Fra historisk at havde været den lidt mildere formiddagsavis, skulle B.T. være et sundhedsmedie med hang til anmeldelse af fladskærme. Så skulle den slå Ekstra Bladet af pinden som den aggressive lille mands tabloid- og tablet-avis.
Krydret med kendis-stof og clickbaiting af bibelske dimensioner.
Det lykkedes faktisk overraskende godt. I hvert fald målt på klik. Man overhalede Ekstra Bladet online, men så kom hele MeToo balladen, der resulterede i fyringen af Michael Dyrby og rejste alvorlig intern kritik af udgiver Anders Krab-Johansens ledelsesstil.
Efter flere relanceringer, lukning af papir-avisen og fyring af chefredaktør Pernille Holbøll, er det nu fjerde chefredaktør på under to år, økonomuddannede Simon Richard Nielsen, der skal stå i spidsen for skrantende B.T.
Simon Nielsen kommer fra mediet Euroinvestor, der af årsager, som Anders Krab forstår, er fusioneret med BT.
Navnet Euroinvestor smager af pressefolder og højborgerlighed.
Derved tilslutter B.T. sig resten af Berlingske Media, der over de seneste år har gennemgået en ideologisk revitalisering
Derfor giver det også mening, at Nielsen når han bliver spurgt om, hvordan han vil generobre positionen som det største digitale nyhedsmedie svarer, at “det skal ligesom stå klart for danskerne, at B.T. er et ægte tabloid borgerligt medie”.
Derved tilslutter B.T. sig resten af Berlingske Media, der over de seneste år har gennemgået en ideologisk revitalisering.
Flagskibet Berlingske førte under corona-krisen an i totalitarisme-kritikken mod Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der både blev sammenlignet med Hitler og Putin.
Avisen krævede, at minkskandalen skulle få retslige konsekvenser for Mette Frederiksen ved at kræve en advokatundersøgelse, som er det indledende skridt i en rigsretssag.
Både Maude Varnæs' ånd og proportionssans lever videre på den gamle Tante
Chefredaktør Tom Jensen udgiver et “Borgerlingske” Nyhedsbrev, hvor han blandt andet advarer om, at legalisering af hash godt nok vil medføre færre skyderier på Christiania, men kan føre til lugtgener i de københavnske velhaverkvarterer.
Både Maude Varnæs' ånd og proportionssans lever videre på den gamle Tante.
Også ungdomsmediet Radio Loud oplevede ved mødet med Berlingske Media og omdøbelsen/gravrøveriet til 24Syv en ideologisk opblomstring.
Ind kom hårdtslående signaturprogrammer som ‘Mette og Magten’, det første offentligt finansierede “hater”-program. Senere kom ‘Blåt Bælte’, der leverer uapologetisk borgerlig nyhedsjournalistik.
De gør alle et fremragende arbejde
Vi har Jyllands-Posten, Berlingske, Weekendavisen, 24syv og på en god dag TV 2. Læg dertil borgerlige lokalmedier og netmedier i stort omfang. De gør alle et fremragende arbejde, men hvor mange borgerlige stemmer kan medielandskabet egentlig bære?
Men er rønnebærene ikke bare sure, vil mange sikkert spørge landets eneste socialdemokratiske chefredaktør?
Netavisen Pio har vist sig som first-mover
Ingenlunde. Desto flere medier, der åbent vedkender sig og praktiserer deres ideologiske ståsted, desto nemmere bliver det for Netavisen Pio at gøre det samme.
Lidt polemisk kan man sige, at Netavisen Pio har vist sig som first-mover, for flere og flere medier og journalister vedkender sig, at deres ideologiske udgangspunkt påvirker både vinkling og udvalg af historier.
Som forhenværende chefredaktør på Ekstra Bladet og nuværende DF-kampagnechef Asger Juhl siger: "Jeg stemmer borgerligt, og det har selvfølgelig en indflydelse på den journalistik, jeg laver.”
Så hvad er det, der sker?
Chefen for Berlingske Media Anders Krab-Johansen må enten have en dyb passion for borgerlig journalistik, eller også ser han en guldgrube i denne form for branding. Eller begge dele.
Måske er konklusionen den, at i en verden hvor nyheder nærmest er blevet gratis, er det dem med en stærk identitet, som kan lokke betalende læsere til. Vi vil ikke kun oplyses, men også bekræftes og vide, hvad vi skal mene.
