For at lave om på det, skal det nævnes i tilknytning til lovgivningens formålsparagraf, at "ved afgørelser må der ikke ske forskelsbehandling jf. ligestillingsloven".

Det vil ikke være nyt, at lovgivning om børn nævner ligestilling. I den amerikanske delstat Arizona har lovgivningen om "planlægningen af forældretid" siden 2012 understreget at familieretten "ikke må foretrække en fremlagt plan på grund af forældrenes eller barnets køn".

Omsorgssvigt og bortførelser skal undgås

Det kan desværre ikke undgås, at nogle forældre på grund af omsorgssvigt må holdes væk fra deres barn.

Her er der også behov ligestilling: Så proceduren ved fjernelsen af et barn fra en af forældrene - far eller mor, samværsforælder eller bopælsforælder - ved eventuel omsorgssvigt skal laves som de nuværende tvangsfjernelsesregler i serviceloven.

I den forbindelse skal Familieretshusets beføjelse til at fjerne barnet udgå.

Endelig skal det sikres, at fædre og mødre, samværsforældre og bopælsforældre,  bliver behandlet ens i forhold til krisehjælp og straf ved børnebortførelser.

Partierne forbød børn at vælge ligestilling

En af de store barriere mod ligestilling, set fra barnets synspunkt, er at det ikke må vælge lige meget tid hos far og mor.

Hvis stemningen omkring parforholdets opløsning er noget spændt, vil mange børn ønske at bakke lige meget op om mor og far. Men det kan de ikke.

For politikerne modarbejder ligestilling af forældrene, hvis en juridisk ansat i familieretssystemet erklærer, at der er "konflikt" , det vil reelt sige uenighed mellem forældrene.

Deleordninger, hvor skilsmissebørnene ser begge forældre lige lang tid, bør fremmes, og ikke bekæmpes, af politikerne. De allerfleste børn har godt af de miljøskift, som deleordninger indebærer.

Børn skal høres, men skal ikke bestemme

Lovgivningen skal klart, og meget tydeligt og overordnet, fastslå, at børn SKAL have kontakt med begge deres forældre. Og de ansatte i familieretssystemet skal have en tydelig lovbestemt forpligtelse til at arbejde aktivt for barnets kontakt med BEGGE forældre.

Myndighederne skal i høj grad etablere kontaktbevarende foranstaltninger som videosamtaler over computeren, e-mail, telefonsamtaler og fødselsdags- og julehilsner samt gaver.

Kontakten med begge forældre, er lige så fundamental, som mange andre forhold, der nævnes i FNs børnekonvention. Børn skal heller ikke kunne presses til at sige, at de ikke vil have kontakt med en af deres forældre.

Afhængigt af deres alder og modenhed, skal børnene spørges om formerne for, og tidspunkterne for kontakten med begge forældre.

Overvåget samvær kan sikre kontakt

Mistanker om bortførelsesrisiko, påvirkning af alkohol eller stoffer, pædofili eller andet meget problematisk har ofte brudt kontakten mellem forælder og barn.

For eksempel havde moderen i en nyligt afsluttet sag ved Højesteret i nogen tid ikke mødt sit barn, fordi myndighederne skønnede, at der var en bortførelsesrisiko.

Derfor bør der afsættes penge til omfattende overvåget samvær, i de tilfælde, hvor mistanker ikke kan behandles hurtigt, og normalt samvær ikke kan gennemføres.

Det skal træde i kraft få timer eller dage efter at normalt samvær er ophørt og være meget hyppigt, mindst en gang ugentligt. Så der ikke så let kan spekuleres i at kaste uberettiget mistanke på en af forældrene.

Som beskyttelse mod usande rapporter fra overvågerne ved samværet skal samværsforælderen kunne medbringe en bisidder, for eksempel en bekendt eller et familiemedlem.

Så det næppe går som i dokumentaren "Farvel Far", hvor et skjult kamera afslørede, hvordan ansatte i statsforvaltningen (Det der nu hedder Familieretshuset) fuldstændigt fordrejede det der faktisk skete ved et hjemmebesøg.

Skilsmissekamp skal erstattes af positive planer

Kunne det tænkes, at forældres kamp mod hinanden kunne erstattes af en konkurrence om at opstille positive planer for barnet?

Igen kan man skele til hvordan man gør det i Arizona. Hvis forældrene ikke kan blive enige, kræver familieretten at de, hver for sig, opstiller planer for barnet.

Planerne skal rumme de områder, den enkelte forælder skal have ansvaret for, fordeling af forældretid, procedurer for afhentning og aflevering af barnet, procedurer for genforhandling og konfliktløsning med mere.

Retten i Arizona kan så, groft sagt, vælge det fra de to forældres planer, som den skønner er bedst til at udvikle og beskytte barnets sundhed. Det burde også kunne lade sig gøre i Danmark.