Annonce

Diskrimination: Døv lærling får godtgørelse

Arbejdsgiver dømt til at betale godtgørelse til lærling, som blev valgt fra på grund af et hørehandicap.
Foto: Colourbox
Det var i strid med loven om forskelsbehandling, da en københavnsk VVS-virksomhed gav en døv lærling afslag på en jobansøgning med direkte henvisning til lærlingens handicap.

Det viser en dom fra byretten i Glostrup i en sag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har ført for forbundet Blik og Rør.

Lærlingen havde søgt en læreplads og var blevet indkaldt til jobsamtale hos VVS-virksomheden.

gav en døv lærling afslag på en jobansøgning

I sin ansøgning havde lærlingen oplyst, at han er døv, men at han med høreapparat kunne høre en smule.

Under jobsamtalen blev virksomhedens repræsentant opmærksom på, at lærlingen hele tiden kiggede på sin tegnesprogstolk.

Da det så blev fortalt, at lærlingen er døv, lød meldingen fra arbejdsgiveren, at lærlingen ikke kunne blive ansat i virksomheden - angiveligt af hensyn til sikkerheden på arbejdspladsen.

Lagde sag an

Efter afslaget anlagde lærlingen sag mod virksomheden med påstand om, at begrundelse for afslaget var udtryk for diskrimination.

I retten brugte arbejdsgiveren blandt andet det argument, at det er nødvendigt, at man på byggepladser kan høre anråb og sikkerhedsalarmer.

afslaget var udtryk for diskrimination

Den forklaring holdt dog ikke i byretten, som afgjorde, at arbejdsgiveren ikke havde undersøgt grundigt nok, om der kunne laves foranstaltninger, så lærlingen ville være i stand til at passe sit arbejde.

Brud på loven

Derfor konkluderede retten, at virksomheden ikke havde overholdt forskelsbehandlingsloven og skulle betale en godtgørelse til lærlingen på 12.500 kroner.

Arbejdsgiveren blev desuden dømt til at betale sagens omkostninger på 19.500 kroner.

Advokat i Fagbevægelsen Hovedorganisation, Lene Casadepax, er tilfreds med udfaldet af byretssagen.

”Dommen viser, at hvor vigtigt det er, at virksomhederne gør deres forarbejde, inden de afviser handicappede ansøgere. Forinden skal virksomhederne nemlig undersøge muligheder for tilpasningsforanstaltninger, der gør, den handikappede kan varetage jobbet på lige fod med andre,” siger Lene Casadepax.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når man møder op til en ansættelsessamtale medbringende en tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med en evt. kommende arbejdsgiver, hvordan havde personen så tænkt sig at være på en arbejdsplads hvor det er nødvendigt at kunne kommunikere med sine kollegaer?