktør, Mads Sandemann, i en mail til Netavisen Pio.

Chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, oplyser over for Netavisen Pio, at avisen i dag alene har et journalistisk værdigrundlag – modsat frem til 1975, hvor avisen var knyttet til Det konservative Folkeparti.  

Wikipedia oplyser derimod, at Fyens Stiftstidendes fortsat udgives på et ”borgerligt-liberalt grundlag”.

Løsrevet fra Det konservative Folkeparti, men stadig borgerligt

Peter Orry er ansvarshavende chefredaktør på alle 12 dagblade under Jysk Fynske Medier. Han skriver til Netavisen Pio, at han ikke kender de enkelte dagblades udgivelsesgrundlag – ud over JyskeVestkystens værdigrundlag.

Århus Stiftstidende: Var tidligere moderat konservativ, mens dens holdning i dag er uafhængig borgerlig, ifølge Wikipedia.

Viborg Stifts Folkeblad bliver ifølge Wikipedia beskrevet som borgerligt liberalt. Men chefredaktør Lars Norup oplyser over for Netavisen Pio, at værdigrundlaget de sidste tyve år har været rent journalistisk:

”VSF har i mine snart 20 år som chefredaktør været redigeret ud fra en redaktørerklæring om redaktionens uafhængighed af politiske og økonomiske interesser.

Vi har defineret os som lokalsamfundets ildsjæl, der udfylder rollen som lokal vagthund og samtidig opleves som et mediehus, der gennem partnerskaber skaber oplevelser og værdi for vores læsere.” 

Randers Amtsavis: Har historisk været en konservativ avis, men definerer sig i dag som en uafhængig borgerlig avis, ifølge Wikipedia.

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad: Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad ledes som et uafhængigt liberalt dagblad i overensstemmelse med bladets hidtidige traditioner. Det fremgår af formålsparagraffen i den fond, der erhverver og besidder aktier i VAF Medier Holding A/S.

Det oplyser chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad, Mogens Gregers Madsen, over for Netavisen Pio.

Horsens Folkeblad: Om værdigrundlaget står der i fundatsen for den selvejende institution Horsens Folkeblads Fond anført følgende:

”Fondens formål er at sikre, at der i Horsens og på Horsensegnen udgives et eller flere blade, som drives ud fra et kristent, nationalt og liberalt grundsyn i respekt for den personlige, politiske og erhvervsmæssige frihed samt det parlamentariske demokrati.”

Redaktionelt har Horsens Folkeblad denne visionserklæring:

”Horsens Folkeblad står midt i dit lokalsamfund og giver din hverdag perspektiv. Vi gør det kærligt, kritisk, uafhængigt og troværdigt. Vi skaber sammenhæng og passer på fællesskabet.”

Det oplyser redaktionschef Jakob Krogh Nørgaard over for Netavisen Pio.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern: Var oprindeligt tilknyttet partiet Venstre, ifølge Wikipedia.

Chefredaktør Gudrun Pedersen skriver i en mail til Netavisen Pio, at dagbladet hende bekendt ”ikke haft et nedskrevet udgivelsesgrundlag gennem mange år.”

Fyns Amts Avis: Uafhængig af partipolitiske interesser, men stadig liberal i sin grundholdning, ifølge Wikipedia.

Dagbladet Holstebro-Struer og Folkebladet Lemvig: Har historisk været liberalt, men har nu et rent journalistisk idegrundlag, fremgår det af Wikipedia:

"De forskellige medier redigeres uafhængig af partipolitik, og det er fortsat kampen for individets frihed og ytringsfrihed, der er arbejdsgrundlaget for redaktionen. Samtidig er vi demokratiets vagthund, og Dagbladet ser det som sin opgave at være hele områdets ildsjæl, som tager initiativer til gavn for egnen, og som er med til at skabe vækst og udvikling til glæde for borgerne."https://ssl.gstatic.com/ui/v1/icons/mail/images/cleardot.gif

Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen, der er chefredaktør for begge dagblade, ønsker ikke at udtale sig om de to dagblades værdigrundlag. Han henviser i stedet til ansvarshavende chefredaktør, Peter Orry - der så henviser tilbage til chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen og de øvrige 10 chefredaktører i Jysk Fynske Medier-koncernen.

