Alle er efterhånden klar over, at uligheden stiger i Danmark. Men hvorfor stiger uligheden?

Indkomstuligheden i Danmark stiger, og har gjort det længe. Seneste nyt fra Danmarks Statistik er, at Gini-koefficienten nu er steget til 29, jævnfør nedenstående figur.

Grafik: Jo højere Gini-koefficient, jo mere indkomstulighed. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, IFOR41.

At uligheden stiger, er bredt anderkendt. De eneste jeg kan nævne, der ikke vil anderkende tilstedeværelsen af ulighed i Danmark, er regeringen.

Topindkomsternes Danmark stiger hurtigere i Danmark
Hvad færre nok ved er, at topindkomsternes andel af den samlede indkomst i Danmark stiger hurtigere end i alle andre sammenlignelige lande. På nedenstående figur kan vi se den relative stigning i den rigeste promilles andel af den samlede indkomst i Danmark sammenlignet med en række andre lande (vi måler fra 2003, for det er på det tidspunkt at uligheden for alvor begynder at stige i Danmark).

Grafik: Den rigeste promilles andel af den samlede indkomst vokser hurtigere i Danmark end i de øvrige lande (udvalget af lande og perioden er begrænset af de data vi har til rådighed, men tendensen bekræftes af andre datasæt). Kilde: Grafen er fra Samfundsstatistik 2017, Forlaget Columbus 2017, der har deres data fra  http://wid.world/.

Men er det overhovedet et problem? Jeg tror de fleste af os er helt på det rene med, at uligheden kan stige af mange grunde. Og ikke alle grunde er lige problematiske.

Forbedret konkurrenceevne opnået ved lønnedgang i forhold til udlandet kan være gunstigt i visse situationer. Det kan føre til øget ulighed her og nu, men kan være godt for os alle på længere sigt. Vi skal ikke være bekymrede over små udsving i uligheden.

Men uligheden i Danmark stiger støt og voldsomt.

Flere ældre, mere ulighed
Vi ved at der er en sammenhæng mellem den stigende ulighed og aldringen i befolkningen. Der kommer flere ældre, og dermed også flere med lavere indkomst. Det øger uligheden.

Det er jo meget naturligt, ikke?

Ikke når man bemærker, at Danmark er et af de europæiske lande, hvor andelen af ældre stiger mindst. Vi ville derfor forvente, at uligheden skulle stige mindre i Danmark. I international sammenligning kan den stigende ulighed i Danmark ikke forklares med den demografiske udvikling. Tværtimod.

Uligheden er steget, fordi vores politikere har villet det.

Uligheden hænger også sammen med den stigende indvandring. Når der kommer folk til landet, der er dårligt uddannet, og som kun i ringere grad kan forsørge sig selv, øger det indkomstuligheden. Forudsætningen for den høje lighed vi havde engang i Danmark er, at vi har været godt uddannede (vi har haft mange faglærte). Selvom det går den rigtige vej med at få indvandrernes efterkommere i uddannelse, går det ikke hurtigt nok til, at hindre en stigning i uligheden.

Men den væsentligste grund til stigende ulighed, er imidlertid ændret økonomisk politik.

Uligheden er steget, fordi vores politikere har villet det.

Forklaring: skattelettelser, velfærdsfordeling og nedskæringer
Da de højreorienterede partier (blå blok) vandt et flertal i Folketinget i 2001 (for første gang siden 1926), lovede de skattestop. Men de holdt mere end de lovede. Skattelettelser til de rigeste har alene øget uligheden målt i Gini-koefficient med 1,2 point i perioden 2002-2011. Det fremgår af nedenstående figur.

Kilde: Data kan findes i Samfundsstatistik 2017, Forlaget Columbus 2017, der har fået dem fra AE-rådet.

Medregnet i ovenstående er naturligvis ikke de ”skattelettelser” de rigeste har opnået ved, at SKAT har mistet evnen til at gøre noget ved de helt store skattesnydere.

En anden årsag til den stigende ulighed er, at velfærden i dag fordeles anderledes, således at den i mindre grad kommer de laveste indkomster til gode. Dette årtusinde har set en lang række af velfærdsreformer, som det kaldes, der i virkeligheden blot har været nedskæringer.

Bundlinjen er at velfærdstaten lækker. Den er ikke længere i stand til at modvirke stigende ulighed i samme grad som den har været.

Ikke alle disse reformer er nødvendigvis urimelige. En reform af førtidspensionssystemet kan retfærdiggøres, eftersom antallet af førtidspensionister blot steg og steg. En ansvarlig administration af velfærdssamfundet vil ofte være et skridt tilbage og to skridt frem i forhold til uligheden.

Ikke desto mindre: Bundlinjen er at velfærdstaten lækker. Den er ikke længere i stand til at modvirke stigende ulighed i samme grad som den har været.

Jeg siger hullet skal lukkes.

Hvad siger du?

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.