Debat: Stem for sikkerhed og fællesskab den 1. juni

Fællesskaber er helt afgørende for et lille land, skriver fødevareminister Rasmus Prehn, Metal-formand Claus Jensen og to afdelingsformænd i Dansk Metal.
Foto: Forsvarsgalleriet.dk
Danske soldater på vej ud af lufthavnen i Tallinn, Estland.
I Socialdemokratiet og fagbevægelsen ved vi om nogen, at fællesskaber er helt afgørende. Fællesskaber betyder noget for den lille mand. Men fællesskaber er også helt afgørende for et lille land.

Lige nu er der krig på Europas østfront. Ukrainerne gennemlever et sandt mareridt oven på Ruslands ulovlige angreb og krigsforbrydelser.

Nu er tiden til at stå sammen med vores allierede i Danmarks internationale fællesskaber.

Både i NATO og i EU. Derfor har vi en klar opfordring til danskerne: Stem ja til fællesskabet og til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni.

Havde ikke troet krigen kom så nær

Som henholdsvis tidligere udviklingsminister og som fagforeningsformænd har vi set, hvordan krig kan skabe ekstrem fattigdom rundt omkring i verden.

Havde I spurgt os før den 24. februar i år, så havde vi ikke troet, at krigen skulle komme så tæt på os. Men den er her.

Og krigen i Ukraine har med rette fået Europa til at træffe hurtige beslutninger om at styrke vores sikkerhed.

Sverige og Finland begynder at overveje, om de skal blive medlemmer af NATO. Tyskland investerer historisk mange penge i deres forsvar.

Selv neutrale Schweiz gennemfører sammen med EU historisk hårde sanktioner mod Rusland. Alle gør deres for at gøre kontinentet mere sikkert.

Eneste med forbehold

I dag er Danmark det eneste land i EU, som har et forsvarsforbehold. Vi må altså ikke være en del af holdet, når Europas lande skal samarbejde på forsvarsområdet.

Det gav måske mening engang. Men vi mener, at den nuværende krig i Europa gør det afgørende, at Danmark deltager fuldt og helt i samarbejdet om at skabe tryghed og sikkerhed på vores kontinent.

Sammen med vores venner i vores europæiske fællesskab.

Fordi vi står uden for, er der operationer vi ikke må deltage i. Heller ikke selvom tredjelande uden for EU deltager.

Deltager kun i det vi selv vil

Formuleringen i vores EU-forbehold forhindrer os simpelthen i at deltage. Derfor skal vi være fuldgyldige medlemmer – være med på holdet.

Vælger vi at afskaffe forsvarsforbeholdet, så kan vi nemlig deltage i lige det, som vi har lyst til.

Uanset om det i fremtiden gælder om at sikre fred på Balkan eller i Ukraine. Om det gælder om at bekæmpe pirateri eller flygtningestrømme.

Eller om det gælder om at bekæmpe kriminelle i cyberspace. Men stemmer vi ja, er der altså ingen, der kan tvinge os i krig eller på missioner, som vi ikke ønsker.

EU’s forsvarssamarbejde kræver nemlig, at alle er enige.

Nu er det tid til, at Danmark melder sig ind i det europæiske forsvarssamarbejde og stemmer os selv tilbage til bordet med de andre EU-lande.

Vi har allerede i dag gode danske aftryk på arbejdet med at skabe sikkerhed. For eksempel de mange dygtige ansatte i forsvaret. Eller de mange Metal-medlemmer på virksomheder i den danske forsvarsindustri.

Vi opfordrer til at stemme ja den 1. juni.

Rasmus Prehn (f. 1973) er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (S). Har været medlem af Folketinget siden 2005.

 

Forbundsformand for Dansk Metal

Jan O. Gregersen er formand for Dansk Metal i Aalborg.

