Den helt almindelige pædagog betaler ikke topskat

Danskere med helt almindelige job som pædagoger, lærere og sygeplejersker betaler topskat, lyder det fra den borgerlige tænketank Cepos. Men hvordan kan det være et argument for at sænke topskatten?
Tusindvis af pædagoger, mekanikere og lastbilchauffører betaler topskat. Sådan lyder meldingen fra den borgerlige tænketank Cepos i dagens udgave af Børsen. Budskabt fra Cepos er, at skatten rammer helt almindelige danskere, og derfor bør afskaffes.

Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen udtaler, at ”Rigtig mange personer med almindelige job betaler topskat” og mener, at regeringen må finde pengene til at afskaffe topskatten. Cepos præsentere også en oversigt som ganske rigtigt viser, at tusindvis af pædagoger, folkeskolerne, social- og sundhedsarbejdere og andre med job, der normalt ikke forbindes med høje indkomster, betaler topskat.

Spørgsmålet er imidlertid, om sådan en oversigt egentlig er særlig interessant. For det første er det i sig selv lidt besynderligt at gøre spørgsmålet om topskattens retfærdighed til et spørgsmål om, hvilke faggrupper der betaler den. Topskat, ligesom al anden indkomstskat, betales på bagrund af hvor meget man tjener – ikke hvad man arbejder med.

Og det faktum, at man har et såkaldt almindeligt arbejde, er vel ikke et argument for, at man ikke skal betale topskat, hvis man gennem sit almindelige arbejde tjener tilstrækkeligt meget. Det ville da være besynderligt, hvis en pædagog kunne tjene 600.000 om året uden at betale topskat, mens en jurist med en lignende årsindkomst skal betale topskat.

Hvis man har den holdning, at for mange danskere betaler topskat, så er det vel den samlede mængde af topskattebetalende lønmodtagere som er interessant at kigge på, og ikke hvordan de fordeler sig på tværs af grupper.

For vel kan man sikkert finde folk med helt almindelige job, der betaler topskat. Men det har så sandelig ikke folk med helt almindelige indkomster, der betaler topskatten. Eksempelvis kommer Cepos frem til, at 1.685 pædagoger i gennemsnit betaler 16.120 kroner i topskat. Da topskatten er på 15 procent, svarer det til, at de i gennemsnit tjener lige godt 100.000 kroner over topskattegrænsen.

Grænsen for topskat er i 2015 på 459.200 kroner (efter indbetaling af AM-bidrag). De 1.685 pædagoger skal altså have et gennemsnitsindkomst på 559.200 kroner efter skat, for at Cepos regnestykke kan hænge sammen. Og det vel at mærke efter, at der er betalt arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent.

Hvad tjener så en helt almindelig pædagog? Ifølge seneste lønstatstik fra pædagogernes fagorbund BUPL, som bygger på oplysninger fra 46.116 medlemmer, tjener en pædagog i gennemsnit 27.730 kroner om måneden. Det svarer til en årsløn på cirka 333.000 kroner. Og det vel at mærke inden der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.

For en almindelig pædagog er der altså langt op til topskattegrænsen – og endnu længere op til de pædagog-indkomster, som Cepos har fundet frem til. Det udelukker naturligvis ikke, at der findes pædagoger med en årsindkomst på knap 600.000 kroner. Det er bare temmelig langt fra det normale.

Der bliver i øvrigt år for år færre danskere, som betaler topskat. Som en del af skattereformen fra 2012 blev det besluttet, at grænsen for, hvornår der skal betales topskat, gradvist øges de kommende år. Det betyder, at over 200.000 lønmodtagere frem mod 2023 ”løftes ud” af topskatten. Til den tid vil cirka en halv million danskere betale topskat, svarende til cirka 20 procent af alle danskere i arbejde.


Kommentarer fra Facebook