Annonce

Et år med Ellemann: Her er dommen

Hverken vælgere eller kommentatorer er videre imponerede over Venstre-formandens præstationer i det første år på posten.
”Jeg er dødtræt af fløjkrig. Jeg er dødtræt af fløjkrigere. Og jeg er dødtræt af den kultur, der følger med.”

Med de ord satte Jakob Ellemann-Jensen sig sidste år i formandsstolen i Venstre. Det skulle være slut med fløjkrig, formandskabet blev lukket og Venstres kanoner skulle i stedet rettes mod statsminister Mette Frederiksen (S).

placeholder

Men der er ikke meget at fejre for Jakob Ellemann-Jensen – der de seneste uger har fået lov til at følge dansk politik fra sidelinjen, mens han kommer sig oven på en dobbelt diskusprolaps-operation.

Her har han de seneste dage kunne se hvordan oprørte partifæller har angrebet næstformand Inger Støjberg for udtalelser om at “debatten om sexchikane er gået over gevind”. Fløjkrig er det måske ikke, men enighed i partiet om retningen, er endnu ikke etableret under Ellemanns ledelse.

Vælgerne siver

I den seneste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau, står Venstre til at tabe otte mandater og den blå blok har aldrig været længere fra regeringsmagten.

Samtidig slås Ellemann med sin egen popularitet, som er blevet mindre i løbet af det seneste år. Meningsmålinger som Epinion har lavet for Altinget og DR viser, at andelen af vælgere, der foretrækker Ellemann som statsminister er faldet fra 31 procent til 18 procent i det år, han har været formand.

Ser man på vælgerne i blå blok, så er der et lille flertal af dem, 34 procent, som foretrækker den konservative partiformand Søren Pape Poulsen som statsministerkandidat, mens det kun 31 procent der foretrækker Ellemann.

Flere er blevet negative

Ser man isoleret på Ellemann-Jensen, så er vælgerne generelt blevet mere negativt stemt overfor Venstre-formanden i det seneste halve år. I en måling fra marts 2020 var det 43 procent af vælgerne, der havde et positivt indtryk af ham, og 26 procent der havde et negativt indtryk.

I den seneste måling fra september 2020 er det 40 procent der har et positivt indtryk af Ellemann, et fald på blot 3 procentpoint, mens andelen af vælgere der har et negativt indtryk er steget med 12 procentpoint til nu 38 procent.

Skyldes ikke kun Frederiksens corona-bonus

Det er nærliggende at forklare Ellemann-Jensens fald i popularitet med den opbakning som statsminister Mette Frederiksen har vundet på hendes håndtering af coronakrisen. Men ifølge Altingets politiske kommentator Erik Holstein, så er den forklaring ikke fuldstændigt dækkende:

”Som statsministerkandidat er Ellemann alt for langt efter Mette Frederiksen - selv når man tager i betragtning, at han stadig er ny som leder. Noget af det kan forklares med, at Mette Frederiksens popularitet eksploderede, da hun viste lederskab i coronakrisens første fase, men opbakningen til Ellemann er samtidig faldet markant. Og den er vel at mærke blevet ved med at falde, selv efter Mette Frederiksens popularitet er dalet lidt,” siger han til Altinget.

En anden politisk analytiker, DR’s Christine Cordsen, peger i en længere analyse på, at Ellemann-Jensen flere gange har måtte justere kursen undervejs og det har gjort vælgerne usikre på, hvor de har Venstre-formanden.

Mangler synlighed og et projekt

Udfordringen for Jakob Ellemann-Jensen er ifølge hende at blive mere synlig, så det bliver tydeligt, hvad han står for politisk.

”Det kan man ikke bare gå ud fra, at vælgerne ved, når et parti får en ny formand,” skriver hun og fortsætter:

”Derfor måtte Ellemann for nogle uger siden slå fast, at han hverken var til radikalt regeringssamarbejde eller radikal udlændingepolitik. Selv om han faktisk sagde nogenlunde det samme et år tidligere. Med uklare signaler havde han skabt tvivl, og som ny formand er det nødvendigt at være meget tydelig. Især når man som Jakob Ellemann-Jensen har et image som lidt til den radikale side.”

Med Løkke på bagsmækken

En anden udfordring for Ellemann har været forgængeren Lars Løkke Rasmussen, som gentagne gange har taget rampelyset for Ellemann.

Først som Venstres alternative corona-ordfører, som gennem sine klummer i B.T. underminerede Ellemanns forsøg på at tegne partiet. Senest som erindringsbogsforfatter, hvor han i både bog og efterfølgende interviews har kritiseret efterfølgerens kurs. Og offentligt flirtet med tanken om at bryde med Venstre.

Lars Løkke Rasmussens offentlige solo-løb har også fået flere kommentatorer til at understrege behovet for at Ellemann selv opstiller sin egen politiske kurs - eller et projekt om man vil.

Christine Cordsen påpeger i sine analyse, at Jakob Ellemann-Jensen skulle have brugt Venstres landsmøde i oktober som afsæt til at lancere et nyt politisk projekt. Men symptomatisk for hans første år, så er landsmødet og dermed udsigten til at møde begejstrede partifæller, på grund af corona, blevet omdannet til en ren digital begivenhed.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet