Pludselig kan Danmark ikke sende kriminelle udlændinge hjem til afsoning i Rumænien. Det har menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg bestemt, fordi de er bekymret over størrelsen på cellerne i nogle Rumænske fængsler. Det er dybt besynderligt.

For de rumænske fængselsceller er hverken blevet større eller mindre siden vi tiltrådte den europæiske menneskerettighedskonvention. Og selvom Danmark får garantier for, at de hjemsendte rumænske kriminelle kommer i de fængsler, hvor cellerne overholder alle standarder. Så må vi alligevel ikke sende kriminelle udlændinge hjem. Samtidig er alle øvrige sager om hjemsendelse af kriminelle østeuropæere sat i bero. For alle de Østeuropæiske lande har fængselsceller, der ifølge Strasbourg er for små. Det er uholdbart.

Menneskerettighedsdomstolen trumfer demokratiet
Sagen er et meget klart eksempel på en såkaldt dynamisk fortolkning af menneskerettighederne. Og et eksempel på, hvordan ingen folkevalgte har mulighed for at gribe ind. Lad mig understrege, at jeg er stor og meget varm tilhænger af menneskerettighederne. Men man skal være både døv og blind for ikke at kunne gennemskue, at det er et demokratisk problem i, at domstolene laver såkaldte dynamiske fortolkninger. Det betyder, at menneskerettighedsdomstolenes dommere ikke holder sig til ordlyden i selve konventionen, men frit fortolker efter nutidige forhold.

Menneskerettighedsdomstolene laver politik – uden at befolkningen gennem deres politikere har en mulighed for at kontrollere, hvad det er for en politik der laves.

Herefter kopierer de danske domstole de afgørelser, der kommer fra Strasbourg. Dermed laver menneskerettighedsdomstolene politik – men uden at befolkningen gennem deres politikere har en mulighed for at kontrollere, hvad det er for en politik der laves. Netop den pointe har professor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet for nyligt rejst. Og det er en diskussion vi bliver nødt til at tage. Alternativet til at tage diskussionen er, at det på lang sigt bliver et politisk krav at forlade konventionen. Og det vil næppe være en god eller holdbar løsning.

Den nødvendige diskussion
Desværre har der – særligt på venstrefløjen - bredt sig en ærgerlig stemning af, at blot fordi man diskuterer menneskerettighedsdomstolenes politiske ageren. Så bliver man udråbt og brændemærket som modstander af menneskerettigheder. Sådan bør det ikke være.

[read-also]

For en kritik af den dynamiske fortolkning er ikke en modstand mod menneskerettigheder. Og problemet er jo netop, at rigtig mange danskere ikke forstår, hvorfor domstolene i Strasbourg har travlt med at blande sig i sager, der primært er en beskyttelse af dem, der vil ødelægge det danske fællesskab, mens der er stor berøringsangst overfor grove overtrædelser af menneskerettighederne i eksempelvis Tyrkiet.

Dermed har vi en bunden opgave, der handler om at tage politisk kontrol over domstolenes politiske fortolkninger.

Når vi igen og igen ser eksempler på, at udenlandske seriekriminelle og rovmordere ikke kan udsendes. Når vi oplever at folk på tålt ophold ikke kan sanktioneres, og at terrorister beskyttes som var de lavet af glas. Så vender ganske almindelige danskere sig imod konventionen, og forstår ikke, hvor politikerne er henne. Dermed har vi en bunden opgave, der handler om at tage politisk kontrol over domstolenes politiske fortolkninger. En opgave, som både venstrefløj og højrefløj skal tage del i.
Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.
Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.