☰
☰
Annonce
Glashuset i Pilestræde: Når Berlingske får skattekronerne i den gale lomme
Man kan ikke vælte sig i statsstøtte og samtidig give den som sparsommelig vogter af skatteydernes dyd. På et tidspunkt bliver hykleriet for tykt.
Er det skatteydernes opgave at betale for private medier?
Ikke hvis du spørger Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger. Han har modigt og muligvis overmodigt valgt at sige nej tak til mediestøtte.
Man kan mene, hvad man vil om iltre Brügger og hans armbevægelser. Men mens resten af mediebranchen har hånden langt nede i skatteydernes lommer, kan der ikke være tvivl om, at Brügger har vundet retten til at kritisere os andre.
Det samme kan man ikke sige om Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen. Han sidder ovre i Pilestræde i et glashus bygget på et fundament af skattekroner.
Berlingske Media er nemlig suverænt den private mediekoncern, der modtager mest støtte fra staten.
Ingen forstår at skumme fløden som Anders Krab-Johansen
I 2023 modtog Berlingske, Weekendavisen, B.T., Euroinvestor og 24Syv samlet omkring 115 millioner kroner. Dertil kommer momsfritagelse, der er mange millioner værd.
Til sammenligning fik Netavisen Pio samme år 634.000 kroner. Danske medier er nok den mest favoriserede branche, men ingen forstår at skumme fløden som Berlingskes liberalistiske indpisker Anders Krab-Johansen.
Grådighed avler nidkærhed, og måske er det derfor Ole P. Kristensen i en nylig Berlingske-leder tager skarp afstand fra, hvad han mener, er statsstøtte til fagbevægelsen.
Argumentationen fra Berlingske lyder på, at det er en vanvittig idé, at skatteydernes penge skal finansiere faglige organisationer
Anledningen er den såkaldte udviklingsfond, som allerede eksisterer på det private arbejdsmarked, men som der lægges op til også etableres for de offentligt ansatte.
Ideen er at arbejdsgiverne indbetaler et mindre beløb pr. arbejdstime, der efterfølgende bruges til at finansiere både arbejdsgivernes og lønmodtagernes udgifter.
Hvis penge fra staten hæmmer innovationen, hvorfor så tage imod dem?
Argumentationen fra Berlingske lyder på, at det er en vanvittig idé, at skatteydernes penge skal finansiere faglige organisationer.
Folk som ikke er medlemmer, tvinges til at bidrage og den offentlige støtte kommer til at hæmme innovation og udvikling.
Ole P. Kristensen glemmer behændigt, at det ikke er skatteborgernes penge, men lønmodtagernes løn midlerne tages fra.
Man kan selvfølgelig godt mene, at Danmark burde være et markant anderledes land, hvor staten spiller en mindre rolle. De tanker trives i liberale studiekredse og på Berlingskes chefredaktion.
Lige nu bidrager borgere, der hverken læser avis eller lytter til radio, alligevel til den borgerlige musik
Problemet er bare, at alle avisens principielle standpunkter, lige så vel kan anvendes mod Berlingske selv.
For er det virkelig en mere vanvittig idé, at skatteyderne skal støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, end private publicistiske medier?
Lige nu bidrager borgere, der hverken læser avis eller lytter til radio, alligevel til den borgerlige musik.
Og modsat de uorganiserede, der stadig har gavn af den danske arbejdsmarkedsmodel, så får de nul og niks for pengene.
placeholder
Vil Sólbjørg Jakobsen og Liberal Alliance frasige partistøtten?
Vi har brug for både medier og faglige organisationer - og det koster
Når både arbejdstagere og arbejdsgivere er etablerede i den danske model, så er det fordi, de tjener et vigtigt formål. Akkurat som medierne, der støttes, fordi der ellers ikke ville være pluralisme i et sprogområde som det danske.
Eller partierne der ville være afhængige af pengestærke særinteresser.
Fagbevægelsens bidrag til samfundet kan ikke undervurderes
Men det er hyklerisk, at en medievirksomhed, der sender overskud ud af landet til sine belgiske ejere, modtager massiv statsstøtte, mens de faglige organisationer, som varetager en afgørende samfundsopgave, mødes med kritik.
Fagbevægelsens bidrag til samfundet kan ikke undervurderes. Den sikrer arbejdstageres rettigheder og bidrager til den økonomiske lighed og kulturelle samhørighed, der er fundamentale for det danske samfund.
Denne model har sikret Danmark en unik position med høj fleksibilitet og social sikkerhed. Det er en model, der har bred politisk opbakning og anerkendes for sin evne til at skabe stabilitet og vækst.
Kommentarer
Én ting er at vi alle er med til at hælde millioner i mediernes grådige kasser, en anden ting er at vi samtidig skal leve med at medierne ikke lever op til deres egne principper: De går ikke for alvor i flæsket på magthaverne, de lyver ganske vist ikke gerne, men det sker dog regelmæssigt, sædvanligvis fortier de bare kendsgerninger der ikke passer dem, og det ses dagligt hvis man ellers gider følge med i spalterne og ellers holder sig orienteret anderswo.
Hvor længe skal det show fortsætte? Og hvorfor skal vi betale for det?
Jep, deres skamløse hykleri er jo nærmest komisk.
Jamen er det ikke fantastisk - Danmark sender via Berlingske danske skattekroner til en investeringsforening - jeg troede i første omgang den var norsk, den forening. Belgien gør det bare ikke nemmere at have som kunde. - Husk nu, det er pensionisterne der betaler!!
Medieverdenen har ikke politikernes bevågenhed. Der hældes ukritisk millioner i mediekasserne uden nogen særlige forbehold eller krav.
Jovist skal der en beskrivelse af mediets formål og virke til før uddelingen, men det er mest floskle, som enhver køkkenskriver kan fabrikere.
En enkelt konsulent i vistnok slots- og Kulturstyrelsen skal holde medierne i ørerne og tage sig af borgernes kritiske mediegylp grundet ujævnt trav hos samme medier.
Iøvrigt flyver de “uartige” medier som f eks VIASAT og DISCOVERY under radaren og hælder spilreklamer og andet gøgl i hovedet på folk uden nogen reaktion fra politikerne.
Jeg har skrevet det utallige gange. Jeg fatter ikke at medierne skal have flere 100 millioner i statsstøtte.
HVIS medierne så var lidt objektive i deres dækning kunne det forsvares, men der er sket et skred, så det efterhånden er mere propaganda for egne synspunkter, end for seriøs journalistik.
Så lad dem betale der gerne vil læse propaganda, eller lad skidtet dø.
Mon ikke du mener, at fagbevægelsens bidrag ikke kan overvurderes, Niels??
Nå, men i øvrigt er jeg helt enig, - de liberalistiske udgydelser fra Berlingskes Ole P. Kristensen klinger lidt hult, når man selv er så meget "på støtten". Det er lidt som at høre et overmåde understøttet landbrug beklage sig over, at der selvfølgelig må komme en klimaafgift, hvor landbruget må betale for sin del af forureningsbekæmpelsen...
Galehuset i Pilestræde.
En vis stØtte fra statens side er nødvendig indtil pandelapperne er på et nødvendigt niveau til at den danske model kan fastholdes og udvikles.
Hjernens kontrolpanel
Menneskehjernen er endvidere karakteriseret ved, at det område i hjernen der kaldes pandelapperne eller frontallapperne, er relativt stort, ligesom menneskets pandelapper danner relativt mange forbindelser med andre hjerneområder og resten af kroppen.
En del af pandelapperne er beskæftiget med at styre vores bevægelser, men særligt de forreste dele af pandelapperne er primært beskæftiget med at styre og regulerer vores adfærd og følelser.
Som mennesker har vi overordnet set, en meget udviklet evne til at styre vores behov. Vi har haft en evolutionær fordel, ved at kunnen udsætte vores umiddelbare trang til at spise, sove og have sex, og dermed gjort det muligt at udvikle kulturer og samfund, med relativt ordnede forhold, opbygge nødvendige lagre af mad og andre fornødenheder, til at mætte de svage syge børn eller bare til at sikre samfundets overlevelse i dårlige tider og misvækst.
Det er selvfølgelig en grov forenkling, at forestille sig, at evnen til at udskyde behov skulle udgøre hele grundlaget for den menneskelige civilisation, men der er ikke tvivl om, at vores veludviklede frontallapper er en del af forudsætningen for, at mennesket har været så god til at udvikle samfund og holdbare sociale relationer.
Følelser og fornuft
Menneskehjernen er i midler tid ikke kun karakteriseret ved sit potentiale til at styre og regulerer adfærd via fornuft og rationalitet. De meget udviklede og omfattende neurale netværk, som sikre tæt kommunikation mellem pandelapper og de dybereliggende limbiske hjerneområder, som rummer vores emotioner, vidner om, at følelser og fornuft er to tætforbundne størrelser.
Når pandelapperne i Pilestræde og hos de unge LAere er modnede, ja, så kan den danske model stille og roligt køre derudad!
Wammen sikrer i øjeblikket stabiliteten på alle udviklingstrin private som offentlige - sparsommelig vogter af skatteydernes dyd.
Fint indspark i debatten, Niels.
Og lad mig bifalde den tidligere, ærede bidragsyder Niels Fischer i, at du, Niels Jespersen, nok mener, at fagbevægelsens bidrag til samfundet ikke kan overvurderes.