Annonce

Dronning Elizabeth er død og EU-lande overvejer prisloft på russisk gas

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til fredagens og dermed ugens sidste udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik på denne historiske dag, hvor hele verden mindes den engelske dronning Elizabeth, der døde torsdag aften, 96 år gammel, efter kort tids sygdom.

I dansk politik har især to nyheder skabt overskrifter, den ene fra Københavns Rådhus, hvor et flertal uden om S og SF har indgået budgetforlig, som sænker skatten og hæver parkeringsafgiften.

Man skal formentlig over 100 år tilbage før Socialdemokratiet ikke er med i et budgetforlig i landets hovedstad.

Den anden historie handler om den konservative leder Søren Pape Poulsen, som endnu engang må undskylde og beklage, at ægtefællen Josue ikke altid holder sig helt til sandheden. Senest en historie om at han har fortalt, at han var jøde, men det viser sig, at han er endog meget kristen.

Ekstra Bladet har historien her.

Tak fordi du læser med.

 

Dødsfald lægger dæmper på jubilæum

Den engelske dronnings dødsfald betyder, at der er erklæret 10 dages landesorg i Storbritannien, men det betyder også at der nu bliver lagt en dæmper på der regentjubilæum, som skal fejre Dronning Margrethes 50 år på tronen herhjemme.

Og så har statsminister Mette Frederiksen (S) sendt et kondolence-tweet til sin britiske kollega Liz Truss.

placeholder

 

Overvejer prisloft på russisk gas

EU-landenesenergiministre har fredag diskuteret, om de skal indføre et fælles prisloft på russisk gas for på den måde at ramme præsident Vladimir Putin hårdt på pengepungen. Fra dansk side støtter regeringenet sådant loft, mens andre lande, heriblandt Ungarn, er imod.

Det skriver DR.

Der er også medlemslande, der ønsker et prisloft på al den gas, som landene importerer, heriblandt fra Norge, og der er regeringennoget mere tilbageholdende.

"Det er vigtigt, at vi ikke uforvarende kommer til at sætte et land som Norge i samme kasse som Rusland, for der er virkelig stor forskel på de to. Vi skal også håndterede overnormale priser, som findes på andet end den russiske gas, men ikke med samme redskaber, som vi bruger over for Rusland," siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tænk at nogen kan få himmelvendte over, øjne at en gammel kone på 96 er død! Kommentariatet udstiller deres ualmindeligt dårlige proportionssans i disse dage, når både radio og TV i dagevis tærsker langhalm på kongerøgelse og opblæst persondyrkelse.
Mere interessant er EU-kommissionens forslag om at indføre prisloft på russisk gas. Ikke fordi det har nogen som helst effekt på importen af russisk gas eller Rusland, al den stund at gasimporten er gået helt i stå, men det betyder for fastsættelse af elprisen, at den dyreste og prisstyrende komponent i gasproduktionen falder i betydning, og derved udvirker, at elpriserne falder. "Katastrofen" er til at leve med. Den er, at elværker på gas får problemer, men det betyder også, at andre elproducenter, der i øjeblikket indskovler en vild overnormal profit, får beskåret denne profit, til fordel for forbrugerne, i stedet for, at de tømmer lommerne på borgere, der risikerer at flytte fra hus og hjem.
Produktionsomkostningen for el er jo et gennemsnit af de forskellige produktionsteknologier, og kan slet ikke i sig selv begrunde de vilde elpriser, vi ser nu. Tænk at en bureaukratisk vedtagelse, med vilde konsekvenser for både borgere og virksomheder, har skullet være fem minutter om at blive justeret ned i betragtning af, den er en af de tunge årsager til den generelle inflation.
Man skal huske, at lader nogen priserne stige, er der også nogen der høster guld på de problemer, som det forårsager i samfundet. Prisstigningerne inspirerer desværre mange vampyrer til at udnytte situationen og skumme fløde på bekostning af befolkningen problemer, og når vi taler om fløde, forekommer det mig, at Arla er et glimrende billede på den slags utøj, der feder sig fælt på andres ulykke. Det gælder også AP Møller, der i år regner med en profit der ligger i hvert fald over 150 milliarder kr. over hvad der er normalt - beløb der ligeledes får priserne til at stige. Ligeledes har bankernes konkurrence begrænsede adfærd budt os på negative renter, der er en helt urimelig pris for at deponere penge. Bankens omkostninger ved negative renter er, at de skal betale for deres indlån i nationalbanken, men indlånet er jo kun forskellen mellem indlån og udlån. Forbrugerne, derimod, betaler negative rente af hele bankens indlån, hvilket er helt ude at proportioner med deres egne omkostninger ved den negative rente.
Generelt er de vestlige samfund i de senere år i tiltagende grad blevet domineret af kommercielle giganter, der unddrager sig konkurrence, og dermed er deres utæmmede prisfest blevet til et samfundsskadeligt tyveri, fordi regeringerne ikke kan enes om at stoppe ulovlighederne. Det er helt på linje med den tilsvarende jammerlige indsats imod skatteunddragelse gennem skattely, som de samme firmaer lystigt konkurrerer andre selskaber ud med
i et invalidt marked. Når dette uvæsen har fundet sted i årevis, især efter Reagan og Thatcher perioden, hvor regulering af konkurrencesvigt af markedet svækkedes, skyldes det entydigt manglende vilje i regeringernes indsats, desværre fordi personerne i landenes ledelse og internationale organisationer som EU, tilsyneladende er fedtet ind i et mere eller mindre korrupt interessefællesskab.
De mest outrerede eksempler er valget af skattelyet Luxemburgs tidligere regeringsleder til formand for EU i den forrige periode. Han udrettede slet intet imod skattely. Vi kender også Schröders alt for intime forhold til Gazprom, som er en central kilde til den nuværende tyske afhængighed af russisk gas.

Hvis EU og de respektive landes politikere ikke får gjort noget for at aflaste borgerne i EU angående de dyre gas og el-priser SÅ BEGYNDER DET AT SE SORT UD FOR EUs sammenhængskraft. Social uro er ikke set i EU før men......!