John Karlsson er formand for Dansk Metal Vendsyssel.


placeholder

Kommentarer

Jeg stemmer nej. Vi er i Nato. En sammenslutning af vestelige lande. Opstået som en modpol til det kommunistiske Sovjetunion. Derefter opstår Warszawapagten som kom efter Natos opståen. Vil vi have endnu en militær organisation, en EU hær?. For det er det de nye forhandlinger i EU drejer sig om. Så hvis vi fjerner forbeholdet vil vi stå til rådighed for altid. De forhandlinger ligger ikke op til enstemmighed, men flertals afgørelse. At vi ikke bruger penge nok på våben til Nato samarbejdet, som nogen påstår, er noget vrøvl. Selv SF er med på denne vogn. Der er virkelig rykket nogle hegnspæle, som jeg tror er farlige for os selv, for det er ikke oprustning der er svaret, selv om de jubler i forsvaret, i deres Gud, Konge og fædrelands tankegang, for som de selv udtrykker det, nu kan de rigtig komme ud og køre i de store tanks og skyde de store kanoner af. Men det er jo politikerne der er gået tom for argumenter og diplomati. Og man kan da også stille det spørgsmål, er det ikke for sent? Russerne er gået i gang, i en krig der er total meningsløs og uden mål. Man må konstatere menneskene ikke har rykket sig en millimeter, og den moderne humanistiske (vestlige) tankegang har lidt nederlag. Vi er tilbage til start.

Citat.: for som de selv udtrykker det, nu kan de rigtig komme ud og køre i de store tanks og skyde de store kanoner af. citat slut. Du aner ved gud ikke hvad du taler om, ingen dansk soldat kalder det for en “tanks” det er og hedder en “kampvogn” og alene den udtalelse vidner om at du i bedste fald ikke aner hvad du taler om og i værste fald er fuld af løgn, jeg hÅber på det første, for så er der nemlig grobund til også at tro at hele historien om at skulle stemme ja er den mest dårlige ide du nogensinde er kommet med og kunne tyde på at du “bare” følger partilinien og i virkeligheden er mere til en NEJ stemme, og så kan jeg bare sige Velkommen i klubben af NEJ siger

Citat.: for som de selv udtrykker det, nu kan de rigtig komme ud og køre i de store tanks og skyde de store kanoner af. citat slut. Du aner ved gud ikke hvad du taler om, ingen dansk soldat kalder det for en “tanks” det er og hedder en “kampvogn” og alene den udtalelse vidner om at du i bedste fald ikke aner hvad du taler om og i værste fald er fuld af løgn, jeg hÅber på det første, for så er der nemlig grobund til også at tro at hele historien om at skulle stemme ja er den mest dårlige ide du nogensinde er kommet med og kunne tyde på at du “bare” følger partilinien og i virkeligheden er mere til en NEJ stemme, og så kan jeg bare sige Velkommen i klubben af NEJ siger

GODT VI HAR FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU.

EU SOM HAR ØDELAGT DET DANSKE ARBEJDSMARKED.

DYBT PINLIGT AT SE DISSE PAMPER GIVE EU MERE MAGT.

DET ER NOGET DER STYRKER DE GULE OG SKADER FAGBEVÆGELSEN.

JEG HAR ALTID VÆRET TRO MOD FAGBEVÆGELSEN, HELE MIT LIV.

DERFOR BLIVER JEG VRED OVER DISSE PAMPER, SOM JEG I MANGE ÅR HAR BETALT TIL.

DER TRÆNGER TIL EN STOR OPRYDNING I FAGBEVÆGELSEN.

MÅSKE ER DER FOR SENT ??????????????

NATO er vores sikkerhed

EU er vores fælleskab
En EU-hær har vi ikke brug for
EU skal stå for fred. NATO for sikkerhed

OG hvis Ukraine vinder krigen er det FN der skal sørge for sikkerhed

Og taber Ukraine ???

Stem nej

"Fællesskaber er helt afgørende for et lille land"

Nååå. Det er derfor tæppet bliver mere og mere trukket væk under den svageste del af samfundet og de rigeste for tilsvarende skattelettelser så de har råd til sommerhus og bil nummer tre eller fire. Mens bunden af samfundet må forstå de ikke kan få ekstra grundet inflation, da det bare vil gøre det hele meget meget være. Det er pga. af fællesskabet. Her gik jeg lige og troede det var det blå svindlerholds ødelæggelser af det danske samfund og velfærdsstaten der var skyld i det. Og så er det fællesskabet.

det blå svindlerholds

Jeppe, lidt fornyelse hvis du være så venlig!!!
.

Jamen, vi véd det jo.

Dem med høje indkomster og stor formue skal motiveres med endnu mere af samme slags.
Dem med lave indkomster og lav formue skal motiveres med endnu mindre af det.

Derfor er det farligt for inflationen, når dem med lav indkomst og lav formue får flere penge at gøre med.
Derfor er det ikke farligt for inflationen, når dem med høj indkomst og stor formue får flere penge at gøre med.

