Debat: Skilsmissefædre skal sikres samvær med børn

Folketinget forsøger for fjerde gang at fjerne samværschikane. Foreløbig virker det dog mest som signalpolitik, mener socialdemokratisk mandenetværk.
Historisk har Socialdemokratiet stået vagt om ligestillingen - ikke kun for kvinder og mødre, men også for mænd og fædre.

I nyere tid er det Socialdemokratiet, der har været banebrydende, da partiet i 2004 lancerede et mandeudspil, der satte fokus på problematikker omkring forældremyndighed ved skilsmisse og mændenes ret til barselsorlov.

Sidstnævnte er vi kommet i hus med, men vi mangler at gøre mere ved forældremyndigheden.

Folketinget har netop afholdt en høring om det familieretlige system og det ser ud til, at Folketingets partier nu vil "afskaffe" samværschikane af forældre - for fjerde gang.

Foreløbig virker det dog mest som signalpolitik, uden reelt indhold.

Har forsøgt tre gange tidligere

Første gang Folketinget "afskaffede" samværschikane var tilbage i 1995, hvor der blev tilføjet to nye paragraffer til lovgivningen. Imidlertid valgte både forvaltning og domstole at se bort fra dem.

For juristerne blev målsætningen "bedst for barnet" tolket som bedst for mor.

Anden gang Folketinget "afskaffede" samværschikane var i 2007. De erklærede dengang  "paradigmeskift" og "barnets ret til begge forældre".

Men det blev ikke skrevet ind i lovteksten. Juristerne startede i stedet deres “konflikt"-fokus, der går ud på at fjerne skilsmissefædre fra barnets liv, hvis de er tydeligt uenige med barnets mor.

Tredje gang Folketinget "afskaffede" samværschikane var i 2015, hvor man indførte såkaldt "kontaktbevarende samvær".

Denne begrænsede foranstaltning, som mange ikke informeres om, spiller dog en langt mindre rolle end ovennævnte konfliktfokus og det vi mener, er juristernes frie fortolkning af "bedst for barnet".

Bliver tromlet af et partisk system

Nu i 2021 er stemningen blandt mange folketingsmedlemmer, at de ønsker at afskaffe samværschikane ved at der ændres i vejledninger, og der bevilges flere penge til møder og psykologiske undersøgelser.

Det er godt, at man gør noget. Vi er forhåbningsfulde. Men det drejer sig om hundredetusinder af børn og fædre, hvis liv er påvirket negativt af at forældrene ikke er ligestillede.

Både dem som har meget konkrete problemer, og alle de fædre som ikke tør hævde deres ret i frygt for at bliver tromlet af et partisk system.

Opgør med tidligere tiders fortolkning

En ændring, der for alvor kan gøre en forskel, kræver et opgør med tidligere tiders fortolkninger af det overordnede formål om "bedst for barnet".

Det er årtiers afgørelser, der viser, at dommere og jurister reelt fortolker "bedst for barnet" som "bedst for mor”.

Folketinget kunne i stedet vedtage en ny lovtekst, der som hovedformål angiver, at børnene skal have en opvækst med kontakt til begge forældre, som også børnenes menneskerettigheder foreskriver.

Vi kan ikke være andet bekendt over for hverken børn eller fædre.

 

Alle skribenterne er medlemmer af Thorvaldnetværket, der er et frivilligt socialdemokratisk netværk, der beskæftiger sig med drenges, mænds og fædres vilkår.

Claes Ludvigsen er pensionist og medlem af Socialdemokratiet på Bornholm. Tidlligere TV-kommentator og gymnasielærer i samfundsfag og historie. Har været redaktør på DSUs medlemsblad, pædagogisk konsulent og landsformand for Foreningen Far.

Torben Høegh Rask er tidligere landbrugstekniker og folkeskolelærer. Nu fleksjobber og bistandsværge. Han er medlem af Socialdemokratiet i Kolding.

 

Eiman Marzouk er medlem af Socialdemokratiet på Frederiksberg.

 

Kenneth F. Christensen er kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre Kommune for Socialdemokratiet.

Simon Simonsen er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.

Paul Christian Schneider er ingeniør og medlem af Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune.


placeholder

Kommentarer

Det er på tide at fædres forælderrettigheder sikkers i henhold til EU s dom som Danmarks tabte grundet vores manglende rettigheder for fædre.

Det er på tide at samlevende og ægtefæller bliver "voksne" og lære at tale sammen professionelt om hvad der skal ske for samvær med deres børn i tilfælde af skilsmisse, det kan ikke være samfundets problem. Samfundet var jo heller ikke involveret da de mødtes og efterfølgende fik børn sammen. Når de har ligget så tæt at de har fået børn sammen, må man vel også forvente at de kan tale sammen selv om de bliver skilt, man behøver jo ikke at blive uvenner, selv om man ikke kan finde ud af at bo sammen.

REGLER SKAL HJÆLPE ALLE

Jeg oplever, at de fleste kører pænt i trafikken. Alligevel skal vi ikke afskaffe færdselsloven. For der er nogen, som skal hjælpes på vej af det offentlige.

Sådan er det også med familieretten. Mange kan nok klare sig uden. Men i flere tilfælde vil børn miste kontakten med en af forældrene, hvis der ikke er gode regler. Det er ikke tilfældigt, at FNs børnekonvention tydeligt fastslår børns ret til familie.

Jeg synes det ville klæde forældrene at varetage hvad der var bedst for børnene efter en skilsmisse i stedet for dyrkelse af deres eget EGO og deres egen egoisme. Det offentlige kunne jo også blande sig i hvem der var tjenelig til at få børn sammen, men det er der vel ikke nogen som ønsker.

Annonce