Herning og Silkeborg – national og liberal

Mediehuset Herning Folkeblad, der udgiver Herning Folkeblad, erklærer sig ”uafhængige af politiske partier, interesseorganisationer og enkeltpersoner” Men samtidig redigeres dagbladet ud fra en ”frisindet, national og folkekirkelig ånd og ud fra et liberalt grundsyn.”

samtidig redigeres dagbladet ud fra en ”frisindet, national og folkekirkelig ånd og ud fra et liberalt grundsyn

Det fremgår af mediehusets ”mission”:

”Mediehuset Herning Folkeblad er en selvstændig og uafhængig medievirksomhed (uafhængig af politiske partier, interesse-organisationer og enkeltpersoner) for alle i Midtvestjylland.

Medievirksomheden redigeres i en frisindet, national og folkekirkelig ånd og ud fra et liberalt grundsyn. Alt arbejde sker ud fra en konstruktiv kritisk holdning med kvalitet og høj nyhedsværdi som vores grundlag.”

Midtjyllands Avis i Silkeborg ejes i dag af samme selskab, som udgiver Herning Folkeblad.

Adm. direktør, Axel Nielsen, bekræfter over for Netavisen Pio, at Midtjyllands Avis har samme udgivelsesgrundlag som Herning Folkeblad.

Socialt-liberalt i Skive

I det midt-vestjyske finder vi også Skive Folkeblad. Dagbladet var fra begyndelsen af 1880’erne talerør for Det radikale Venstre.

Det nugældende værdigrundlag nævnes i paragraf 1 i vedtægterne, oplyser chefredaktør Ole Dall over for Netavisen Pio:

”At virke for udbredelse af demokratiske ideer i overensstemmelse med en social-liberal samfundsopfattelse.”

i overensstemmelse med en social-liberal samfundsopfattelse

Chefredaktøren understreger, at Skive Folkeblad ”ikke er en gammeldags partiavis”:

”Det her med det social-liberale det slår igennem ét sted, og det er i lederen. Men også i lederen er vi jævnligt – og det kan du få bekræftet at Marianne Jelved, jeg har mærket hendes håndtaske og i øvrigt også fra den nuværende ledelse – særdeles kritiske over for den radikale kurs på landsplan.”

Ole Dall har, ifølge Altinget, i en længere periode siddet i forretningsudvalget for Det Radikale Venstre.

Chefredaktionen på det store dagblad i Nordjylland, Nordjyske, oplyser over for Netavisen Pio, at dagbladet er ”uafhængig af politiske partier, personer og organisationer.” Det samme kan man dagligt læse på forsiden under avisens logo.

I værdigrundlag og vision hedder det yderligere, at Nordjyske bygger på en vision, ”hvor uafhængig og troværdig journalistik skaber demokratisk værdi for folk.”

De få røde

På den røde flanke finder man i alt fire mindre medier.

Avisen.dk, der for 51 procents vedkommende er ejet af A-pressen A/S (Et selskab, der er ejet af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH), er et erklæret centrum-venstre medie:

”Avisen.dk er baseret på et centrum-venstre værdigrundlag og vores nyheder tager udgangspunkt i almindelige danskeres hverdag og virkelighed,” kan man læse under ”Om Avisen.dk”.

Avisen.dk er et netmedie, der koncentrerer sig om at skrive om ”arbejdslivet på det danske arbejdsmarked. Vi skildrer politiske, sociale og faglige begivenheder, der påvirker arbejdslivet.”

Avisen.dk udgiver også Ugebrevet A4.  

Netavisen Pio har et demokratisk socialistisk værdigrundlag. Det fremgår af ”Om Netavisen Pio” på mediets hjemmeside:

”Netavisen Pio er en netavis, der er uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser. Men vi er ikke en avis uden holdninger – vi tager afsæt i et demokratisk socialistisk idégrundlag. Vores fokus ligger på arbejdsmarkedsudviklingen, fremtidens velfærdssamfund og kampen om ideerne.”

Længere ude på venstrefløjen er mediet Solidaritet.dk ved at starte op.

Solidaritet hører værdimæssigt hjemme ”et godt stykke til venstre for Socialdemokratiet”. Mediet skriver således om sit værdigrundlag:

Vores udgangspunkt er socialisme og klassekamp

”Solidaritet.dk er en selvorganiseret, demokratisk og åben platform, som er uafhængig af partier og organisationer. Men vi er ikke politisk neutrale. Vores udgangspunkt er socialisme og klassekamp, og vores modstander er det mindretal, der sidder på langt størstedelen af værdierne i samfundet, og som også dominerer langt størstedelen af mediefladen.”

