Marginalskatten er sænket mest for de højest lønnede

Skatten på den sidst tjente krone er over de seneste tyve år sænket markant for de rigeste danskere. De får 50 procent større gevinst ved at arbejde en time ekstra, mens gevinsten for det lavest lønnede kun er 21 procent.  
Selvom 2025-planen midlertidigt er taget af bordet til fordel for forhandlinger om finansloven, så udestår der stadig en diskussion i blå blok om skattelettelser til landets rigeste danskere. Særligt spørgsmålet om, hvorvidt skatten på den sidste tjente kroner skal sættes ned for de allerrigeste danskere, i form af en nedsættelse af topskatten, splitter parterne.

Men faktisk er der i løbet af de seneste tyve år sket en meget betydelig nedsættelse af skatten for de allerrigeste danskere. Faktisk er gevinsten for de højeste indkomster ved at arbejde en time ekstra steget med knap 50 procent de sidste tyve år, mens den for de lavest lønnede er steget med knap halvt så meget. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

gevinstsidsttjentekrone

Højtlønnedes gevinst steget med 49 procent
Kraka har i en analyse undersøgt udviklingen i den sammensatte marginalskat fra 1994 til 2014. Det vil sige, at ikke blot den direkte indkomstskat skat på arbejde medregnes, men også de indirekte skatter, eksempelvis forbrugsafgifter. Marginalskatten er skatten på den sidst tjente krone – altså den skat man vil skulle betale ved eksempelvis at arbejde en time ekstra på jobbet. Derfor er det i diskussionen økonomiske incitamenter til at arbejde også oftest marginalskatten der kigges på, og ikke gennemsnitsskatten.

I 1994 betalte en topskatteyder en sammensat marginalskat på 77 procent. Altså for ekstra krone en topskatteyder tjente, kunne vedkomne beholde 23 øre. Siden da har topskatteydere imidlertid fået gavn af såvel lavere indkomstskat (blandt andet afskaffelsen af medlemsstaten) som lavere forbrugsafgifter. Det har betydet, at marginalskatten i dag er faldet til 66 procent. Gevinsten af den sidst tjente krone er altså steget fra 23 til 34 øre – eller 49 procent ifølge Krakas beregninger.

I bunden er skatten også sat ned. Men slet ikke i samme omfang som i toppen. Her er skatten sat ned fra 61 til 53 procent, og dermed er gevinsten på den sidst tjente krone altså steget med 8 øre, fra 39 til 47. Det svarer ifølge Kraka til 21 procent.

Laveste andel af topskatteydere nogensinde
Kraka gør også opmærksom på, at andelen af topskatteydere er halveret på blot seks år. I 2008 var det 20 procent af samtidige skattepligtige danskere, som betalte topskat. I 2014 var tallet på blot 10 procent. Det skyldes, at grænsen for, hvornår der skal betales topskat, er blevet hævet i flere omgange. Dermed har der aldrig været så få topskatteydere som nu, siden topskatten blev indført i forbindelse med skattereformen i 1994.

Med regeringens Helhedsplan er der lagt op til, at skatten på den sidst tjente krone tager et yderligere dyk nedad. Nedsættelsen af topskatten vil selvsagt sænke skatten på den sidste tjente krone for højtlønnede – især hvis der bliver tale om lettelser ”hele vejen op”, sådan som Liberal Alliance ønsker. Omvendt vil indførelsen af det såkaldte jobfradrag lette marginalskatten for folk i bunden af indkomstskalaen.

 


Kommentarer fra Facebook