Et lidt for venligt portræt af Merkel og nutidens Tyskland

Anmeldelse: Lykke Friis beskriver fint det politiske landskab i Tyskland, og hvordan tiden efter Merkel kan blive. Men hun tegner også et glansbillede
Lykke Friis og hendes nye bog "En kuffert i Berlin"
Berlingskes nuværende tysklandskorrespondent, Lykke Friis, tidligere prorektor, klimaminister og meget andet, har begået en læseværdig bog, der under titlen ”En kuffert i Berlin” guider læseren sikkert igennem det nuværende Tysklands politiske landskab.

Bogen er spækket med søde anekdoter og vigtige detaljer fra mangt et politisk handlings- og forhandlingsforløb, som forbundskansler Angela Merkel (CDU) har været indviklet i. Læseren tages med på en tidsrejse, der begynder i sensommeren 2015, da flygtningekrisen for alvor rammer Europa, og Angela Merkel siger de berømte ord ”Wir schaffen das” – vi klarer den.

Levnedsforløb, handlingsforløb, forhandlingsforløb, rejseforløb

Fra ”Wir schaffen das”-øjeblikket beskrives Merkels politiske levnedsforløb, og hvordan hun også tilpasser kursen, selvom hun ved forbundsdagsvalget i september 2017 signalerer, at hun ikke fortryder åbningen af grænserne og de tre berømte ord. Flygtningepolitikken er helt naturligt et omdrejningspunkt for bogen, idet den også beskriver den store (asyl-)politiske krise, der var internt i den tyske forbundsregering tidligere i år.

Forløbet omkring de kuldsejlede forhandlinger om dannelsen af såkaldt Jamaika-koalition mellem Merkels CDU, de grønne og det liberale FDP i efteråret 2017 fylder en del i bogen, og det samme gør processen med at SPD laver den kovending, der gør, at partiet alligevel går i regering med Merkel igen – på trods af valglussingen på 20,5 procent af stemmerne og på trods af SPD-leder Martin Schulz’ løfter om det modsatte.

Vi får indblik i Merkels – og dermed Tysklands – forsøg på at navigere i en verdensorden, som med valget af Donald Trump i efteråret 2016 ændres totalt, og hvor valget af Emmanuel Macron som fransk præsident for Merkel betyder en tiltrængt alliancepartner i et Europa, der må rykke sammen.

Bogen er ikke kun en tidsrejse, men er også udtryk for den fysiske rejse, som Lykke Friis var på under bogens tilblivelse. Lykke Friis’ mange stop i Tyskland bliver til fine scener, hvor hun fortæller om eksempelvis sværdslagene mellem Merkel og hendes bayerske søsterparti CSU og om SPD’s partikongresser, der spillede en nøglerolle i spørgsmålet om, hvorvidt partiet skulle gå i regering med Merkel endnu en gang.

Lykke Friis er for flink over for kansleren

Et glansbillede af kansleren?

Desværre får jeg det indtryk, når jeg læser bogen, at Lykke Friis er for flink over for kansleren. Det er, som om Lykke Fris’ personlige begejstring for Angela Merkel betyder, at hun undlader detaljer, der kunne mudre indtrykket af kanslerens karakter.

Der er rigtignok kritik af Merkel og mange indvendinger medtaget i bogen. Friis beskriver, hvordan Merkel er kendt for at vente og vente og først meget sent træffer beslutninger. Men hun nævner her en undtagelse, da Merkel i 2011 oven på katastrofen ved det japanske kernekraftværk Fukushima ”lynhurtigt besluttede, at atomkraft skulle udfases i Tyskland”. Og det er eksempelvis her, jeg mener, Friis er for flink:

Her får læseren nemlig ikke baggrundsoplysningen om, at Merkel jo faktisk forinden havde besluttet at udskyde den allerede besluttede udfasning af Tysklands atomkraftværker. Det er udskydelsen af udfasningen, som Merkel meget belejligt dropper efter Fukushima-katastrofen. Her var det altså frem og tilbage for Angela Merkel.

Senere i bogen nævner Friis alle Merkels ”større beslutninger” som eksempelvis udfasning af atomkraften og accepten af homovielser. Men hun undlader at fortælle, at udfasningen af atomkraften (som Merkel udskød og siden fortrød) faktisk skete i første omgang under Schröders SPD-ledede regering i 2002. Lykke Friis undlader også at fortælle, at Angela Merkel stemte nej til homovielser, og at lovforslaget kom igennem på trods af hendes eget parti, CDU.

Spillet om Merkels arvtager

Et af de allerstærkeste kapitler i bogen er beskrivelsen af mulige efterfølgere til Angela Merkel som både formand for CDU og som forbundskansler.

Lykke Friis får optegnet CDU’s persongalleri og kommer i virkeligheden nok frem til, at den mest sandsynlige arvtager er Saarlands tidligere ministerpræsident, Annegret Kramp-Karrenbauer, som Merkel har gjort til ny partisekretær – en rolle, der i Tyskland er mere politisk end i Danmark. Friis citerer en tysk journalist, der meget rammende forklarer, hvordan CDU’s to fløje nok begge kan acceptere Kramp-Karrenbauer:

”Den ene fløj lovpriser AKK for hendes værdikonservatisme, islamkritiske kurs og hendes familiebetonede katolicisme. Den anden fløj værdsætter hendes europæiske overbevisning, hendes stærke socialpolitiske sindelag og hendes loyalitet over for Merkel.”

Et andet formandsbud tilhører partiets højrefløj, værdikrigeren Jens Spahn, der er nuværende sundhedsminister i regeringen. Men Friis vurderer forsigtigt, at Spahn på trods af sin karisma får det svært og ikke har den fornødne opbakning, ligesom han kan risikere at skubbe partiets midtervælgere væk med en mere højredrejet kurs.

Endelig beskriver Friis, hvordan Merkel kunne forestille sig at overdrage magten frivilligt, hvis hun får muligheden for det, og dårlige delstatsvalg i den kommende tid ikke besværliggør en fredelig overgangsproces.

Fortiden der former nutiden

Noget af det fineste ved Lykke Friis’ bog er nu, hvordan hun hele vejen bogen igennem får forklaret sit danske publikum, hvordan det moderne Tyskland – og tysk politik i særdeleshed – er et produkt af især 2. verdenskrig og bearbejdningen af den nazistiske arv med alt, hvad der hører med.

Uanset om det handler om tyskernes modstand imod militær oprustning og militære engagementer ude i verden, skepsissen over for mindretalsregeringer, den særlige tyske forpligtelse til at holde sammen på Europa, den parlamentariske berøringsangst over for fløjpartierne Alternative für Deutschland og Die Linke eller tabuiseringen af debatterne om indvandringens konsekvenser og national identitet, så formår Lykke Friis at trække tråde tilbage i historien til både det kommunistiske DDR og mellemkrigstidens kaotiske Weimarrepublik, der muliggjorde Hitlers magtovertagelse og Det Tredje Riges rædselsregime.

Men for enhver, der vil vide mere om både samtidens og fremtidens Tyskland, er bogen helt sikker vigtig læsning.

 

Lykke Friis: ”En kuffert i Berlin”. Udgivet på Gyldendal. 196 sider.

Anmeldt af Jakob Esmann

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce