Ulighedskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen

Jeg forstår ikke, hvorfor man hylder sportsstjerner, investorer og meningsdannere, som ikke har adresse i Danmark, fordi de så kan slippe for at betale skat.
Den nye regering i Danmark med det folkelig mandat, de har fået, bør gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Der skal sættes nogle konkrete, realiserbare mål; og hvis man taler om paradigmeskifte, så er det præcis klimakrisen, der tvinger os til at tænke på vækst, teknologi, rejser og forbrug på en helt revolutionerende anderledes måde.

Vi har ikke kun klimakrise

Vi har ikke kun klimakrise. For vi oplever en total ubalance i verden, hvor den rigeste 1 procent skovler alt det, samfundet producerer, sammen til sig selv. De 1 procent rigeste på verdensplan ejer mere end det, resten af de 99 procent ejer tilsammen.

Der er ikke sket meget, siden Oxfam Davos afslørede, at kun 62 af verdens rigeste personer ejer det samme, som den fattigste halvdel af verden ejer.

Vi skal ikke hylde skatteunddragerne

I Indien er det bare 9 personer, der ejer lige så meget som den fattigste halvdel af befolkningen. Og ikke nok med det, for 73 procent af alle de rigdomme/formuer, som samfundet i Indien årligt producerer, ender direkte i lommerne på de 1 procent rigeste. Ligeledes er det kun 1 procent af befolkningen i Pakistan, der betaler skat.

Derfor bliver der heller ikke investeret i en fælles velfærd, fordi der ikke kommer penge i statskassen. Vi kan sagtens finde endnu flere skræmmende eksempler for at illustrere, hvor slemt det står til med uligheden.  

Nordiske lande skal gå forrest i kampen mod den historiske ulighed

Et er sikkert. Uligheden er et globalt problem, og europæiske og nordiske lande skal gå forrest i kampen mod den historiske ulighed, der findes i vores samfund.

Jeg forstår ikke, hvorfor man i Danmark hylder sportsstjerner, andre investorer og meningsdannere, som ikke har deres adresse i Danmark, fordi de så kan slippe for at betale skat. Eller rettere sagt, så vælger de at bo i et land med betydeligt lavere eller ingen skat. Hvorfor skal medierne blive ved med at reklamere for dem? De fattige og svage skal have mulighed for at komme til orde i medierne i stedet for at blive stigmatiseret som værende de fattige og uarbejdsomme.  

Et nordisk land som Danmark skal gå forrest i kampen mod verdens ulighed, som faktisk primært rammer kvinder og børn på verdensplan. Der skal være en overordnet politik på området, og jeg tror, at befolkningen forventer, at uligheden skal mindskes i alle lande. Det er helt urimeligt, at de 10 procent fattige skal betale procentvis mere i skat end de rigeste, som allerede har meget i forvejen.

De rigeste burde betale mere i skat

Der er noget helt fundamentalt forkert med den økonomiske model, som vi har, og vi skal ikke regne med, at Donald Trump i USA har tænkt sig ændre på det. En af demokraternes præsidentkandidater, Elizabeth Warren, skrev for nylig, at 0,1 procent af de rigeste af den amerikanske befolkning ejer cirka lige så meget, som 90 prcent af den fattigste amerikanske beforlkning. Det forklarer, hvor stor uligheden er blevet.

Det, som Miami, Mumbai, Madrid og Monaco har til fælles, er, at der bor rige mennesker, som betaler en meget lille skat, og deres formue vokser fra år til år. Vi kommer til at se en hel generation af rige, som bliver rige uden at arbejde, og en meget stor del af denne rigdom vil gå i arv.

Vi har skabt et samfund, hvor ens evner betyder mindre end ens arv

Vi har skabt et samfund, hvor ens evner betyder mindre end ens arv. Europa må vælge en anden vej og vise, at alle borgeres velfærd er på dagsordenen, da det er yderst vigtigt at reducere den meget skadelige og voksende ulighed i vores samfund.

I et demokratisk samfund skal politikerne også varetage de svages interesser. De 1 procent rigeste i verden burde betale mere i skat, end de gør i øjeblikket.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Fuldkommen enig. Den økonomiske ulighed er ødelæggende - og den vokser bare

Ulighedskrisen i verden globalt skyldes klimakrisen: kampen om den daglige vand, varme og mad samt kampen om de hårde ressourcer: strategisk geoplacering, råstoffer. Den lokale ulighedskrise her i landet er resultatet af det vi engang kaldte styrkeforholdet i klassekampen. Kort fortalt.

I politik findes der kun to typer beslutninger: elitevenlige beslutninger og borgervenlige beslutninger.
Selv her i Danmark der har en nogen lunde godt uddannet befolkning, har vi næsten udelukkende elitevenlige beslutninger

Du kan læse meget mere om det her og også spørge dig selv om, hvorfor vi egentlig aldrig har fået demokrati og om, hvorfor alle alligevel siger, vi har det.

www.borgertinget.dk