Eksplosiv stigning af uuddannede vikarer i folkeskolen

Skolestart: Samtidig viser undersøgelse fra BUPL at 42 procent af pædagogerne oplever, at de meget ofte eller ofte står alene som undervisere
Så er børnene i skole igen.

Men skolebørnene oplever at de ofte bliver undervist af en vikar. Eller en pædagog.

Det er ikke så underligt for en beretning fra Rigsrevisionen udgivet tidligere på året bekræfter, at brugen af vikarer i folkeskolen på det nærmeste er eksploderet de seneste fem år. Og tilmed er det brugen af uuddannede vikarer, der er steget ganske markant.

I 2013 var der 777 uuddannede vikarer i folkeskolen. Det tal er vokset støt lige siden år for år, sådan at der i 2017 var 1.725 uuddannede vikarer i folkeskolen.

Til gengæld er antallet af uddannede vikarer i folkeskolen nogenlunde konstant gennem de fem år. Her er stigningen kun ganske svag – fra 197 udannede vikarer i 2013 til 213 sidste år.


Kilde: Rigsrevisionens beretning om folkeskolereformen  

Samtidig viser en dugfrisk undersøgelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, at 42 procent af 4.057 adspurgte pædagoger ansat i folkeskolen svarer, at de meget ofte eller ofte står alene med den faglige undervisning. 66 procent svarer, at de meget ofte eller ofte står alene med den såkaldte understøttende undervisning, f.eks. lektiecafeer.

Med skolereformen, der blev indført ved starten af skoleåret 2014/15 fik pædagogerne ’afgrænsede undervisningsopgaver’. Men at pædagoger bliver sat til at udføre lærerens arbejde har aldrig været hensigten, mener Danmarks Lærerforening (DLF):

Lærernes formand: Nødløsning

”Vi ved, det har afgørende betydning, at læreren har de rette kvalifikationer. Derfor er pædagoger og studerende som lærere en nødløsning. Man skal have de rette kvalifikationer for at kunne undervise i folkeskolen,” siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, til dagbladet Politiken.

Bondo betegner eksplosionen i antallet af uuddannede vikarer som ”et kæmpe problem”.

”Konsekvenserne er, at mange elever oplever alt for mange hurtige skift, fordi mange af de her timelønnede vikarer er der i en kort periode, og så starter der en ny.”

Bondo understreger, at det er kendskabet til klassen og den enkelte elev, der gør, at lærerne kan levere god undervisning:

”Det kan sådan en vikar umuligt gøre, fordi de ikke når at lære eleverne at kende, og ikke har de faglige kompetencer. Det er en skidt kombination.”

Lærer: Giv lærerne et skulderklap

Næstformand i Bornholms Lærerforening, Signe Ballegaard Schmidt, angiver tre årsager til det stigende antal uuddannede vikarer:

”Vi har med skolereformen fået flere timer. Samtidig er det ikke længere tilladt at aflyse timer. For nogle år siden var der stor arbejdsløshed blandt lærerne på Bornholm. Sådan er det ikke længere. Så derfor er det nærmest umuligt at skaffe uddannede vikarer,” siger Ballegaard Schmidt til Netavisen Pio.

”Eleverne mærker brugen af vikarer på den måde, at der kommer mere uro i klassen. Ikke fordi vikarerne er dårlige, men simpelt hen fordi der sker noget andet. Nogle gange kan jeg opleve, at der i andre timer end mine egne kommer en vikar ind om mandagen, en ny om tirsdagen, og også en ny en om torsdagen. Og så stor jeg pludselig tilbage som den eneste faste og gennemgående lærer, der kender klassen. En tryg relation er vigtigt. Selv om vi har dygtige vikarer, ja, det har vi over hele landet, men trygheden forsvinder.”

”Det første quick-fix kunne være og få lavet en ordentlig overenskomst med lærerne. Lærerstanden blev talt ned i forbindelse med konkliften tilbage i 2013. Lærerjobbet i dag er ikke verdens mest attraktive. Så giv de tinsoldater, der er tilbage i folkeskolen, et klap på skulderen i form af en ordentlig arbejdstid-aftale. Det ville være et godt skridt henimod at lærer-jobbet kunne få sin tidligere status som et høj-status-job tilbage.”

Folkeskolelærer - et lav-status-job

Avisen.dk gennemførte i 2016 en undersøgelse af, hvor meget prestige, der ligger i forskellige job-typer.

Undersøgelsen viser, at jobbet som folkeskolelærer ligger overraskende lavt på prestige-ranglisten. Jobbet placerer sig således på en 48. plads over de mest prestige-fyldte jobs (Ud af 99 pladser). På linje med job som smed og forsikringsassurandør.

Til sammenligning ligger jobbet som sygeplejerske på en 23. plads, mens jobbet som politibetjent scorer en 22. plads på rang-listen.

Helt i bund - rent prestige-mæssigt - ligger jobbene som rengøringsassistent, parkeringsvagt og reklameomdeler.

De mest prestige-fyldte job-typer er pilot, læge og advokat.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook