Glashuset i Pilestræde: Når Berlingske får skattekronerne i den gale lomme

Er det skatteydernes opgave at betale for private medier? 

Ikke hvis du spørger Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger. Han har modigt og muligvis overmodigt valgt at sige nej tak til mediestøtte.

Man kan mene, hvad man vil om iltre Brügger og hans armbevægelser. Men mens resten af mediebranchen har hånden langt nede i skatteydernes lommer, kan der ikke være tvivl om, at Brügger har vundet retten til at kritisere os andre.

Det samme kan man ikke sige om Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen. Han sidder ovre i Pilestræde i et glashus bygget på et fundament af skattekroner.

Berlingske Media er nemlig suverænt den private mediekoncern, der modtager mest støtte fra staten.

Ingen forstår at skumme fløden som Anders Krab-Johansen

I 2023 modtog Berlingske, Weekendavisen, B.T., Euroinvestor og 24Syv samlet omkring 115 millioner kroner. Dertil kommer momsfritagelse, der er mange millioner værd.

Til sammenligning fik Netavisen Pio samme år 634.000 kroner. Danske medier er nok den mest favoriserede branche, men ingen forstår at skumme fløden som Berlingskes liberalistiske indpisker Anders Krab-Johansen.  

Grådighed avler nidkærhed, og måske er det derfor Ole P. Kristensen i en nylig Berlingske-leder tager skarp afstand fra, hvad han mener, er statsstøtte til fagbevægelsen.

Argumentationen fra Berlingske lyder på, at det er en vanvittig idé, at skatteydernes penge skal finansiere faglige organisationer

Anledningen er den såkaldte udviklingsfond, som allerede eksisterer på det private arbejdsmarked, men som der lægges op til også etableres for de offentligt ansatte.

Ideen er at arbejdsgiverne indbetaler et mindre beløb pr. arbejdstime, der efterfølgende bruges til at finansiere både arbejdsgivernes og lønmodtagernes udgifter.

Hvis penge fra staten hæmmer innovationen, hvorfor så tage imod dem?

Argumentationen fra Berlingske lyder på, at det er en vanvittig idé, at skatteydernes penge skal finansiere faglige organisationer.

Folk som ikke er medlemmer, tvinges til at bidrage og den offentlige støtte kommer til at hæmme innovation og udvikling.

Ole P. Kristensen glemmer behændigt, at det ikke er skatteborgernes penge, men lønmodtagernes løn midlerne tages fra.

Man kan selvfølgelig godt mene, at Danmark burde være et markant anderledes land, hvor staten spiller en mindre rolle. De tanker trives i liberale studiekredse og på Berlingskes chefredaktion.

Lige nu bidrager borgere, der hverken læser avis eller lytter til radio, alligevel til den borgerlige musik

Problemet er bare, at alle avisens principielle standpunkter, lige så vel kan anvendes mod Berlingske selv.

For er det virkelig en mere vanvittig idé, at skatteyderne skal støtte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, end private publicistiske medier? 

Lige nu bidrager borgere, der hverken læser avis eller lytter til radio, alligevel til den borgerlige musik.

Og modsat de uorganiserede, der stadig har gavn af den danske arbejdsmarkedsmodel, så får de nul og niks for pengene.

Vil Sólbjørg Jakobsen og Liberal Alliance frasige partistøtten?

Vi har brug for både medier og faglige organisationer - og det koster

Når både arbejdstagere og arbejdsgivere er etablerede i den danske model, så er det fordi, de tjener et vigtigt formål. Akkurat som medierne, der støttes, fordi der ellers ikke ville være pluralisme i et sprogområde som det danske.

Eller partierne der ville være afhængige af pengestærke særinteresser.

Fagbevægelsens bidrag til samfundet kan ikke undervurderes

Men det er hyklerisk, at en medievirksomhed, der sender overskud ud af landet til sine belgiske ejere, modtager massiv statsstøtte, mens de faglige organisationer, som varetager en afgørende samfundsopgave, mødes med kritik.

Fagbevægelsens bidrag til samfundet kan ikke undervurderes. Den sikrer arbejdstageres rettigheder og bidrager til den økonomiske lighed og kulturelle samhørighed, der er fundamentale for det danske samfund.

Denne model har sikret Danmark en unik position med høj fleksibilitet og social sikkerhed. Det er en model, der har bred politisk opbakning og anerkendes for sin evne til at skabe stabilitet og vækst.