En skål ris i løn burde være mere end nok.

Der er allerede attentatforsøg mod veto-retten på forsvarsområdet.

Sig NEJ TAK til ophævelse af Retsforbeholdet d. 1.6.2022.

Store EUnions-lande vil ophæve veto-retten på forsvarsområdet.
De kom - desværre for de danske, der ikke kan få EUnion nok - ud med deres forslag før d. 1.6.2022.
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/danmark-protesterer-udspil-vil-a...

Stem JA det har jeg, brev stemt, min ægtefælle ligeså. For der kommer IKKE nogen EU hær, det er løgn og spin.
I går var der forsker og ekspert, der slog fast med 7 tommer søm med dokumentation og argumenter, der KOMMER IKKE EN EU HÆR ,fordi det vil INGEN af de 26 EU lande.
Og vi går kun med i de udsendelser som FT vedtager med bredt flertal vi skal deltage i , vi har veto ret. fat det nu.

EU vil åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet. Hvis det bliver vedtaget og Danmark stemmer JA til afskaffelse af EU forsvarsforbeholdet kan EU sende det danske forsvar i krig uden om folketinget. Hvis forslaget ikke bliver vedtaget nu, vil det helt sikkert blive det før eller siden. Målet med EU er en Europæisk Union efter amerikansk forbillede. Så afskaffelsen af vetoretten vil før eller siden komme til tælling.

Jeg skal da love for, at det er et emne, der kan få blodet i kog her på siderne.

Socialdemokratiet bliver et splittet parti. Ufatteligt at alle S-Folketingsmedlemmerne arbejder så ihærdigt for at ødelægge partiet.
EUs bureaukrater har allerede meldt ud, at de går efter at afskaffe vetoretten. Så ved vi jo godt, at efter nogle år og lidt protester, så bliver den afskaffet. Det har historien vist gang på gang. Så alle løfter fra danske politikkere er løgn og latin. Præcis som " Unionen er stendød "
Stem NEJ er det eneste logiske. Følg IKKE stemmekvæget i Folketinget, som har parkeret deres mening hos ledelsen af hensyn til karrieren. Ussel moral.

Stem for sikkerhed og fællesskab den 1. juni? Selvfølgelig.

Stem NEJ.

Med mindre du har aktier i forsvarsindustrien. Så skal du da selvfølgelig stemme JA.

Jeg stemmer for afskaffelse af forbeholdet fordi jeg ikke synes det dækker over en position jeg kan forsvare som borger i EU. Min argumentation er ikke kort. Det drejer sig efter min mening om i fællesskab at skabe et beredskab til udfordringer der overskrider landegrænser (civilt og afskrækkende militært). Forsvar og sikkerhed bør defineres på ny efter vores erfaringer med komplekse og grænseoverskridende kriser som økonomi-, migrations- og corona-kriserne. Til viften af grænseoverskridende kriser føjer sig så den i 30 år hengemte og uforløste fredsslutning imellem USA/NATO/Østeuropa/EU/Rusland. Den ophobede (rationelle?) utilfredshed på Ruslands side førte til invasion af eller overfald på Ukraine. Rusland brød med alle konventioner oprettet til det højeste formål vi kender: fredelig sameksistens. Skrøbeligheden er nu udstillet. Dette kalder på nedsættelse af den allerstørste kommission. Det er det sammenhold fremtiden handler om. Forsvarsforbeholdet er inferiørt i den sammenhæng. Danskernes holdninger til forsvars- og sikkerhedspolitik har slumret i 30 år. Afstemningen er et “wake up call”. Forsvars- og sikkerhedspolitik skal være folkeligt forankret igen. En del af hverdagen. Ligesom klimapolitik er blevet det. Det er det et ja til afskaffelse af forbeholdet giver os rum til i samarbejde med de øvrige EU-medlemmer. Vi har vores stemme og beslutningsproceduren sikrer vores indflydelse også overfor Frankrig, Tyskland og andre, der - selvfølgelig - har lov til at lufte deres meninger. Det vil de største selvfølgelig altid være de første til - jf Rusland. Til den side af sagen hører det med i mit billede, at Frankrig og Tyskland har oprettet egne bilaterale forsvares- og sikkerhedsmæssige alliancer (henholdsvist EI2 og NFC) hvor Danmark er medlem begge steder. Ligesom Danmark er medlem af NORDEFCO. Kilde: DIIS-rapport om forbeholdet fra juni 2020. Set i lyset af alle nationers frihed til at indgå i alliancer, er det måske at jokke det lidt for meget ud at karakterisere det danske forbehold som en dansk alliance med sig selv, men sammenhold består i at være fælles om et indhold. Det indhold skal vi selv med til bords for at definere i et EU, som forsvars- og sikkerhedsmæssigt består af medlemslande, der er overforsikret i utallige alliancer. Så …… ? Ja til opgaven om at gå sammen om EU initiativ til fornyelse af internationale aftaler om fred og samhandel i Europa og verden. Ja til at forbeholdet er betydningsløst i dette store og hele.

