☰
☰
Annonce
Mediernes mistænkeliggørelse af Barbara Bertelsen stopper aldrig
Ingen dansk embedsmand har været udsat for et mere nidkært medieeftersyn end Barbara Bertelsen. Intet har man fundet på hende
“Hun må og skal aflives!,” stod der på Mette Frederiksen-dukken, som tre Men-in-Black demonstranter for tre år siden afbrændte til en corona-demonstration i København.
Det takserede landsretten i sidste uge til 40 dages ubetinget fængsel, efter at byretten i første omgang havde frikendt de tre demonstranter.
Dommen i landsretten vakte ikke samme opmærksomhed, som da sagen blev rejst.
Dengang i 2022 skrev Berlingske, Ekstra Bladet og Politiken uden videre, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen var indblandet i sagen.
Underforstået: Her var der tale om endnu et tilfælde af magtmisbrug.
Tillidstab for Simon Andersen
24Syvs chefredaktør Simon Andersen udlagde på Facebook sagen i klartekst. Med titlen “Tillidstab” pegede han pilen direkte på Barbara Bertelsen som bagmanden bag politianmeldelsen.
Han skrev, at regeringen – og Barbara Bertelsen – brugte FE-sagen til at slippe af med den forhenværende FE-chef Lars Findsen, der i medierne og dele af det borgerlige Danmark har opnået nærmest martyr-status.
Samsam er en anden mediemartyr
Nu har vi rettens ord for, at anklagemyndigheden var på sikker grund, da de rejste sagen.
Til gengæld har mange af de journalister, der har dækket Barbara Bertelsen, fra starten været enten på gyngende grund eller helt ude i overdrevet.
Løb ærinder for FE-chefen
I ekstrem grad Simon Andersen selv.
For mens han kommenterede løs på de sager, han selv havde været med til at dække, så løb han i dølgsmål ærinder for selvsamme Lars Findsen, til fordel for den terrordømte islamist Samsam.
Samsam er en anden mediemartyr, der løbende er blevet forsvaret i blandt andet DRs satiriske magasin ‘Tæt på Sandheden’. Samsam har nemlig med stor sandsynlighed fungeret som meddeler for både FE og PET.
Simon Andersens dobbeltrolle burde have udløst selvransagelse
Samsam omtales i alle medier som “agent”, selvom man i sikkerhedstjeneste-jargon kalder det “meddeler”, “informant”, eller “kilde”. Agent er spin, der skal skabe et billede af en tæt forbindelse mellem Samsam og sikkerhedstjenesterne.
En mere præcis brug af “agent”-betegnelsen kunne anvendes om Simon Andersen på grund af hans relation til Lars Findsen, der åbenlyst har et motiv til at mistænkeliggøre Bertelsen.
Simon Andersens gamle kollegaer tøver ikke
Simon Andersens dobbeltrolle burde have udløst selvransagelse, ikke mindst i Berlingske, hvor Simon Andersen som nyhedschef havde dækket sagen intensivt.
Alligevel kunne Berlingskes politiske analytiker Bent Winther i sin omtale af bogen “Samsam” konkludere, at Bertelsen “er helt central for sagen”, og at der “hviler derfor et stort ansvar på SF” for at undersøge Bertelsens rolle.
At selve sagsakten ikke er offentlig, er helt normalt
Det er der bare ingen dækning for i bogen. Den er et partsindlæg på vegne af Samsam og endnu en Berlingske-journalist, Jens Anton Bjørnager.
Bent Winthers “synsning” og ønsketænkning og et godt eksempel på den sammenblanding af journalistiske genrer fra artikel over analyse til opinion, der især trives i Berlingske, hvor der fabuleres frit, og hvor Barbara Bertelsen konsekvent fremstilles negativt og fjendtligt.
Skurkerollen er aldrig til debat
Det blev for nyligt eksemplificeret i Weekendavisen, hvor journalist Leny Malacinski fremstillede forløbet omkring tilbagetrækningen af advarslen til Barbara Bertelsen som noget fordækt og lukket.
Men for enhver, der har gidet sætte sig ind i Thomas Rørdams forhørsledelses afgørelse, fremstår sagen snorlige. Og at selve sagsakten ikke er offentlig, er helt normalt, når det kommer til personlige disciplinærsager.
Selvfølgelig skal medierne være kritiske over for en magtfuld departementschef
Væsentlige oplysninger man som journalist kunne havde delagtiggjort læseren i.
Men symptomatisk for artikler om Mink-sagen og FE-sagen, der er juridisk ekstremt komplekse og politisk spegede, så spids- og skarpvinkles der, så alt der taler til Bertelsens forsvar udelades.
Sjovt hvis ikke det var for dødstruslerne
Selvfølgelig skal medierne være kritiske over for en magtfuld departementschef, men det bør mane til eftertanke, at efter fire års intensiv og meget fjendtlig afdækning af Barbara Bertelsens ageren, så er det ikke lykkedes at finde noget inkriminerende på hendes person.
