Debat om lavere topskat hviler på usikkert grundlag

Kommentar: Tilhængere af at afskaffe topskatten henviser til en tyve år gammel stikprøve, hvis konklusioner er særdeles usikre. Vi ved reelt meget lidt om, hvad der sker med beskæftigelsen, hvis topskatten sænkes eller afskaffes.
Hvis topskatten afskaffes, så stiger beskæftigelsen med knap 10.000 personer. Sådan lyder svaret i hvert fald, hvis man spørger Finansministeriet. Og det tal gentages flittigt af både Liberal Alliance og Cepos i deres kampagne for at få topskatten fjernet.

De 10.000 bygger på en antagelse om, at folk vil arbejde mere, når skatten på den sidst tjente krone sættes ned, og ’gevinsten’ ved at arbejde derfor bliver større. Den udlægning har fået lov at stå stort set uimodsagt i den offentlige debat, selvom det langt fra er så indlysende, som der af og til gives udtryk for.

Ud over den ovenfor beskrevne sammenhæng, hvor folk får lyst til at arbejde mere (’substitutionseffekten’), kunne der i teorien også ske det, at folk vælger at arbejde mindre, fordi de efter en skattelettelse vil kunne opretholde deres hidtidige indkomst ved færre arbejdstimer (’indkomsteffekten’).

Som vi kunne fortælle i går her på Netavisen Pio, viser en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at der faktisk ikke er nogen sammenhængen mellem marginalskatten på arbejde og danskernes faktiske arbejdstid. Rapporten viste også, at selvom mændene tilkendegiver, at de ønsker at arbejde mere, så modsvares det af det af, at kvinderne vil arbejde mindre.

Det kunne tyde på, at de ovenfor beskrevne indkomst- og substitutionseffekter virker forskelligt for mænd og kvinder, og samlet set udligner hinanden. Rockwool Fonden advarer derfor om, at skattereformers effekt på arbejdsudbuddet kan være overvurderet, om end fonden ikke direkte vil udtale sig om forholdet mellem topskat og arbejdsudbud.

Skatteundersøgelse bygger tyve år gamle data
Men hvorfra stammer egentlig opfattelsen af, at lavere topskat vil få danskerne til at arbejde mere? Økonomer har forsøgt at finde den såkaldte arbejdsudbudselasticitet. Elasticiteten angiver, hvor mange procent mere (eller mindre!) en person vil arbejde, hvis skatten sænkes med én procent.

I 2012 skrev Skatteministeriet, at ”Flere skandinaviske studier, finder på tilsvarende vis en sammenhæng mellem arbejdsudbuddet og ændringer i skatten på arbejdsindkomst, således at lavere skat, alt andet lige, øger arbejdsudbuddet. Af danske studier kan eksempelvis nævnes Graversen (1997), som finder arbejdsudbudselasticiteter for kvinder på 0,7 - 0,9 og på 0,13 - 0,23 for mænd. Frederiksen m.fl. (2001) finder, at danske mænd har en elasticitet på 0,05, mens kvindernes elasticitet er på 0,15”.

Særligt det sidste studie, “Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation” af Anders Frederiksen, Ebbe Krogh Graversen og Nina Smith fra 2001, fremhæves ofte som et eksempel på, at der er en positiv sammenhæng mellem lavere skat og højere arbejdsudbud. For et par uger siden henviste Cepos’ cheføkonomi Mads Lundby Hansen eksempelvis til undersøgelsen i et debatindlægget ”Lavere topskat har klar positiv effekt” i Politiken om effekterne af lavere topskat.

Men se lige engang nærmere på årstallet: Studiet er fra 2001. Og ikke nok med det: Studiet bygger på spørgeskemaer fra 2441 respondenter, og er indsamlet helt tilbage i 1996 – altså for tyve år siden! Dengang så det danske skattesystem markant anderledes ud end i dag. Knap to millioner danskere betalte mellem og/eller topskat. I dag betaler omkring en halv million topskat. Og dengang lå den højeste marginalskat omkring 63 procent, mens den i dag på godt 56 procent.

Ingen sammenhæng for højtlønnede mænd
Dertil kommer, at resultaterne i analysen langt fra er så entydige, som der gives indryk af. Analysen viser, at kvinder ønsker at arbejde 0,15 procent mere hvis skatten sænkes med én procent – altså det stik modsatte af Rockwool Fondens undersøgelse, som konkluderer, at kvinder faktisk ønsker at arbejde markant mindre.

Derimod kan studiet faktisk ikke finde belæg for, at lavere skat fører til øget arbejdsudbud blandt mændene. Studiet finder faktisk en ganske beskeden positiv sammenhæng på 0,05 procent, men den er faktisk så beskeden, at den for de højtlønnede, altså dem der betaler topskat, ikke er statistisk signifikant (5-procents niveau). Det vil sige, at sammenhængen er så svag, at den lige så godt kan skyldes statistisk usikkerhed.

Summa summarum er altså, at vi faktisk ikke ved ret meget om, hvordan danskerne vil opføre sig, hvis topskatten sænkes. Det kan godt være, at Cepos og andre mener, at der er solid evidens for det, men forskellige undersøgelser peger i forskellige retninger, og det mest solide studie, tilhængerne kan komme frem med, er åbenbart en tyve år gammel stikprøve, som er meget forsigtig i sine konklusioner.

På den baggrund af såvel svagheden i det eksisterende materiale og de nye resultater fra Rockwool Fonden er det vel ikke for meget at opfordre til, at der søges lidt mere viden om sammenhængen mellem skat og arbejde, inden der postes milliarder af kroner i at sænke topskatten.

 

Bragt første gang 9. februar 2016


Flere artikler om emnet

Annonce