Pakistan og Indien var i slutningen af februar tæt på en regulær krig. For at forstå situationens alvor skal man vide, at en atommagt aldrig nogensinde tidligere har udført et direkte angreb i en anden atommagts luftrum og kastet bomber fra luften.

Jo, det er sket én gang. Det var i februar 2019, hvor det indiske luftvåben bombede et gemmested for jihadister inde i Pakistan 70 km fra den indisk-pakistanske grænse. Indien hævder, at de dræbte 350 jihadister, som var ved at gøre forberedelser til endnu en terroraktion i Indien.

Det er første gang siden 1971, at indiske tropper er gået ind på pakistansk territorium

Det er første gang siden 1971, at indiske tropper er gået ind på pakistansk territorium for at udføre en aktion. Men dengang var hverken Indien eller Pakistan i besiddelse af atomvåben. Det er de nu. Situationen kan hurtigt eskalere, og det vil betyde, at ikke bare vil millioner af mennesker miste livet, men 90 procent af verdens befolkning vil blive ramt af en miljøkatastrofe, som kan skabe en hungersnød, vi aldrig før har set i verdenshistorien i tilfælde af en regulær atomkrig. Så alvorlig er situationen. Derfor taler man ikke længere om atomkrig for sjov.

Alliancer smedes

Det er også første gang, at De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien har støttet Indien og bedt Pakistan om at lukke træningslejrene for terrorister. Donald Trump var informeret om et muligt angreb, der skulle komme fra indisk side, og derfor nævnte han, at noget var på vej, og at han var bekymret. USA har også for første gang vist sin direkte støtte til Indien. Derfor havde Pakistans premierminister Imran Khan ingen muligheder at vælge imellem, da han skulle beslutte sig for, hvad han skulle gøre med den indiske pilot, der blev taget til fange, efter at han landede i Kashmir-området på den pakistanske side.

USA har også for første gang vist sin direkte støtte til Indien

Pakistan har sine trofaste allierede i Saudi-Arabien og Kina, og det var mærkeligt, at Pakistan, som er en islamisk nation, i sidste uge nægtede at deltage i et topmøde for OIC landene i protest over Indiens deltagelse. Indien var inviteret som æresgæst hos OIC, den største sammenslutning af islamiske nationer, som repræsenterer 56 muslimske lande.

Der er både sket en lidt positiv og en negativ udvikling siden terrorangrebet i Kashmir midt i februar måned. De Forenede Arabiske Emirater ønsker, at terroristlejrene i Pakistan skal lukkes og er pludselig blevet gode venner med Indien og Israel. Det var også positivt, at Pakistans premierminister Imran Khan gav en håndsrækning til Indien med ønsket om fred fra Pakistans side, da han besluttede at udlevere den indiske pilot efter kun 58 timers tilbageholdelse. Pakistan overholdt Genevekonvention om krigens regler. Tilbage i 1971 havde Indien udleveret 93.000 pakistanske soldater. Så det var måske en gestus som tak for sidst.

Tålmådigheden i Indien er opbrugt

Det er muligt, at der foreløbig er erklæret fred, men konflikten er langt fra færdig og afsluttet. Det er det, som er bekymrende. For spørgsmålet er, hvordan Indien vil reagere, når jihadisterne, som er trænet i Pakistan, udfører endnu et terrorangreb. Tålmådigheden i Indien er opbrugt, befolkningen kræver bastant handling, og Indien skal til valg i april måned. Så den indiske premierminister vil blive tvunget til at reagere igen, hvis der sker terrorangreb, og derfor er det vigtigt, at verdenssamfundet blander sig. I Pakistan er det hæren, der har den egentlige magt, ikke den civile leder af landet.

'Den nuværende konflikt, som tilspidsede situationen, startede den 14. februar, Valentinsdag, hvor man  ellers plejer at fejre kærligheden. Men det gjorde man ikke i det indiske område Kashmir, hvor over 40 indiske soldater mistede livet i en selvmords-bombeaktion, som mindede os om situationen i Afghanistan. Den slags selvmordsaktioner har kostet op mod 45.000 afghanske soldater livet siden 2014, meddelte den nuværende afghanske præsident Ashraf Ghani for nylig i World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Over 40 indiske soldater mistede livet i en selvmords-bombeaktion

Men i Indien var dette angreb det værste i 30 år. Aldrig siden 1989 har man mistet så mange soldater på en gang. Både Indien, Afghanistan og nu også Iran beskylder Pakistans hær for at stå bag terrorangrebet med den begrundelse, at det kræver penge og våbenteknologi, som almindelige jihadister ikke har. Organisationen Jaish-e-Mohammad og dens leder, som bor i Pakistan, tog straks ansvaret for terroraktionen i Kashmir.

