USA er frihedens og mulighedernes land. Alle er født med lige muligheder. Alle drømme kan opnås. Eller hvad?

I USA er forskellen mellem rig og fattig stor, og velfærdsydelser kan man lede længe efter. Der er stor ulighed i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets sikkerhedsnet har langt større huller end det danske. I den for nyligt overståede valgkamp stod det endnu en gang klart, at millioner af mennesker er fastholdt i lavlønsjobs og kun lige får hverdagen til at hænge sammen.

I Danmark ser det anderledes ud. Vi har en velfærdsstat med et gratis uddannelsessystem og et sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet, der - selvom det er blevet mere hullet de senere år - griber de mennesker, der i kortere eller længere tid står uden arbejde. Det gør, at børns uddannelseschancer ikke i så høj grad er styret af, hvilken familie barnet er vokset op i.

Lighed giver højere social mobilitet
OECD har for nylig vist, at den sociale arv brydes bedst i økonomisk lige lande, og at jo større ulighed der er i landet, desto sværere er det for børn født i den nederste del af samfundet at bryde den negative sociale arv. I et andet studie af Miles Corak, professor i økonomi på University of Ottawa i Canada, findes tilsvarende resultat: Jo højere ulighed et land har, jo stærkere er den sociale arv.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en lav ulighed og en svag social arv, mens USA og Storbritannien er eksempler på lander der ligger i den modsatte ende med høj ulighed og stærk social arv. Disse resultater ligger helt i tråd med, hvad andre er kommet frem til på området.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en lav ulighed og en svag social arv

Derfor var flere af os lige ved at vælte ned af stolen i sommers, da vi i Berlingske kunne læse, at ”Liberale USA bryder social arv lige så godt som Velfærdsdanmark”. Artiklen refererede en omfattende undersøgelse af social arv i Danmark og USA fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som øjensynligt konkluderede, at den sociale arv er lige stærk i de to lande. En stærkt overraskende konklusion, der står i modstrid til mange af litteraturens øvrige resultater.

Læser man rapporten fra Rockwool Fondens Forskningsenhed nærmere, er konklusionerne imidlertid ikke så skarpe, som de blev præsenteret i medierne. Forfatterne bag rapporten, Rasmus Landersø og James J. Heckman, bemærker i rapporten, at resultaterne om social arv er følsomme over for, hvordan man måler indkomst.

De skriver desuden, at det ikke er meningsfuldt at sammenligne graden af social mobilitet i USA og Danmark uden at tage højde for forskellene i ulighed mellem de to lande. Disse bemærkninger fortjener mere opmærksomhed. For tager man højde for uligheden og indkomstbegrebet, er konklusionen stikmodsat: I Velfærdsdanmark brydes den social arv langt bedre end i liberale USA.

Lille stikprøve kan give skævhed
Om den sociale arv er stærkest i Danmark eller USA, afhænger ifølge Rockwool Fondens rapport af, hvilket indkomstbegreb man bruger. Hvis man undersøger den sociale arv målt ved lønindkomst, er den sociale mobilitet markant højere i Danmark. Faktisk har forældres lønindkomst 3-4 gange større betydning for børnenes lønindkomst i USA end i Danmark. Inkluderer man derimod kapitalindkomst fra fx aktier i indkomstbegrebet, ændres resultatet for Danmark markant. Der sker ikke nær samme ændring i resultaterne for USA.

Dette resultat er højst overraskende, men kan formentlig forklares af stikprøvernes størrelse. Der indgår nemlig oplysninger for 150.000 danske børn og forældre, mens der kun er oplysninger for 621 amerikanske børn og forældre. I det danske datasæt vil alle indkomstgrupper være repræsenteret, men med så lille en stikprøve for USA er der kun en lille sandsynlighed for, at personer blandt de allerrigeste indgår.

Det er vigtigt, dels fordi kapitalindkomsten fylder meget mere blandt de rigeste end for en almindelig lønmodtager, dels fordi det typisk er blandt de allerrigeste og de allerfattigste, man finder den stærkeste sociale arv. Det er uklart, hvor meget og hvor lidt den store forskel i datagrundlaget, betyder for resultatet.

Stor forskel på Danmark og USA
Konklusionen om, at den sociale arv er lige stærk i Danmark og USA, bygger på, at social arv måles ved den absolutte indkomst. Det vil sige, at man sammenligner indkomsten målt i kroner eller dollars mellem generationer. Man ser altså ikke på, hvor i indkomstfordelingen man ligger sammenlignet med sine forældre, men på hvor stor indkomst man har i forhold til sine forældre.

Problemet ved at opgøre det på denne måde er, at indkomstfordelingerne i Danmark og USA er meget forskellige. Danmark er et mere lige samfund end USA, og derfor er forskellen på rig og fattig målt i kroner og øre langt mindre i Danmark. Det betyder, at der skal en mindre absolut indkomststigning til at flytte sig i indkomstfordelingen i Danmark.

Der skal en mindre absolut indkomststigning til at flytte sig i indkomstfordelingen i Danmark

Undersøger man den sociale arv over generationer ved den absolutte indkomst, bør man i sin fortolkning af resultaterne være meget opmærksom på, at graden af ulighed har stor betydning. Det påpeger forfatterne bag rapporten, Rasmus Landersø og James J. Heckman, da også i deres undersøgelse, hvorefter de viser, at denne ændring medfører, at den sociale arv er langt stærkere i USA end i Danmark.

På baggrund af Rockwool Fondens undersøgelse er det en stramning af konklusionen, at den sociale arv er ligeså stærk i Danmark som i USA. Ser man i den øvrige litteratur, er den udbredte konklusion da også, at ulighed øger social arv.

Selv om amerikanerne godt kan lide at tænke USA som frihedens og mulighedernes land, hvor alle er født med lige chancer for at nå til tops, så bliver det mest ved forestillingen.

Figur 1. Sammenhæng mellem ulighed og social mobilitet

Jonas Schytz Juul er analysechef og Emilie Agner Damm er analytiker i AE-Rådet.