Men tendensen er klar og spejles på den anden fløj
Lige i B.T.’s tilfælde kan det dog ligne en underlig tilgang. Som gratismedie lever B.T. af annonceindtægter og de sociale mediers nåde. Her ville det være mere intuitivt at få så mange besøgende som muligt, uden at skræmme venstreorienterede læsere væk.
Men tendensen er klar og spejles på den anden fløj, hvor Politiken siden Tøger Seidenfadens tid har lagt en klar aktivistisk profil som “viewspaper”. Dagbladet Information har de seneste år brandet sig som Danmarks klimaavis.
USA fremhæves altid og også med god grund som skræmmeeksempel på politiseret skodjournalistik, der med løgne og konspirationsteorier radikaliserer vælgerne. At amerikanske medier også producerer verdens bedste journalistik nævnes sjældent.
Så før vi går i panik over den forestående danske Fox News-model, hvor medierne er så polariserede, at man næsten kan få et stød af at skifte kanal, så husk: Danmark deler slet ikke USA's voldelige og kaotiske politiske kultur.
At vi i Danmark bevæger os et skridt tilbage mod de gamle partiaviser er måske ikke en katastrofe
Men det er værd at erindre faldgruberne. Ideologiske medier har i Danmark medvirket til demokratisk og folkelig mobilisering, som vi så med partipressen i starten af det 20. århundrede. Men som USA viser, kan effekten også blive polarisering og splittelse.
Det kunne man godt fornemme ansatsen til under corona-krisen og minkskandalen.
At vi i Danmark bevæger os et skridt tilbage mod de gamle partiaviser er måske ikke en katastrofe. For måske er det ikke selve journalistikken, der forandrer sig, men blot mediehusenes selvopfattelse.
Fremtiden byder næppe på propagandaorganer, der fodrer deres radikaliserede tilhængere med partiskabte factoids, mens udtjente TV-værter giver sponsorerede interviews, der minder om journalistikkens udgave af en billig lapdance.
Faktisk er det sådan, at de fleste borgere heldigvis har en god kritisk sans. Et højt uddannelsesniveau, kulturel sammenhængskraft og en konstruktiv politisk diskussion er det bedste forsvar mod ikke bare dårlig journalistik, men også falske nyheder og russiske påvirkningsagenter.
God journalistik har en pris
De fleste doktrinære ideologer har ikke evnen til at skrive spændende tekster, selv hvis det gjaldt livet, så der er ingen risiko for, at de vil overtage markedet fra de etablerede medier foreløbig.
I hvert fald ikke så længe medierne i rollen som den fjerde statsmagt kan sikre sig finansiel støtte fra de tre andre statsmagter. God journalistik har en pris.
Kommentarer
"Hvor mange borgerlige aviser har vi egentlig brug for?"
Ingen...
Men nu er de her og det ser ud til deres fornemste opgave er at udgive daglige skræmmekampagner om hvor skidt det ser ud med landets økonomi, at arbejdsmarkedet er ved at bryde sammen og arbejdsudbudet skal udvides. Eller sagt på anden vis. Skræmmekampagner, som gavner den borgerlige ideologiske dagsorden.
Uanset partifarve ville det være dejligt hvis medierne bare ville formidle nogle sandheder og undlade fortielserne
Dette skriv fortæller ganske godt, hvorfor medierne er nødlidende. Ingen gider længere læse meninger og udsagn skrevet ud fra et højtråbende politisk eller religiøst ståsted. Den stakkels journo, der dagligt imod sin inderste skriverkarlesjæl skal producere stof, som bossen eller ejerne finder ok, er ilde stedt, og hans arbejde vil nok også bære præg heraf. Flosklen om at journalister er læsernes øjne og ører - vagthundeteorien - er og bliver en floskel….
Virkeligheden lever sit eget liv!
Journalistikken lever sit eget liv!
Ind imellem forsøger Folketingets flertal at få de to verdener til at nå hinanden!
Hvis facts er afgørende for de politiske beslutninger!
Folkestyrets vilkår er at folketingsmedlemmerne skal genvælges hvert fjerde år!
Her spiller journalistiske spindoktorer en afgørende rolle!
