Annonce

De gule bruger klart flest penge på markedsføring

Det Faglige Hus er topforbruger af markedsføring: 65 procent af hver kontingentkrone går til markedsføring
De gule og tværfaglige fagforeninger som Det Faglige Hus, Krifa, Business Danmark og Frie Funktionærer bruger absolut mest på markedsføring målt på hvor stor en del af hver kontingent krone, der anvendes til markedsføring.

Således bruger Det Faglige Hus i 2017 65 procent af hver kontingentkrone til markedsføring. Business Danmark bruger 30 procent af hver kontingentkrone til reklamer og anden markedsføring.

Business Danmark bruger 30 procent af hver kontingentkrone til reklamer og anden markedsføring

Frie Funktionærer bruger 29 procent af hver kontingentkrone til markedsføring, mens Kristelig Fagbevægelse - Krifa - bruger 13 procent af hver kontingentkrone til at markedsføre sig selv over for nye, potentielle kunder.

Til sammenligning bruger fagforbundet HK fem procent af hver kontingentkrone til markedsføring, mens fagforbundet 3F kun bruger tre procent af hver kontingentkrone til markedsføring.

Det viser en kortlægning af området foretaget af Jakob Sand Kirk, der rådgiver i politik og organisationsudvikling, og Rune Palm, der er dataekspert. Kortlægningen er torsdag offentliggjort i netmediet A4 Overenskomst.

Tallene er, oplyser kortlæggerne, en tilnærmelse af, hvor stor en del af det samlede budget, som går til markedsføring. Dog vil den reelle omkostning være lavere, da ikke alle medlemmer betaler det samme i kontingent, og da dataene er et udtryk for listeprisen på annoncerne. Der kan desuden være noget i opgørelserne om, hvordan man fordeler omkostninger mellem fagforening og a-kasse.

Tallene bygger på annoncedata indsamlet af Gallup Adfacts.

Målt i totalt markedsføringsforbrug: Det Faglige Hus ligger helt i top

Målt i totalt markedsføringsforbrug - uden hensyntagen til antal medlemmer - ligger Det Faglige Hus også i top.

Det Faglige Hus bruger således i 2017 63 millioner kroner til markedsføring

Det Faglige Hus bruger således i 2017 63 millioner kroner til markedsføring.

HK, der pr. 1. marts i år har 225.000 medlemmer mod Det Faglige Hus’ omkring 160.000 medlemmer, bruger til sammenligning 44 millioner kroner årligt på markedsføring i 2017.

Krifa bruger i 2017 43 millioner kroner på markedsføring. Krifa oplyser aktuelt at have 190.000 medlemmer.

Danmarks største forbund 3F med 270.000 medlemmer pr. 1. januar 2020 bruger, ifølge kortlægningen, 32 millioner kroner på markedsføring i 2017.

Business Danmark, der har omkring 29.000 medlemmer aktuelt bruger 13 millioner kroner til markedsføring i 2017. Akkurat det samme som fagforbundet FOA, der har 173.000 medlemmer pr. 1. september 2020.

Om Gallup Adfacts

Gallup indsamler dagligt annoncedata på det danske mediemarked. For de fysiske (aviser/magasiner/outdoor) og analoge medier (TV/radio), kommer data direkte fra medierne og er rimelig pålidelige. For de digitale medier (search og display), er data i nogen grad crawlede og estimerede og kan være mere upræcise.

Data vist er medieomkostninger i danske kroner, og er et udtryk for listeprisen brugt på annoncer. Der tages derfor ikke højde for annoncørernes eventuelle forhandlede rabatter.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tja, når resultaterne ikke taler for sig selv, må man jo købe sig til positiv omtale.

Og så går resten til lønninger så der er ikke meget tilbage til strejkekassen og andre sociale ydelser.
Nå nej hvad er strejkekasse for no'et?

63 mio. til markedsføring og resten af kontingent kronerne går til store lønninger og lidt adm.
Et medlemskab der - er faktisk kun at smide pengene ud af vinduet.

"De gule

Det Faglige Hus er topforbruger af markedsføring: 65 procent af hver kontingentkrone går til markedsføring."

De er til grin for egne penge...