Der er nemlig stor forskel på den forventede levetid mellem landets rigeste og fattigste kommuner. En mand i Rudersdal i Nordsjælland kan forvente et seks år længere liv end en mand, der bor på Lolland.

Det viser tal fra nye tal, som Finansministeriet har givet til Folketinget, efter et spørgsmål fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Tallene ser på på den såkaldte restlevetid, altså hvor længe en 30-årig dansker kan forvente at have tilbage at leve i . Landsgennemsnittet er 49,8 år for mænd og 52,8 år for kvinder.  

Men i de dårligst stillede kommuner, er tallene helt ned på 46,3 og 51 for henholdsvis mænd og kvinder.
 

Vest- og sydsjællændere lever kortest

De kommuner, hvor borgernes liv er kortest, ligger i yderområderne i Vest- og Sydsjælland og på den københavnske vestegn. Modsat har mennesker bosat i Nordsjælland og Midt- og Vestjylland den længste forventede levetid.

Kortets hvide områder viser de steder, hvor levetiden er lavest. De mørkeblå områder er de steder, hvor folk kan forvente at leve længst.

Kilde: Finansministeriet. Endeligt svar på spørgsmål 145. 1. marts 2019.
 

Folk klumper sammen

Når forskellen mellem kommunerne er så markant, så skyldes det, at folk klumper sammen med andre som ligner dem selv, forklarer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

“Det er ikke, fordi kommunen er fattig, at beboerne lever i kortere tid. Det er den modsatte vej. Folk med høj indkomst, høj uddannelse og dermed længere levetid klumper sig typisk sammen i større områder. Det sker, fordi de helst vil være omkring folk, der ligner dem selv,” siger Jakob Kjellberg til Fagbladet 3F.

Der er store regionale forskelle, når det kommer til livsstil og uddannelse, og derfor er der forskel i levealderen

På den måde opstår der sociale ghettoer, som skaber store regionale forskelle i uddannelse og livsstil, som viser sig i den forventede levetid:

“Der er store regionale forskelle, når det kommer til livsstil og uddannelse, og derfor er der forskel i levealderen. Med undtagelse af alkohol, som man bruger temmelig meget i Nordsjælland, så er sundheden generelt dårligere i lavindkomst-kommunerne,” forklarer Jakob Kjellberg.
 

Stigende levetid - men mest for nogle

På trods af de store kommunale forskelle, så er levetiden steget i hele Danmark, men nogen steder langt mere end andre.

Den såkaldte restlevetid er mellem 2001-2018 steget omkring 5 år i de kommuner med de mest ressourcestærke borgere. I de andre kommer er levetiden kun steget med knap 2 år.

Det er i kommunerne omkring København og Aarhus, at levetiden er steget mest, mens en række kommuner i det sydlige Danmark - som Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Langeland, Sønderborg og Tønder - har oplevet en mindre stigning.

En ændret beboersammensætning er årsagen - både for de kommuner, hvor man sakker bagud, og i de kommuner, hvor det går hurtigt fremad.

Den forholdsvis store stigning i restlevetiden i Københavns kommune formentlig ændringer i beboersammensætningen i retning af flere ressourcestærke borgere

Københavns Kommune er et af de steder, hvor som har oplevet en hurtigt stigende levetid:

“Den forholdsvis store stigning i restlevetiden i Københavns kommune formentlig ændringer i beboersammensætningen i retning af flere ressourcestærke borgere og en faldende andel førtidspensionister i den erhvervsaktive alder,” lyder forklaringen i analysen.