Få dage inden terrorangrebet i Indien havde iranske styrker mistet 27 soldater på en måde, der mindede om den metode, der blev anvendt den 14. februar i Kashmir. Metoden er den samme: Man placerer farlige sprængstoffer, som eksploderer, når en militærkonvoj passerer. I den samme uge havde 32 afghanske soldater mistet livet, men det blev ikke omtalt, fordi konflikten mellem to atommagter nu var blevet langt alvorligere.

Radikalisering og antisemitisme

Iranerne, afghanerne og inderne er blevet enige om, at den dag de vestlige styrker forlader Afghanistan, bliver udfordringen at forhindre de Taliban-fri områder i at kapitulere til de talibanske styrker, som har direkte støtte fra militærbaser i Pakistan. Efterretningstjenesterne i alle tre nabolande til Pakistan mener, at terroristerne får husly og træning i Pakistan, som systematisk fører en stedfortræderkrig ved at gøre brug af lavbudget-selvmordsangreb, som udføres af fattige unge, der er blevet radikaliseret.

Hvem er manden, der radikaliserer de unge i Pakistan, Afghanistan og sågar også i Storbritannien? Han hedder Maulana Masood Azhar, og han grundlagde Jaish-e-Mohammed i år 2000. Det var hans organisation, der tog skylden for terrorangrebet i Indien den 14. februar.

Masood Azhar er manden, som har bragt Indien og Pakistan tæt på en regulær krig

Masood Azhars organisation har tæt forbindelse til Al Queda, Taliban og en del andre islamistiske organisationer, der modarbejder Shia muslimer. Jaish-e-Mohammad er nu forbudt i USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Australien og de Arabiske Emirater.

Grundlæggeren Maulana Masood Azhar er også forfatter til bogen "Yehud Ki Chalees Bimariyan" ("Jødernes fyrre sygdomme") - som bliver betragtet som den mest anti-semitiske bog, der er skrevet på urdu. Ifølge Masood Azhar er jødedommen et andet navn for tro, ideer og praksis, som er opfundet af satan. Masood Azhar er manden, som har bragt Indien og Pakistan tæt på en regulær krig, og det er ham, der kalder jøder for en slags kræft i menneskeheden, og som opfordrer de såkaldt ægte muslimer til at tage en kamp mod jøderne på en kamplads for jihad.

Mens den nye form for antisemitisme bliver en stor udfordring i Europa, er det interessant og bemærkelsesværdigt, at de samme radikale imamer, som ønsker at radikalisere de unge i Europa, også er de samme, som ønsker at starte en atomkrig.

Hvorfor vil de ellers provokere og begå terrorangreb, som har fået de mest tilbagestående pacifister op af stolene i Indien? Det interessante er, at de jihadister, som ikke kan rejse i de olierige arabiske lande, sagtens kan rejse til Danmark og Storbritannien. Nu har Frankrig taget intiativ til at forbyde Jaish-e-Mohammad i EU-landene.

Pres på for at stoppe krigen

Det vil være klogt, at både Indien og Pakistan de-eskalerer konflikten, og at verdenssamfundet tager afstand fra de terrorvirksomheder, som får økonomisk støtte fra visse diasporagruppe fra ikke-vestlige indvandrere bosiddende i Vesten. En del gange får de også fodsoldater og sympatisører, som rejser og deltager i jihad på samme måde som Isis-tilhængere tog til Syrien. EU-landene kan sagten stoppe de økonomiske transaktioner, som de islamistiske grupper i EU-lande foretager.

Den fjerde krig mellem Indien og Pakistan kan have konsekvenser for alle på jordkloden

To tredjedele af Kashmir kontrolleres af Indien, og en tredjedel kontrolleres af Pakistan. Indien og Pakistan har udkæmpet tre krige siden 1947, men nu er det vigtigt at forstå alvoren, fordi begge lande har avanceret atomvåbenteknologi, hvilket ingen mellemøstlige lande har, bortset fra Israel, som er en undtagelse. Ej heller er de nordiske lande i besiddelse heraf.

Det er ramme alvor. Den fjerde krig mellem Indien og Pakistan kan have konsekvenser for alle på jordkloden. Derfor skal der lægges pres på begge lande for at standse konflikten.