Det er vigtigt for mig her at understrege, at vi i Familieretshuset i høj grad anerkender og arbejder målrettet med samværsvægring - herunder med forældrefremmedgørelse.
Samværsvægring kan bedst beskrives som den situation, hvor et barn i større eller mindre grad fjerner sig fra den ene af sine forældre.
Ofte vil det skyldes en uhensigtsmæssig dynamik mellem forældrene, men i nogle særligt alvorlige tilfælde er der tale om forældrefremmedgørelse, hvor den ene forælder bevidst forsøger at skubbe den anden forælder ud af barnets liv.
Det giver nogle dybt ulykkelige situationer for de børn, der står i midten, og som bliver klemt af forældrenes konflikter og udfordringer.
I Familieretshuset er vi meget opmærksomme på, hvad der sker for et barn, når konflikterne fører til, at det mister kontakten til en forælder. Vi er derfor helt enige med Thorvald Netværket i, at det så vidt muligt skal undgås, at et barn mister kontakten til en forælder.
Det er samtidig vores erfaring, at der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn mister kontakten til den ene af sine forældre, og som regel er det ikke kun én faktor, der gør udslaget.
Ofte er der tale om langvarige processer, hvor der er opstået uhensigtsmæssige, selvforstærkende dynamikker i den brudte familie.
Hvis vi bruger begrebet om forældrefremmedgørelse til at tale om alle familier, som står i denne situation, taler vi ind i en for snæver forståelse af årsagerne, som ikke efterlader os nok mulighed for at arbejde med, hvad der skal til for at hjælpe det enkelte barn.
Meget ofte handler det om, at et barn reagerer på, at forældrenes samarbejde er gået i hårdknude, og at de i deres samarbejde ikke har et fælles blik for, hvad der er bedst for deres barn.
Og vi kan desværre også konstatere, at der findes tilfælde, hvor forældre, der i konflikten med hinanden bevidst prøver at vende barnet mod den anden forælder.
Meget ofte handler det om, at et barn reagerer på, at forældrenes samarbejde er gået i hårdknude
Når forældre ikke kan samarbejde, har det altid betydning for deres barns trivsel.
Derfor er det vigtigste fokus for vores arbejde i Familieretshuset, hvordan forældrenes konflikt påvirker barnet, og hvordan barnet bedst støttes, mens forældrene arbejder med at udvikle deres samarbejde i en bedre retning.
I Familieretshuset er vores udgangspunkt altid, at børn har ret til at have kontakt til begge forældre, og at langt de fleste børn også har bedst af at bevare kontakten til begge deres forældre.
Derfor ligger det os meget på sinde at støtte og hjælpe familier, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder er i fare for at gå tabt.
I de allermest komplekse situationer er det vores opgave at belyse familiens situation, mens det er domstolene, der i sidste ende skal træffe afgørelse om bevidste og chikanøse handlinger fra den ene forælder og det er også her, konsekvenserne for den udøvende forælder fastlægges.
Forståelsen for forældrefremmedgørelse som én mulig årsag til barnets situation og reaktioner har vores fokus
Den nuancerede forståelse for barnets situation, når barnet ikke ønsker kontakt til den ene af sine forældre, er et komplekst område.
Forståelsen for forældrefremmedgørelse som én mulig årsag til barnets situation og reaktioner har vores fokus, men det er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på de tilfælde, hvor et barn vægrer sig ved kontakt og samvær med den ene af sine forældre.
Barnets trivsel i en konfliktfyldt skilsmisse er en kompleks størrelse, og i Familieretshuset arbejder vi hele tiden med at udvikle og forbedre vores metoder – også i forhold til problematikkerne omkring samværsvægring og forældrefremmedgørelse.
Kommentarer
OVERRASKENDE MELDING
Det er helt nyt at vicedirektør Jacob Buch accepterer begrebet forældrefremmedgørelse.
Det fremgår af bilag fra folketingets arbejde sidste år, at vicedirektøren i TV udsendelsen ”Med børnene som våben” blandt andet har udtalt sig som nedenfor:
- ”Vi ser ikke børn, der er forældrefremmedgjort. Vi ser børn der er fanget i forældrenes konflikter og er ved at gå i stykker”
- ”Så I forholder jer slet ikke til hvem der bærer skylden for fremmedgørelsen?” der besvares ”Nej for i FRH arbejder vi ikke med bevisførelse og afgørelser på den måde. Vi skærmer og sikrer barnet”
I øvrigt vil jeg pege på, at Familieretshuset bør fokusere på børns og forældres ret til familie ifølge menneskerettighederne.
Fokus må flyttes fra den uenighed og misstemning ("konflikter"), der let kan opstå ved parforholdsbrud, til de muligheder der er for et praktisk samarbejde til barnets bedste.
Helt enig!!
Det er jo pinligt at Jacob Buch pludselig anerkender forældrefremmedgørelse. Særligt efter hans insisterende modargument i “Med børnene som våben”.
En vigtig pointe er at FRH ved disse konfliktfyldte pgf 7 sager oversender sagen til domstolene. Og dermed er det ude af deres hænder. Men grundet håbløs lang sagsbehandlingstid begge steder udvikler konflikten sig og de stakkels børn bliver ikke hjulpet - den forælder der er fremmedgjort mister kontakten!
Man har vel lov at ændre mening. Det kan jo være han har lyttet til nogle af argumenterne. Det er da bedre at ændre mening end stædigt stå ved noget, der ikke giver mening.
Jeg må ærligt tilstå at der bør gribes ind inden dwt udvikler til en konflikt og det bør man undersøge om det er muligt at gøre fra Skolens eller Børneinstitutionens side med det samme man hører omkring en skilsmisse - så man kan forklare forældrene at de har et ansvar BEGGE om at beskytte deres børn.
Der må være nogle personen som er dygtige nok til at forebygge og helbredelsen i et barn som har været ude for dette - on det er samværsvægring og forældrefremmedgørelse eller hvad man skal kalde det - er for stor en belastning for et barn og dette bør ske i opløbet.
Der er vel en grund til at man har sikkerhedssele på når man kører bil / hjelm på når man cykler og et barn skal også beskyttes inden noget alvorligt udvikler sig