Pædagoger i opråb: Advarer mod anvendelse af amerikansk undersøgelsesmetode

Ny undersøgelse af kvaliteten i de kommunale børnehaver viser svingende resultater. Undersøgelsen møder kras kritik fra pædagogernes fagforening, BUPL.
Foto: flickr
Det pædagogiske personale i de kommunale børnehaver i Danmark er generelt gode til at interagere med børnene og skabe en struktureret hverdag med faste rammer. Til gengæld er der flere institutioner, hvor personalet kan blive bedre til at give børnene tilstrækkeligt med opmærksomhed under leg.

Det viser en undersøgelse fra Danmark Evalueringsinstitut (EVA), der er et statsligt og uafhængigt evalueringsinstitut, som gennem evalueringer og analyser bidrager til kvalitetsudviklingen i det danske uddannelsessystem – lige fra daginstitutioner til videregående uddannelser.

Undersøgelsen møder stor kritik fra BUPL

Det er den første nationale undersøgelse af kvaliteten i de kommunale børnehaver. Men undersøgelsen møder stor kritik fra BUPL, der er en fagforening for landets børne- og ungdomspædagoger. Kritikken går på, at Danmarks Evalueringsinstitut og flere kommuner anvender en amerikansk metode til at måle kvaliteten i de danske børnehaver.

 

 

BUPL-formand: Det oser af førskole

Det drejer sig helt konkret om et observationsredskab ved navn ’Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition’ (ECERS-3), som er udviklet i USA og bruges til at måle kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud.

Hos BUPL er man dybt forundret over EVA’s landsdækkende undersøgelse og brugen af den amerikanske målemetode, som ifølge pædagogernes fagforening står i diametral modsætning til det værdigrundlag og den lov, som de danske daginstitutioner bygger på.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, at statens eget evalueringsinstitut sætter gang i en kvalitetsundersøgelse, der ligger milevidt fra den danske daginstitutionstradition

”Jeg forstår ganske enkelt ikke, at statens eget evalueringsinstitut sætter gang i en kvalitetsundersøgelse, der oser af førskole og ligger milevidt fra den danske daginstitutionstradition, hvor børneperspektivet og børnefællesskaberne er i fokus. Det afsporer jo fuldstændig realiseringen af den styrkede læreplan. Et pædagogisk grundlag, der i øvrigt bakkes op af både pædagoger, forskere og et bredt politisk flertal,” siger Elisa Rimpler, formand for BUPL, i en pressemeddelelse.

 

Svingende resultater

Undersøgelsen viser, at kvaliteten i de kommunale børnehaver varierer, alt efter hvilke forhold der gør sig gældende. Det pædagogiske personale er generelt gode til interaktion med børnene, sprogstimulation og til at skabe en struktureret hverdag med plads til fri leg i såvel mindre som større grupper.

I halvdelen af børnehaverne er det dog en udfordring for personalet at have opmærksomhed på børnenes udvikling og læring igennem leg og voksenstyrede aktiviteter. Af undersøgelsen fremgår det også, at mange kommunale børnehaver enten har decideret mangel på legematerialer, eller at materialerne ikke er tilstrækkeligt varierede ift. at stimulere og udfordre børnene.

Ingen klarer sig fremragende

”Der er på det seneste kommet styrket politisk fokus på dagtilbudsområdet, hvilket er en glædelig udvikling. Men i det lys mener jeg også, at vi med rette kan spørge os selv, om vi kan være tilfredse med resultaterne af undersøgelsen,” siger Mikkel Haarder, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, i en pressemeddelelse.

Knap en femtedel – 19 procent – af de kommunale børnehaver er i gennemsnit blevet vurderet til at være af god kvalitet, mens kvaliteten i 6 procent af børnehaverne er utilstrækkelig. Hos de resterende 75 procent af de kommunale børnehaver er kvaliteten ifølge undersøgelsen tilstrækkelig.

FOA: Rystende rapport

Hos fagforeningen, FOA, som bl.a. organiserer pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, er man rystet over rapporten.

”Jeg ville være bekymret for selv at lægge barn til de institutioner. Tilbage står, at kun knap hver femte børnehave leverer en god kvalitet, mens ingen klarer sig fremragende. Det er katastrofalt og særligt bekymrende i forhold til de mere sårbare børn, men alle børn, som hver dag er i en institution med lav kvalitet, lider jo under dette her,” siger Kim Henriksen, der er sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA, i en pressemeddelelse.

Jeg ville være bekymret for selv at lægge barn til de institutioner

Han mener ikke, at man bare kan sætte sin lid til, at den fulde indfasning af minimumsnormeringer vil ændre markant på kvaliteten af de forhold, som belyses i undersøgelsen. Ifølge sektorformanden handler det om mere og andet end antallet af varme hænder på gulvet.

”Vi skal have uddannet pædagogmedhjælperne til pædagogiske assistenter. Men det handler i høj grad om, at der er behov for bedre ledelse: At ledelsen sikrer, at man taler sammen om kerneopgaverne, at der sker en fælles refleksion over den pædagogiske indsats, og at der er et stærkt arbejdsfællesskab, hvori man løbende får og giver hinanden faglig sparring. Det ved vi fra vores medlemmer er en mangelvare i dag,” siger han.

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Nu skal vi jo ikke glemme, at der til et hvilketsomhelst formål foreligger en amerikansk undersøgelse, og heller ikke, at der i forhold til metoder og udgangspunkt er tale om en ganske anden kulturkreds end vores. Det, de øvre administrationslag herhjemme systematisk er tilbøjelig til helt at overse, er hvordan alt dette metoderi påvirker arbejdsmoralen, og, ikke mindst, GLÆDEN ved arbejdet i de institutioner, man pålægger alt dette. De højere ledelseslag er monomant optaget af, at fraternisering med medarbejderne lavere nede i hierarkiet til enhver tid vil udgøre en trussel mod dem selv - så de sætter en ære i at sende medarbejderne på gulvet en støvle i ansigtet - hvilket jo så levende illustrerer at de statslige ledere intellektuelt er nogle store nuller. Selve den idé, at de skulle præstere noget selvstændig tankevirksomhed, er de ikke i stand til at forholde sig til, og så kommer sådan en amerikansk metode jo som manna fra himlen. De liberale skriger jo "privatisering" fra barnesengen, men det er det rene vrøvl, der i ingen henseende vile løse nogen problemer. Det, vi har brug for, er talenter og uddannede personer, men man har jo i mange år været meget påholdende med at videreuddanne personale, og så bliver resultatet derefter. Det, vi skal væk fra, er opskriftløsninger, der dekreterer dit og dat, men derimod en ægte ledelsesindsats, der tager sit udgangspunkt i en ægte indsigt i problemernes natur. Lovgiverne ser deres rolle i blot at lovgive, hvilket i vidt omfang er det samme som ansvarsfraskrivelse. Det, der er brug for, er ledelse, men det er lovgiverne slet ikke i stand til at levere.