Annonce

Debat: Lærlingeoprør blev en fuser: Kalder på selvransagelse hos arbejdsmarkedets parter

Arbejdsgiverne ville hellere tale om arbejdsudbud og fagbevægelsen om nedslidning og derfor fik borgerforslag om at satse på erhvervsuddannelserne ikke nok opbakning, skriver lokal teamleder i 3F.
Foto: Privatfoto
Lærlingeoprørets talsperson Carl Emil Lind ved demonstration, 2022
Lærlingeoprørets fadder, Carl Emil Lind Christensen, der er formand for Dansk Metal Ungdom, ønskede fornyligt på FH’s kongres, at han var en truet vandsalamander.

Ganske enkelt, fordi Lærlingeoprørets borgerforslag om at investere i erhvervsuddannelserne i så fald var strøget direkte ind i Folketingssalen hurtigere end Mette Frederiksen kan smøre en makrelmad.

Over 250 lærlinge samlede sig i maj måned, hvor de råbte politikerne og fagbevægelsen op om, at erhvervsuddannelserne lider under forældet værktøj, nedslidte skoler og mangel på lærere.

De unge formåede faktisk at samle politiske ungdomspartier på tværs af politiske skel, arbejdsgiverforeninger og fagbevægelsen i et fælles kald for at få flere penge til erhvervsuddannelser.

Lige lidt hjalp det

De flotte ord har heller ikke ladet sig vente på sig. Forskellige fagforeningsformænd og direktører i diverse arbejdsgiverorganisationer har stillet deres Facebook-sider til rådighed med budskabet om, at man skulle huske at støtte borgerforslaget.

Lige lidt hjalp det, og kun 25.642 borgere endte med at skrive under. Langt fra nok til at sikre erhvervskolerne og erhvervsskoleeleverne en lille smule spotlight fra de 179 folketingsmedlemmer.

Kræver ikke den store doktorgrad for at gennemskue, at ingen af delene motiverer de unge

Men det virker heller ikke som om arbejdsmarkedets parter rigtig valgte at kaste sig ind i kampen om erhvervsuddannelser og de unges fremtid.

For arbejdsgiverne har brugt hele valgkampen på at tale om arbejdsudbud, mens fagbevægelsen brugte hele det millionstore kampagnebudget på at tale om nedslidning.

De to parter, som ejer uddannelserne, fortæller dig på den ene side, at de vil udkonkurrere dig med ufaglært arbejdskraft fra tredje verdens lande og på den anden side, at du blive slidt ned og skal tage smertestillende fra du fylder 40 år.

Det kræver ikke den store doktorgrad for at gennemskue, at ingen af delene motiverer de unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Tror I på vores uddannelser?

Jeg tænker, at der er tid til selvransagelse hos arbejdsmarkedets parter, både fagbevægelsen og arbejdsgivere. Tror I reelt på vores uddannelse? 

For arbejdsgiverne handler om det om virksomhedernes overlevelse, og måske er det samme også gældende for fagbevægelsen. Uden vores uddannelse er der heller intet medlemsgrundlag.

Nu kan man jo blot håbe, at nogle af de nyvalgte folketingsmedlemmer med faglige baggrund vil tage fakler op og bære forslaget ind i Folketingssalen.

Indtil det sker, så står hele samfundet tilbage med en ubetalt regning, når vi ikke få udlært nok faglærte til den grønne omstilling.

Peter Bøgh Kjærulff er arbejdsmarkedskommentator og tidligere formand for Byggegruppen i fagforeningen 3F Frederiksborg.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Trist at borgerforslaget floppede, for selv om sådan et endnu aldrig har flyttet noget, kan det dog i det mindste kaste noget rampelys på sagen. Men i den sidste ende er det op til politikerne at rette op på den skævvridning, der længe har været på uddannelsesområdet.