Magthaverne lig regering og ministre bruger masser af skattekroner på at drive ministerierne ved hjælp af spindoktorer, der skal sælge de politiske beslutninger!
De tidligere tre uger lange valgkampe puttes i regneark, der laver valgkampen til et fireårigt projekt!
Kommunikationsrådgivere er det skjulte nøgleord!
En hel verden af journalister vandrer ind og ud af mediehuse og ministerier og partikontorer!
Det hele financieres af skatteyderne i demokratiets navn!
Private sponsorer spæder til og kræver deres modydelser.
Som når Alex Vanoupslagh kræver ultimative krav om at der ikke må blive en 5% millionærskat!
Så bliver partikassen jo tom!
Og partiet kan ikke længere financiere sin egen berettigelse!
Det eneste krav som skatteyderne burde kunne kræve af samtlige skatteyder-betalte medier er at mindst tre hele artikler burde kunne læses gratis af enhver skatteyder i Danmark!
Hver dag!
Virkelighedens verden kunne få et blot lidt mere nuanceret billede set fra skatteydere og potentielle vælgere ved det næste folketingsvalg!
Et seriøst grundlag for alle vælgere at kunne vælge imellem fremtidens politiske løsningsmodeller for fremtidige problemstillinger!
Kvalitet frem for kvantitet er det eneste et demokrati må kunne forvente af samtlige statsmagter herunder også den 5. og den 6.
Techgiganter og sociale medier!
Hvis ingen gider skrive om eller ønsker at skrive om at solcelleparker udleder PFAS til grundvandet, ja, hvordan skal kloge beslutninger om den grønne omstilling så redde klimaet?
Journalistik udgør en meget lille del af virkeligheden!
Men med de summer som skatteyderne putter i skidtet, må alle vælgere kunne forvente kvalitet!
Det ønsker alle at få når det drejer sig om velfærd i form af vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, friskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, sygehusvæsen, ældrepleje, osv.
Skatteyderne forventer kvalitet!
Og med de penge som folkestyret putter i medieverdenen har alle danskere krav på kvalitet fra medieverdenen!
Uanset politisk ståsted!
Det forventer vi af læger, sygeplejersker, folkeskolelærere, sosuer, etc.
Og det forventer vi af medier!
Kvalitet uanset politisk ståsted!
Det hedder folkestyre og demokrati!
Det som Mette Frederiksen kæmper for i forhold til Putin og Rusland!
Det som hun påstår at alle danskere står bag!
Inclusive journalister, kommunikationsrådgivere og spindoktorer!
Altså lægger der PFAS fra solcelleparker til grundvandet?
Ja eller nej?
Lægger minken giftstoffer til grundvandet?
Ja eller nej?
Det sidste kender vi svaret på!
PFAS fra solceller stod i de lokale aviser langt væk fra BT og Ekstrabladet, tv2 og dr1 og Politikken!
Hvem bringer først sandheden frem?
Af de 6 statsmagter eller måske en hel syvende?
Kvalitet kommer ofte fra overraskende side!
Langt væk fra mediehusene….
Så hvor mange aviser har vi egentlig brug for?
El-handlere sidder og scorer kassen til egen fordel!
Sidder journalister i virkeligheden også og scorer kassen til egen fordel?
Ægte borgerlige el-handlere scorer kassen til egen fordel!
For som Alex Vanoupslagh sagde på sommer-gruppe-møde pressekonferencen:
Hvorfor lægge ekstra skat på succesrige innovative erhvervsfolk?
Og de unge elsker Alex!
Succesrige gymnasieelever tror på sig selv og egne evner!
Der er ikke mere brug for folkestyre og demokrati.
De kan godt selv!
Og aldrig har så mange 30-35 årige sparet så meget op til egen pension!
Ægte borgerlige løsningsmodeller er højeste mode!
Og journalister har aldrig tjent mere som medierådgivere for den nye brede upopulære brede regering!
Der er penge i skidtet!
Aksel Jensen
Tror du virkelig selv på, at der er nogen, som gider læse dine meterlange indlæg? Du behøver IKKE 3 dobbelt linjeafstand. Tag dig lidt sammen Tak
Udelukkende "borgerlige aviser/medier" er et led i den "styring" af folket som forekommer. Andre tanker eller holdninger end "BLÅ" censureres væk. Folket skal manipuleres i "BLÅ" retning.