Det rene drikkevand forsvinder, mens politikerne forhandler

Hvor drikkevandet skal komme fra er i dag et langt vigtigere spørgsmål, end hvor pengene skal komme fra.
Det bliver meget, meget varmt i Danmark i løbet af det næste par dage, og ifølge DMI kan vi nå op på 28 grader, og lokalt kan der nogle steder blive op til 30 grader. 28 grader er en meget behagelig temperatur, hvis man skal sammenligne med de temperaturer på op til 48 eller 50,6 grader, som de for nylig har oplevet i Indien. Så høj en temperatur om sommeren har jeg aldrig oplevet, mens jeg boede i Indien for to årtier siden.

Så høj en temperatur har jeg aldrig oplevet, mens jeg boede i Indien

Vi kan ikke benægte, at vi oplever klimaforandringer. Vi har svært ved at se sammenhængen og forstå, hvilken katastrofe der venter os, hvis vi ikke handler på det grønne område. På samme dag, den 24. juni, hvor DMI’s varsling om høje temperaturer bliver bragt til os, skriver Demokraternes præsidentkandidat, Bernie Sanders: “Dette er grunden til, at der ikke er nogen blød mellemvare, når det drejer sig om øjeblikkeligt at gøre noget effektivt over for klimaforandringerne. Mennesker dør på grund af den fossile brændstof-industris grådighed. Det er en international nødsituation.”

Halvdelen af Indien mangler vand

Bernie Sanders' advarsel er denne gang henvendt til Indien. Sanders henviser til en artikel fra 21. juni i New York Times, der fortæller, at den sydindiske by Chennai, som har samme befolkningsantal som Danmark, ikke har noget drikkevand tilbage. Man kan se på satellitbilledet, at kilden, der forsyner byen med drikkevand, er helt udtørret, og derfor kommer området til at opleve en af de værste tørkeperioder nogensinde.

Kilden der forsyner byen med drikkevand, er helt udtørret

Klimaforandringerne er skyld i, at mange af verdens egne er ubeboelige. Regntiden/perioden er blevet utilregnelig. Gid det kun var millionbyen Chennai, der kan imødese denne miljøkatastrofe. 80 procent af alle Indiens 91 vandreservoirer har ikke nok vand. Det er ikke kun Chennai, der mangler rent drikkevand. Ifølge IMD befinder mere end halvdelen af Indien sig i en tørkelignende situation i øjeblikket. IMD er en forkortelse for Indian Meteorological Departement, der svarer til DMI her i landet. Det skyldes, at der ikke er noget vand i søerne, og heller ikke nok grundvand tilbage.

Temperaturstigningerne, som er resultatet af den globale opvarming, skubber regntiden/perioden og udtømmer faktisk de vandreservoirer, der er tilbage, fordi vandet simpelthen fordamper. Man har mere brug for vand, når temperaturen stiger, og det er præcis vandet, der kommer til at mangle.

Sprogpolitik har overtrumfet klimapolitik

Det mest ubehagelig for inderne er at vide, at på grund af CO2 og den metangas, der ophobes i atmosfæren, vil temperaturen i fremtiden kun komme til at stige. Lokalt har tamilerne, indbyggerne i Tamil Nadu, hvor Chennai er hovedstaden, spildt de seneste syv årtier siden uafhængigheden fra Storbritannien med at diskutere sprogpolitik og ikke haft miljø med på deres dagsorden.

Medarbejderne skal arbejde hjemmefra, fordi der ikke er vand på arbejdet

Det kan godt være, at tamil er et urgammelt sprog, faktisk ældre end dansk; men det, der haster allermest i Tamil Nadu er, at de skal have en konkret plan for at kunne bevare drikkevandet. Hele staten bliver ubeboelig, hvis man ikke kan skaffe vand i vandhanerne. I de sidste par måneder har arbejdsgiverne sagt til medarbejderne, at de skal arbejde hjemmefra, fordi der ikke var vand på arbejdet. Men hvad gør befolkningen, hvis der ikke engang er vand derhjemme? 

Rigtig mange iagttagere af krigen i Syrien forklarer, at da der udbrød krig i Syrien, havde der været mange år med tørke i landet. Det pressede bønderne og resulterede i en stor migration fra landområderne ind mod byerne og også stor uro, utilfredshed, arbejdsløshed osv. Europa kom til at mærke flygtningekrisen i 2015, hvor primært syriske flygtninge strømmede mod Europas grænser.

Tiden er kommet, hvor man skal handle både lokalt og globalt på klima forandringerne. De rige lande, som historisk set har ansvaret for at udlede meget af den CO2, der findes i atmosfæren, har et særdeles stort ansvar for at gå forrest og vise lederskab.

To tredjedele af verdens befolkning vil være uden rent drikkevand

Vi kan kun håbe, at flere og flere vestlige lande vælger ledere, der vil handle rigtigt, så det kan lade sig  gøre, at jorden bliver beboelig for alle. Hvad vælgerne træffer af beslutninger på valgdagen, vil påvirke mange. Rent drikkevand bliver snart en stor mangelvare. Ifølge WWF er der i dag 1,1 milliard mennesker på jorden, der ikke har adgang til rent drikkevand; men i 2025 vil to tredjedele af verdens befolkning ikke have adgang til rent drikkevand.

Det er mildest talt skræmmende, og det burde få selv de mest stædige klimabenægtere til at tænke anderledes. Mens vi diskuterer, hvor pengene skal komme fra, er store dele af verden optaget af, hvor det rene drikkevand skal komme fra.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så er det på tide at regulere befolkningstilvæksten, hvorfor tør ingen tale om det.!!

Klodens dyr,planter,og mennesker vil indenfor rum tid komme til at "stege i deres eget fedt".Kloden står for fald. Imens INGEN ledere,eller "magtansvarlige" gør noget. De sidder på deres "troner" og forhandler ud i det blå. Imens sandet løber i timeglasset. Dommedag er slet ikke DET børnene lærte om i religionstimerne. Dommedag er skabt af os selv og alt vi har ødelagt på den klode vi bor på. Og så skal man i grunden ikke bruge ordet VI i den sammenhæng. Der er mange uskyldige imellem. Alle ikke producenter f.e.x. Hele verden er af lave.De der kan se det dør af stress. Og meget snart dør alle af både ilt og vandmangel. Så hjælper det ikke at tage iltmaske på,når mennesket har SOLGT deres verden for penge.

Udenfor martriklen drøner flere og flere biler i et sus gennem byen. Fra de åbne vinduer indbilder folk sig de får frisk luft ind i betonnen.Hvorfra en fladskærm sender "Beverly Hills" eller Desperate Housewife".
Der kommer flere og flere BILER til. Kloden drejer med tusinder og atter tusinder kørende sofaer.Man kan blive bange for regnestykkets tal.Det kaldes hybrid udvikling at drøne derudad på hjul. Hurtigere og hurtigere. For at nå deres egen begravelse.

Annonce