Lavere skat har skubbet Danmark i ubalance

Trods den megen snak om ”Danmark i balance”, så fortsætter den geografiske ulighed med at stige i Danmark, viser en analyse fra AE-Rådet.
Siden årtusindeskiftet er der sket en markant stigning i uligheden mellem de rige og fattige områder i Danmark. De rigeste områder af landet er siden årtusindeskiftet stukket af fra resten af landet, særligt siden finanskrisen er udviklingen gået stærkt, viser en analyse fra AE-Rådet.

Det er især danskere med postnummer i København eller nord for København, som har nydt godt af udviklingen de sidste 15 år. Ud af de 15 postnumre med højeste indkomster ligger de 14 øverste postnumre i København eller Nordsjælland, og kommuner som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal optræder gentagne gange på listen.

AE-Rådet har målt udviklingen i den disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter at der er betalt skat, og en del af indkomststigningen for de højest lønnede hænger derfor også ifølge AE-Rådet sammen med, at skatten for de højest lønnede er blevet sænket af flere omgange de seneste år.


Kilde: AE-Rådet

Vollsmose er det fattigste postnummer
Danmarks rigeste postnummer er 2930 Klampenborg. Her er den årlige gennemsnitsindkomst efter skat steget fra 426.815 kroner i 2000 til 715.365 kroner i 2015, en stigning på næsten 70 procent. Langt størstedelen af den stigning har fundet sted siden 2009. Faktisk oplevede Klampenborg et stort fald i gennemsnitsindkomsten i forbindelse med finanskrisen, men den udvikling varede blot et enkelt år, så steg indkomsterne igen.

Danmarks fattigste postnummer er 5240 Odense NØ, som blandt andet rummer Odense-bydelen Vollsmose. Her er indkomsten blot steget fra 151.811 kroner til 173.698 kroner, en stigning på godt 14 procent. Stort set hele stigningen fandt sted tilbage i nullerne, mens der næsten ikke har været nogen fremgang siden 2009.

Dermed tjener en gennemsnitsindbygger i Klampenborg godt fire gange så meget som en gennemsnitsindbygger i Odense NØ. Ved årtusindeskiftet tjente en Klampenborg-indbygger mindre end tre gange så meget som en Odense NØ-indbygger.

Danmark som helhed har oplevet en stigning på cirka 25 procent i gennemsnitsindkomsten siden årtusindeskiftet, hvoraf størstedelen af fremgangen er sket i nullerne.

Lavere skat bag større ulighed
Selvom der ikke er en enkelt årsdag der kan forklare udviklingen, så skyldes en del af udviklingen politiske beslutninger, idet tidligere gennemførte skattelettelser i høj grad er kommet de rigeste områder af landet til gavn, fremgår det af analysen.

”Den store indkomstfremgang fra 2009-2010 for de rigeste postnumre skyldes bl.a. at skattereformen ”Forårspakke 2.0” træder i kraft i 2010 og giver store skattelettelser i 2010 særligt til de rigeste danskere.”

Forårspakke 2.0, der blev vedtaget af den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti, betød blandt andet, at mellemskatten blev afskaffet. Det sænkede marginalskatten med seks procentpoint for de højeste indkomster. Det har derfor givet den største indkomststigning efter skat i de områder med de højeste indkomster.

AE-Rådet advarer om, at VLAK-regeringen med sit skatteudspil trækker Danmark i retning af endnu større ulighed på tværs af landet: ”Senest har regeringen fremlagt et nyt skatteudspil, hvor man vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det er i praksis en topskattelettelse. Regeringen har altså lagt op til at følge de senere års trend med især at forgylde de rigeste.”, lyder AE-Rådets analyse.


Kommentarer fra Facebook