Annonce

Ekspert: Den sociale slagside er lavest med kvote 1

Den sociale slagside ved optag på videregående uddannelser er lavest med optag på baggrund af karakterer, viser ny rapport
Når de videregående uddannelser hvert år skal optage nye studerende, skaber det som oftest en debat om, hvordan vi skal optage studerende: Skal det ske på baggrund af studentereksamens karakterer eller på baggrund af optagelsessamtaler, frivilligt arbejde, motiverede ansøgninger eller lignende.

Akademikerbørn har nemmere ved at knække koden

Hvis man vil undgå for stor social ulighed i uddannelsessystemet, skal man dog holde sig til karakterer, er konklusionen i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Den såkaldte kvote 1, hvor studerende bliver optaget på baggrund af karaktergennemsnit fra deres gymnasiale uddannelser har nemlig den mindste sociale slagside, lyder konklusionen i rapporten.

” Akademikerbørn har nemmere ved at knække koden til en kort samtale eller til en skriftlig ansøgning, fordi de ved mere om, hvad en universitetsuddannelse handler om”, siger Jakob Rathlev fra EVA til Københavns Universitets nyhedsbrev, Universitetsavisen.

Dermed ligger rapportens konklusion på linje med det, vi på Netavisen Pio tidligere har hævdet.

Rapporten fremhæver samtidig, at karakterer er den bedste måde at forudse, hvorvidt de studerende er egnet til at gennemføre et universitetsstudium eller ej. ”Karakterer er den bedste metode til at forudsige, hvem der klarer sig bedst på studiet og til at tage en ph.d. På flere måder er optag efter karakterer derfor en velegnet metode,« siger Jakob Rathlev til Universitetsavisen.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet