Debat: Alt for mange børn ser stadig ikke begge forældre

Rapport om familieretshuset lider af mangler, mener socialdemokratisk mandenetværk.
Foto: Shutterstock
Pige med bamse taler med voksen.
Trods meget debat, flere bevillinger og lovændringer ser mange børn i brudte familier stadig ikke deres far.

Det var ellers tændt et håb for forandring.

Da forældreansvarsloven senest blev ændret betydeligt, for fire år siden, sagde Socialdemokratiets ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, at: 

”Det vil betyde, at langt flere mænd kommer ind og bliver ligestillet og kommer i øjenhøjde med forældreskabet som skilte forældre. Det mener jeg er rigtig godt.”

Forleden kom der en evaluering af forældreansvarsloven, herunder lovgivningen om familieretshuset.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset. Men selv om det er tilfældet, og det er en slags partsindlæg i debatten, dokumenterer den alligevel uheldige tendenser.

Nu er over en fjerdedel af forældrene uden samvær med deres barn, viser undersøgelsens tal for 2021. Og kun godt halvdelen af samværsforældrene har regelmæssigt samvær udover dagtimerne.

Det er ikke underligt, at mange samværsforældre er utilfredse ifølge rapportens tal.

Mange mangler 

Der er efter vores opfattelse tre fejl eller mangler ved rapporten:

1) Overdriver effekt af ændringer

Vi oplever, at rapporten overdriver de mulige små effekter af ændringerne i lovgivningen.

Det skyldes, at det afgørende i familieretslovgivningen i meget lang tid før, og i tiden efter reformen i 2019, har været juristernes, sagsbehandlernes og dommernes, meget frie skøn om hvad der er ”bedst for barnet”.

Reelt behøver de ikke at tage hensyn til folketingsmedlemmernes ideer og formuleringer.

Det er vigtigt at forstå, at hvis færdselsloven var indrettet som familieretten, så skulle politiet og dommerne i hver enkelt sag skønne hvad der var ” bedst for trafikken”. Uanset hastighedsgrænser, vejskilte, markeringer med mere.

2) Meget få mænd har deltaget

Rapporten bygger på interviews med forældre. Det havde været langt bedre, hvis der, som på mange andre områder, var lavet løbende statistik.

Og undersøgelsen har et meget stort frafald blandt mulige interviewpersoner. Således er det kun 29 procent af de adspurgte mænd, der har villet medvirke i undersøgelsen.

3) Udeladelser omkring menneskerettigheder

Rapporten spørger ikke ind til hvordan familieretten i Danmark lever op til ”retten til familie” i FNs børnekonvention og andre menneskerettighedskonventioner.

Og den spørger heller ikke ind til mange politikeres ønsker om ligestilling og ”barnets ret til begge forældre”.

Forhold, som vi synes, peger frem mod længerevarende og bedre løsninger.

 

Claes Ludvigsen er pensionist og medlem af Socialdemokratiet på Bornholm. Tidlligere TV-kommentator og gymnasielærer i samfundsfag og historie. Har været redaktør på DSUs medlemsblad, pædagogisk konsulent og landsformand for Foreningen Far.

Kenneth F. Christensen er kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre Kommune for Socialdemokratiet.

Simon Simonsen er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.

Torben Høegh Rask er tidligere landbrugstekniker og folkeskolelærer. Nu fleksjobber og bistandsværge. Han er medlem af Socialdemokratiet i Kolding.

 

Paul Christian Schneider er ingeniør og medlem af Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune.

Eiman Marzouk er medlem af Socialdemokratiet på Frederiksberg.

 


placeholder

Kommentarer

Ægteskabslovgivningen stammer fra de katolske tid, dengang kirken eller præsten var den tredje part i et ægteskab, her i Danmark har man bare skudt staten ind som den tredje part i stedet for kirken.
Lad os begynde forfra, hvor parterne først skal være enige om skilsmissebetingelserne før de kan blive gift og den kontrakt som de så aftaler den er ægtefællernes ejendom og skal egentlig bare tinglyses, således at det offentlige med retslig magt, kan opretholde aftalen.
Aftalen kan så kun brydes, hvis den ene part dør, bliver skingrende sindsyg, bliver sat i fængsel eller lignende, der i det almenes øjne gør vedkommende helt uegnet som forældre.

Kvinder stor favoriseres i Danmark.

Eller også er de bare bedre som forælder

Da kronprinseparret Mary og Frederik i sin tid blev gift, skulle der oprettes en ægtepagt,. hvor Mary accepterede, at børn avlet i ægteskabet i tilfælde af skilsmisse blev hos Frederik (og den danske kongefamilie). I den anledning foretog et ugeblad i Australien en rundspørge blandt australske kvinder, hvor et flertal mente, at en sådan ægtepagt skulle Mary aldrig gå med til.
Men i virkeligheden er det jo betingelserne, der gælder for enhver fader, der indgår ægteskab i Danmark: at børn avlet i ægteskabet i tilfælde af skilsmisse (så godt som sikkert) tilfalder moderen. Det giver moderen en enorm magt i familien, hvor der nemlig ikke hersker ligestilling - for manden! Lykkeligvis vil (langt) de fleste kvinder ikke gennemtrumfe denne magt. Men dem der vil - kan!
En måde at bremse dem på ville være i tilfælde af kamp om børnene ved skilsmisse - at indføre lodtrækning. Det kunne være i en sådan kontrakt ved ægteskabs indgåelse, som Jørgen Fabrin taler for. Altså når begge forældre vurderes som lige egnede og kærlige. Og hvilken far ville ikke gerne gå "15% ned i løn" mod at få samme ret og forhold til sine børn som moderen?

Alle børn bør have to rollemodeller, en kvindelig og en mandlig rollemodel. Og nej, en mor kan ikke være både far og mor sine børn. Det er ikke muligt for mænd og kvinder er forskellige, begge med ligeværdige kvaliteter men stadig forskellige.

i taler i Danmark altid om forældrenes rettigheder. Hvad med børnenes ret til at vokse op med både en mor og en far? Er børnenes rettigheder ikke vigtigere end forældrenes. Sæt deem i et rum sammen og luk dem ikke ud igen, før de er blevet enige om hvem, hvor og hvor meget, så barnet tilgodeses bedst muligt.

Annonce