DF dækker over Støjbergs ulovlige instruks

DF'eren Martin Henriksen hævder, at den ulovlige instruks om mindreårige asylsøgere er udtryk for 'en klapjagt på ministeren'
Dansk Folkepartis Martin Henriksen hævder, at diskussionen om såkaldte barnebrude er vigtigere end ”en klapjagt på ministeren” om en tilsyneladende ulovlig instruks om mindreårige asylsøgende par. Men han gør sig skyldig i en framing og forskydning af hele sagen, der bør få alarmklokkerne til at ringe.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sendte sidste år en tilsyneladende ulovlig instruks ud, der handlede om kategorisk at nægte par på asylcentre, hvor den ene er under 18 år, at bo sammen.

I redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand om sagen, der blev offentliggjort den 23. marts 2017, lyder konklusionen: ”Det er min opfattelse, at instruksen af 10. februar 2016 efter sit indhold var ulovlig, og at den samtidig medførte en betydelig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser i konkrete sager om adskilt indkvartering.”

I fredags kunne Dansk Folkepartis Martin Henriksen så meddele, at der ikke er noget at komme efter, selv om der i ministeriets instruks var lagt op til en kategorisk automatreaktion og ikke den individuelle behandling, som parrene ellers har krav på.

Det er diskussionen om barnebrude, der er det fuldstændigt centrale i sagen for Dansk Folkeparti. Ikke en klapjagt på ministeren

I et besynderligt interview lader Martin Henriksen forstå, at ”det er diskussionen om barnebrude, der er det fuldstændigt centrale i sagen for Dansk Folkeparti. Ikke en klapjagt på ministeren”.

I dette korte citat fra Martin Henriksen er der to forskellige retoriske strategier på spil: framing og forskydning – begge greb, som vi ofte støder på i politisk kommunikation og politisk debat.

Ordet 'barnebrud' skal flytte fokus
Framing går i bund og grund ud på at snitte en politisk sag til, så den fremstår bedst muligt i tråd med det, afsenderen selv mener om sagen. Et (efterhånden meget anvendt) eksempel er framingen af SU til hjemmeboende som ”cafépenge”.

Framing kan være meget effektivt, da den kan være afgørende for, hvordan man taler om en given sag. Hvis man for eksempel køber præmissen om, at hjemmeboendes SU er cafépenge – og hvis man endda selv overtager begrebet i sin argumentation – er det meget svært at komme væk fra de associationer, som netop dette ord giver.

Det samme er tilfældet, når Martin Henriksen (samt Inger Støjberg og flere andre) taler om ”barnebrude”. Det er en klokkeklar framing af det politiske spørgsmål, som hele miseren handler om: At asylpar, hvor mindst den ene part er under 18 år, ikke skal have lov at bo sammen, mens de får behandlet deres asylsag. Man kunne have valgt mange ord til at beskrive dette fænomen, men dette ord er særligt stærkt – for hvem kan ikke se fornuften i at forbyde ”barnebrude”?

Forskydning får alarmklokkerne til at ringe
Der er i og for sig ikke noget galt med framing. Det er noget, vi alle gør brug af i vores hverdag, og i politisk debat er framing af og til nødvendig for at kunne opstille forskellige ideologiske positioner til den samme sag. Men når framingen, som i Martin Henriksens tilfælde, bliver kombineret med forskydning, skal man være på vagt.

Men når framingen, som i Martin Henriksens tilfælde, bliver kombineret med forskydning, skal man være på vagt

Forskydning handler om at redefinere, hvad sagen egentlig handler om, set fra afsenderens synspunkt. I Martin Henriksens tilfælde er det forskydning, når han hævder, at ”det er diskussionen om barnebrude, der er det fuldstændigt centrale i sagen for Dansk Folkeparti. Ikke en klapjagt på ministeren”.

Her får Martin Henriksen både fortalt, hvad der ifølge ham er det centrale i denne sag (”diskussionen om barnebrude”), og samtidig framet det, der faktisk er i fokus i denne sag, altså Inger Støjbergs formentlig ulovlige instruks, som ”en klapjagt”.

Politik vejer tungere end lovgivning
Det centrale i netop denne sag er imidlertid IKKE de såkaldte barnebrude. Det er derimod, at Inger Støjbergs ministerium har udsendt en ulovlig instruks. Ved at insistere på denne forskydning af sagen, som optræder flere gange i løbet af interviewet med Martin Henriksen, siger han dermed, at det politiske indhold vejer tungere, end om loven bliver fulgt.

Det andet eksempel på framing i dette korte citat er som nævnt, at Martin Henriksen udråber sagen som ”en klapjagt på ministeren”. Hvis alvorlig kritik fra Folketingets Ombudsmand ikke er nok til at stille berettigede spørgsmål om en ministers håndtering af en konkret sag, uden at det skal kategoriseres som en klapjagt, så har jeg svært ved at se, hvad der ellers skal til.

Hvis Martin Henriksens argumentation er retvisende for, hvad der skal til for at stille vores ministre til ansvar, så er jeg ærlig talt lidt bekymret.

Hvis Martin Henriksens argumentation er retvisende for, hvad der skal til for at stille vores ministre til ansvar, så er jeg ærlig talt lidt bekymret. Hvis vi skal følge Martin Henriksens argumentation, så er det de enkelte partiers politiske holdninger til en sag, der bestemmer, om der skal være konsekvenser for en minister, snarere end størrelsen af ministerens fejl på området. På den baggrund kommer DF vel aldrig til at stille mistillid til lige netop Inger Støjberg, kan man forestille sig.

Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. Hun er desuden medlem af forretningsudvalget i Europabevægelsen.

Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Uddannet cand.mag. i retorik. Arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun bl.a. arbejder med videnskabsformidling inden for byggeri og anlæg samt DTU's arktiske aktiviteter.


placeholder

Kommentarer

Det er sjældent set, at de borgerliges medie-kronjuvel, Berl. T. taler deres eget bagland imod. Og det tjener dem til ære, at de tager fat om nældens rod, Støjbergs ageren og handlinger hen over hovedet på den lovgivning, der er gældende. Hun har siddet som minister længe og har følt sig sikker på at være hævet over loven. Det vidner mange interviews med hende, hvor hunpå arrogant vis har udlagt teksten uagtet lovens bogstav.Godt hvis det nye flertal bruger deres flertal og får sagen belyst, undersøgt og endevendt - Inger Støjberg har været en national katastrofe for alle rettænkende mennesker i dette land. Nu må undersøgelsen i gang - og har hun handlet imod loven og løjet overfor Folketinget - ligesom Ninn-Hansen i sin tid gjorde i Tamil-sagen, så er vejen banet for en rigsretssag. Og det er måske slet ikke så ringe - selv Støjberg næppe fejrer det med endnu en lagkage...

Annonce