Skatteminister forsvarer geografisk ulighed: ”Det kan man ikke lave om på”

Socialdemokraterne kritiserer regeringens skatteudspil for at være geografisk skævt og modarbejde ambitionen om et ’Danmark i bedre balance’.
Hvis Danmark skal gøres rigere, så må man også acceptere, at den økonomiske ulighed mellem kommunerne stiger. Sådan lød budskabet i dag fra skatteminister Karsten Lauritzen, de var indkaldt i samråd om regeringens forslag til en skattereform, Jobreform II.

”Den her reform skaber ulighed, men det gør vi med åbne øjne”, sagde Karsten Lauritzen da reformen blev præsenteret. Men uligheden stiger ikke kun mellem højt- og lavtlønnede, men også uligheden kommunerne imellem, lyder det fra oppositionen.

”Samtidig har det altså også den effekt, at der er en øget geografisk skævhed. Det ikke mindst er i nogle kommuner nord for København, hvor den økonomiske udvikling i forvejen har været bedst, at man har fremgangen, mens kommuner som Landeland, Ærø, Tønder og andre får langt mindre ud af reformen”, lød det fra den socialdemokratiske skatteordfører Jesper Petersen.

Tre gange så store gevinster i Gentofte
Det er blandt andet en analyse fra AE-Rådet, der viser, at der er stor forskel på, hvilke kommuner der for gavn af regeringens skattereform. Mens indbyggerne i Gentofte i gennemsnit får en skattelettelse på 8.100 kroner, så får indbyggerne på Langeland blot en gevinst på 2.600 kroner. Det er især Nordsjællands kommuner som vinder meget, mens kommuner i typiske ’udkantsområder’ hører til dem, der vinder mindst.


Kilde: AE-Rådet.

Det er især afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, som socialdemokraternes Jesper Petersen på samrådet kaldte ”en maskeret topskattelettelse”, der er årsag til at uligheden mellem kommunerne stiger som følge af skattereformen.

Skatteminister Karsten Lauritzen understregede i sit svar, at formålet med skattereformen var gøre det mere attraktivt at arbejde ved at sænke skatten på arbejdsindkomst: ”Når man nedsætter skatten på arbejdsindkomst, så gavner det i sagens natur beskæftigede personer mest. Sådan er det. Det kan man ikke lave om på”.

Skatteministeren understregede, at regeringen ikke har noget mål om at øge uligheden mellem kommunerne. Men at det er svært at undgå, hvis man ændrer på skattereglerne:

”Fordi der ikke er lige mange beskæftigede personer i alle kommuner, og fordi der er forskel på gennemsnitsindkomsten mellem kommuner, så vil en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst have en lidt forskellig virkning på tværs af kommunerne”.

Karsten Lauritzen pegede også på, at skattereformen fra 2012, der blev til under en socialdemokratisk ledet regering, øgede forskellen mellem kommunerne, om end det ”ikke i samme omfang” som den, hans egen regering netop har præsenteret.

Lauritzen: Landdistriktsfilter giver ikke mening i skattereformer
Det svar stillede dog langt fra socialdemokraterne tilfreds. Ifølge partiets landdistriktsordfører Magnus Heunicke går udspillet direkte imod regeringens løfte om at sikre et ’Danmark i bedre balance’.

Han kritiserede skarpt, at regeringen slet ikke havde forholdt sig til konsekvenserne for den geografiske balance, da den præsenterede sit udspil: ”Der var ikke et ord om, hvordan den geografiske balance ville blive påvirket”.

Magnus Heunicke foreslog at indføre et såkaldt landdistriktsfilter, så regeringen i forbindelse med alle lovforslag skal vurdere konsekvenser for landdistrikterne. Et forslag, som er fremsat af Landdistrikternes Fællesråd og som før valget i 2015 fik opbakning fra daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen. Skatteministeren var dog ikke tilhænger af den idé: ”Det giver ikke nogen mening at lægge sådan et landdistriktsfilter ned over en skattereform”, svarede han.

Karsten Lauritzen fremhævede udflytningen af statslige arbejdspladser og landbrugspakken fra 2015 som eksempler på, at regeringen arbejder for et Danmark i bedre balance.

S: Der tegner sig et mønster
Socialdemokraterne pegede desuden på, at der efterhånden tegner sig ”et mønster”, idet flere af regeringens udspil er blevet kritiseret for at have en skæv geografisk profil.

Jesper Petersen pegede på regeringens forslag til ny boligskat, hvor man ønskede at indføre en ”flad” boligskat, der også gav store skattelettelser til kommuner i Nordsjælland med mange rige boligejere, forsalget om at indføre et loft over børnechecken, der rammer ”udkantskommuner” hvor familier i gennemsnit har flere børn, og endelig sidste års forslag om at sænke topskatten, der ligeledes havde en geografisk slagside.

”Samrådets pointe er blevet bekræftet, nemlig at den skattereform, man har lagt frem, øger den geografiske ulighed. Det har skatteministeren bekræftet”, lød Jesper Petersens konklusion på mødet.


Flere artikler om emnet

Annonce