Den røde flanke råder over et eneste trykt dagblad, der udkommer i meget beskedent oplag, nemlig Dagbladet Arbejderen.

Dagbladet udgives af Kommunistisk Parti.

Kommunistisk Parti blev stiftet af især DKP/ml i 2006.

Dagbladet Arbejderen oplyser over for Netavisen Pio, at det aktuelle oplag er på ca. 2.300.

De neutrale

Danmark har tre public service-medier, nemlig Danmarks Radio, TV2 og Radio24syv. Public service-medier publiceres på et ikke-politisk værdigrundlag.

Ritzaus Bureau er Danmarks største nyhedsbureau. Ritzau er ejet af danske medier, de danske dagblade og DR. Ritzau publiceres på et ikke-politisk værdigrundlag.

Altinget.dk er et netmedie med 23 portaler, som har specialiseret sig i dækningen af dansk politik.

Altinget.dk oplyser om sig selv, at det "er et privat public service medie uden ideologisk ståsted".

Altinget.dk "følger ved hjælp af kritisk, uvildig journalistik udviklingen i det danske demokrati og politiske system."

I udgivelsesgrundlaget hedder det videre:

"For os er det ligegyldigt, hvem der danner regering. I vores redaktionelle dækning forudsætter vi naturligvis grundloven, magtens tredeling, parlamentarisme, ytringsfrihed uden grænser, ligestilling og adskillelse af politik og religion."

Opdatering kl 18.05:

Ansvarshavende chefredaktør for alle tolv dagblade hos Jysk Fynske Medier, Peter Orry, ønsker præciseret, at han aldrig har skrevet til Netavisen Pio, at han ”ikke kender” udgivererklæringerne for de dagblade, som Jysk Fynske Medier udgiver. Han har derimod skriftligt meddelt Netavisen Pio, at han "ikke har dem".

Orry ønsker desuden præciseret, at de 12 dagblade under Jysk Fynske Medier har følgende fælles mission:

Vores vision er at skabe en stærk mediekoncern, som har styrken til at fastholde og udvikle de regionale og lokale mediers afgørende rolle for demokrati og sammenhængskraft i lokalområderne.”

Opdatering kl. 9.30 1.2.:

Værdigrundlaget for Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad tilføjet.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der er en klar sammenhæng mellem medier og "blå værdier".For enhver der ikke sympatiserer med "blå
værdier" og holdninger, kan det være omtrent umuligt at komme til orde i medierne. Samme betingelser gør sig gældene i forhold til medlemskab og repræsentantskab i f.e.x "lokalråd/byråd" samt foreninger, hvor borgere burde kunne få mulighed for at fremkomme med synspunkter, i håb om at få indflydelse eller opnå medbestemmelse.I forhold til lokale "sager" der kan være. Man oplever hvordan lokalaviser ignorerer indsendte artikler, der ikke repræsenterer "blå holdninger".Og kan forledes til at tro,nogle medier bevidst arbejder udfra principper om at deres avis kun har "blå redaktører og journalister" ansat.Til bevidst "frasortering" af indsendt stof,fra borgere der ikke passer til "de blå rammer". Meget uheldigt hvor det er sådan. I virkeligheden en spidsfindig krænkelse af den såkaldte ytringsfrihed. Medier burde være neutrale.Et åbent forum for alle.Uanset politisk farve.

Som i lokalråd og byråd,har medierne magt,og danner "ramme" for HVAD der i ord og mening kommer ud til folket,eller ikke.Udtænkt manipulering,hvor egne og områder i landet, udelukkende "dyrker" de "blå enklaver".Steder hvor folk på venstrefløjen sjældent "kommer til fadet". "Regeringen har ikke kun parnas på Christiansborg".Dette sæde for dansk styre.Kontakter breder sig ud overalt i landet.Forgreninger for hver eneste politiker,der nøjagtig VED hvor, de skal høste deres stemmer.Og hvordan. Med mediernes hjælp og støtte.

Når man er i tvivl om danske mediers politiske ståsted er en enkel tommelfingerregel, som kan skille fårene fra bukkene: langt de fleste danske medier, journalister og kommentatorer "går efter manden og ikke bolden", med andre ord, de fokuserer på processer, personer og personfejl. Nogle få "går efter bolden og ikke manden, det vil sige, forfølger resultater eller mangel på sammen, samfundsstrukturer og systemfejl. De sidste vil overleve den internationale konkurrence på markedet.