Hvad med at fører en politik, som ikke gør det nødvendigt at være afskrækkende militært?

Årligt bliver der brændt 14.000.000.000.000 kr. af på krudt og kugler for at virke militært afskrækkende. Hvis verden ville starte på en demilitarisering frem for oprustning kunne en stor del af de økonomiske midler bruges på at rette op på alle de skader, som i dag åbenbart nødvendiggør en militær afskrækkelse kloden rundt.

14.000.000.000.000 kr. på forsvaret verden rundt udelukkende af magt interesser, som Jorden alligevel ikke kan bære. Magt interesser som har skabt en kommende klimakatastrofe, forvoldt sult, dø, ubeskrivelige og grusomme forhold for mennesker med få ressourcer til rådighed. For at lette på samvittigheden samler vi ivrigt ind til fælles DR/TV2 lørdagsarrangementer, hvor private og virksomheder ivrigt deler millioner ud at få synsforladelse.

Men ingen vil give sig, ingen vil dæmme op. Dem der har evnen har pligten. Og det er de rigeste og mest ressourcestærke lande, som har pligten til at gå forrest i at af militarisere verden.

Men jeg ved godt det er naivt at tro det kan lade sig gøre med de magt interesser, som gennem de seneste mange årtier har defineret verden med deres fejlslagne politik. En fejlslagen politik, som er den eneste årsag vi befinder os, hvor vi nu engang gør.

Tænk, hvis verden var lige så godt forberedt på fred, som den er på krig.

Men sådan bliver det aldrig så længe det blå svindlerhold har noget at skulle have sagt. Det ligger i deres natur.

Den ENESTE måde at få indflydelse på er at sige pænt NEJ TAK.
For så bliver vi spurgt igen.

Siger vi ja tak, bliver vi derimod aldrig spurgt igen.

Så længe der forekommer "nabokrige" mellem parcellerne, vil der forekomme KRIGE verden over. Menneskeheden må først LÆRE noget om HVAD sammenhold og fællesskab egentlig ER.Det aner de nemlig ikke nu.

Desværre gøres der ikke meget for at stoppe det. Nu skal der f.eks. stilles 10.000 vis af varmepumper op landet over. Det vil HELT sikkert skabe utilgivelige nabostridigheder når først de er sat op og naboen opdager det er slut med at nyde freden og roen på terrassen og at vinduet i soveværelset ikke længere kan stå åben fordi den støj naboens varmepumpe udsender døgnet rundt er ulidelig og skaber sundhedsskadelig stress. Selv når døre og vinduer er lukkede kan lavfrekvent lyd fra en varmepumpe trænge ind og ødelægge livet for de mennesker, som er berørt.

Der findes endnu ingen ordentlige regler for området, så som støjplaget varmepumpenabo kan man intet stille op. Og myndighederne, teknikerne og politikerne synes da ikke det er så slemt umiddelbart. Men det er det. Det ødelægger liv.

Sådan er det jo. Vi løser et problem og skaber nye. Mon mennesket nogensinde begynder at bruge sit hoved?

Man behøver blot glo på TV reklamer så bliver man rigt belært om,og kan tage pejling på HVAD folk tænker mest i.Mennesket er et manipulerbart individ der
lader sig forføre af ord og billeder.Og af hvad andre tænker og mener. Af samme grund opstår stress og konflikter.

Der er ingen "sikkerhed" i leg med våben. Magt har intet med "sikkerhed" at gøre. Oprustning medfører kun oprustning. Man skal ikke lægge brænde på bål såfremt man ønsker at slukke dem. KLART NEJ 1 JUNI.

Annonce