Mediernes mistænkeliggørelse af Barbara Bertelsen stopper aldrig

“Hun må og skal aflives!,” stod der på Mette Frederiksen-dukken, som tre Men-in-Black demonstranter for tre år siden afbrændte til en corona-demonstration i København.

Det takserede landsretten i sidste uge til 40 dages ubetinget fængsel, efter at byretten i første omgang havde frikendt de tre demonstranter.

Dommen i landsretten vakte ikke samme opmærksomhed, som da sagen blev rejst.

Dengang i 2022 skrev Berlingske, Ekstra Bladet og Politiken uden videre, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen var indblandet i sagen.

Underforstået: Her var der tale om endnu et tilfælde af magtmisbrug.

Tillidstab for Simon Andersen

24Syvs chefredaktør Simon Andersen udlagde på Facebook sagen i klartekst. Med titlen “Tillidstab” pegede han pilen direkte på Barbara Bertelsen som bagmanden bag politianmeldelsen.

Han skrev, at regeringen – og Barbara Bertelsen – brugte FE-sagen til at slippe af med den forhenværende FE-chef Lars Findsen, der i medierne og dele af det borgerlige Danmark har opnået nærmest martyr-status.

Samsam er en anden mediemartyr

Nu har vi rettens ord for, at anklagemyndigheden var på sikker grund, da de rejste sagen.

Til gengæld har mange af de journalister, der har dækket Barbara Bertelsen, fra starten været enten på gyngende grund eller helt ude i overdrevet.

Løb ærinder for FE-chefen

I ekstrem grad Simon Andersen selv.

For mens han kommenterede løs på de sager, han selv havde været med til at dække, så løb han i dølgsmål ærinder for selvsamme Lars Findsen, til fordel for den terrordømte islamist Samsam.

Samsam er en anden mediemartyr, der løbende er blevet forsvaret i blandt andet DRs satiriske magasin ‘Tæt på Sandheden’. Samsam har nemlig med stor sandsynlighed fungeret som meddeler for både FE og PET.

Simon Andersens dobbeltrolle burde have udløst selvransagelse

Samsam omtales i alle medier som “agent”, selvom man i sikkerhedstjeneste-jargon kalder det “meddeler”, “informant”, eller “kilde”. Agent er spin, der skal skabe et billede af en tæt forbindelse mellem Samsam og sikkerhedstjenesterne.

En mere præcis brug af “agent”-betegnelsen kunne anvendes om Simon Andersen på grund af hans relation til Lars Findsen, der åbenlyst har et motiv til at mistænkeliggøre Bertelsen.

Simon Andersens gamle kollegaer tøver ikke

Simon Andersens dobbeltrolle burde have udløst selvransagelse, ikke mindst i Berlingske, hvor Simon Andersen som nyhedschef havde dækket sagen intensivt.

Alligevel kunne Berlingskes politiske analytiker Bent Winther i sin omtale af bogen “Samsam” konkludere, at Bertelsen “er helt central for sagen”, og at der “hviler derfor et stort ansvar på SF” for at undersøge Bertelsens rolle.

At selve sagsakten ikke er offentlig, er helt normalt

Det er der bare ingen dækning for i bogen. Den er et partsindlæg på vegne af Samsam og endnu en Berlingske-journalist, Jens Anton Bjørnager.

Bent Winthers “synsning” og ønsketænkning og et godt eksempel på den sammenblanding af journalistiske genrer fra artikel over analyse til opinion, der især trives i Berlingske, hvor der fabuleres frit, og hvor Barbara Bertelsen konsekvent fremstilles negativt og fjendtligt.

Skurkerollen er aldrig til debat

Det blev for nyligt eksemplificeret i Weekendavisen, hvor journalist Leny Malacinski fremstillede forløbet omkring tilbagetrækningen af advarslen til Barbara Bertelsen som noget fordækt og lukket.

Men for enhver, der har gidet sætte sig ind i Thomas Rørdams forhørsledelses afgørelse, fremstår sagen snorlige. Og at selve sagsakten ikke er offentlig, er helt normalt, når det kommer til personlige disciplinærsager.

Selvfølgelig skal medierne være kritiske over for en magtfuld departementschef

Væsentlige oplysninger man som journalist kunne havde delagtiggjort læseren i.

Men symptomatisk for artikler om Mink-sagen og FE-sagen, der er juridisk ekstremt komplekse og politisk spegede, så spids- og skarpvinkles der, så alt der taler til Bertelsens forsvar udelades.

Sjovt hvis ikke det var for dødstruslerne

Selvfølgelig skal medierne være kritiske over for en magtfuld departementschef, men det bør mane til eftertanke, at efter fire års intensiv og meget fjendtlig afdækning af Barbara Bertelsens ageren, så er det ikke lykkedes at finde noget inkriminerende på hendes person.

Normalt kan de færreste danskere nævne navnet på en embedsmand

Til trods for, at Berlingske bogstaveligt talt, har kigget hende over skulderen, når hun købte mobiltelefoner på Fisketorvet.

Normalt kan de færreste danskere nævne navnet på en embedsmand. At navnet Barbara Bertelsen er så kendt skyldes de tusindvis af journalistiske arbejdstimer, der er gået til at afdække hendes virke.

Det er egentligt komisk, lige indtil man husker, at at hun samtidig er så forhadt, at hun er nødt til at have PET-beskyttelse.