Normalt kan de færreste danskere nævne navnet på en embedsmand
Til trods for, at Berlingske bogstaveligt talt, har kigget hende over skulderen, når hun købte mobiltelefoner på Fisketorvet.
Normalt kan de færreste danskere nævne navnet på en embedsmand. At navnet Barbara Bertelsen er så kendt skyldes de tusindvis af journalistiske arbejdstimer, der er gået til at afdække hendes virke.
Det er egentligt komisk, lige indtil man husker, at at hun samtidig er så forhadt, at hun er nødt til at have PET-beskyttelse.
Kommentarer
Helt enig i at magt personer skal kigges efter af journalister og tåle kritik. Men når kritikken bliver skinger og hetzagtig er det tåkrummende at læse nyheder. Avisoverskrifter indbyder til fejlslutninger, hvis ikke artiklen bliver læst i sin helhed. Nogle journalister har åbentlyst på forhånd lagt strategien om at magtpersonen skal jordes og det er ikke til at holde ud. Facebook segmentet har indtaget dele af journalistkorpset med hensyn til moralsk og etisk opkast. Egentlig lidt utroligt at veluddannede mennesker hopper med på den galaj.
Enig Gert, det gælder B.B. og det gælder også Mette F. Berlingske har skuffet mange, som tidlige fandt avisen sober, men ikke efter Krab er blevet chef.
De der husker tilbage til Mette Frederiksens mindretals regering,
vil kunne huske hvordan hendes højre hånd blev forfulgt i medierne,
Martin Rossen var ansat til, at få de forskellige ministerier til
at fokuserer på det regeringsgrundlag, som også regeringens støttepartier
havde skrevet under på. Medierne ville ikke finde sig i at Statsministeren
havde sikret sig en person som skulle være garanten for at regeringsgrundlaget
blev fulgt op med en person, som havde sæde både i koordinations udvalget
og i regeringens sikkerheds udvalg, uden at Martin Rossen havde taleret.
Han blev i 2020 udpeget som en af de øverste ansvarlige i Danfoss koncernen.
Medierne fik deres vilje, hans indflydelse skulle fjernes fra statsministeriet.
Hun har gennem tiden tjent en række ministre, både blå og røde, og alle af dem, der bagefter udtalte sig om hende, var begejstrede over hendes gennemslagskraft, kompetence og evne til at få ministrenes politik igennem embedsværket.
Lige indtil bitterheden i blå lejr kammede over, og blåt hold (og blå presse) forvandlede sig til en pøbel med høtyve og fakler på jagt efter hende, hvis færdigheder de selv tidligere nød godt af, da de havde regeringsmagten, men som nu pludselig tjener dem, der efter et demokratisk valg overtog regeringskontorerne.
Og ja, det er desværre præcis lige så uskønt og uprofessionelt, som det lyder.
Enig Gert. Til gengæld begriber jeg ikke, at redaktører og journalister ikke forstår, at den form for skriverier er ødelæggende fir deres egen status og betydning.
Den heksejagt Barbara Berthelsen har været genstand forer uhørt, Berlingske burde have fået injuriesag på halsen for længst, deres journalistik om den pågældende embedsmand BB. er ofte en skandale. Ikke underbygget, kun beroende på gisninger, rygter, von høren sagen osv osv. Bent Winther og andre journalister derfra, får mig til at krumme tæer ind i mellem.
Man kan være en hårdt arbejdende embedsmand/kvinde og ikke opnå
den fornødne respekt i medierne, men ved Søren Papes bisættelse,
sad der en embedskvinde langt ned i rækkerne, og græd, men hun
var den eneste embedskvinde, som blev nævnt, uden at man brugte
hendes navn, da biskoppen berørte Søren Papes tid som Justitsminister,
det havde været hans bedste politiske periode, og en stor opgave
at løse for ham, med stor støtte af Barbara Bertelsen, som sin
højt respekterede departementschef, og da biskoppen udtalte at
de voldsomme angreb på de personer som stillede sig til rådighed
for både ministre og embedsværk, sad Barbara Bertelsen stille og
nikkede til biskoppens ord, med tårerne løbende ned af kinderne,
jeg er stensikker på, at disse ord var som talt ud af Søren Papes
mund, at han har fortalt sine forældre, hvor stor en støtte
hun havde været for ham. Søren Pape har aldrig været med i angreb
på Barbara Bertelsen. Og Søren Pind har ligeledes aldrig angrebet
Barbara Bertelsen, hun var også departementschef da han var
Justitsminister. Jeg er sikker på, at det var på grund af et godt
råd fra Barbara Bertelsen, at Søren Pape ikke deltog i det ulovlige
møde på Kastellet, den 28 februar 2019, de var begge to inviteret
til dette ulovlige møde, indkaldt af Claus Hjort på foranledning af
statsministeren Lars Løkke Rasmussen.
Ja der ville man jo tys tys skjule de ting der var kommet frem i pet m.m. det skulle ordnes internt.
Bramsen gjorde det modsatte, hun kunne ikke høre andet, jfr reglerne. Hun satte undersøgelse i gang og resten kender vi.