Skæbnevalg i Sydtyskland: Konservativ dominans kan være brudt på søndag

På søndag er der valg til parlamentet i Tysklands næststørste delstat, Bayern. Det er en skæbnestund for et af Europas største partier, CSU. Resultatet kan ændre tysk politik
Foto: Michael Lucan/Wikimedia Commons
CSU's ministerpræsident i Bayern, Markus Söder, er presset frem mod delstatsvalget på søndag
Bayern er alle amerikaneres – og mange andres – klicheopfattelse af Tyskland. Øllet serveres ved langborde i enorme ølhaver og bliver skænket i literkrus, mændene går i lederhosen til fest og hverdag, der serveres tung kost der i høj grad består af svinekød og kål. Den katolske kirke er dominerende tilstede i det offentlige rum. Som det eneste sted i Tyskland kan beboerne i Bayern faktisk nævne både, hvad deres eks-kongefamilie hedder (Wittelsbach), og hvem tronprætendenten er. Det er hertug Franz, som residerer på det enorme slot Nymphenburg udenfor hovedstaden München.

Tradition og hjemstavn – Heimat på tysk – er nøglebegreber i den særlige bayerske identitet. Det politiske udtryk for denne identitet er CSU, den kristeligt-sociale union i Bayern, der kun stiller op i Bayern. Men dér plejer partiet at få mellem 48 og 60 af stemmerne. På den baggrund er partiet også en stor spiller på forbundsplan – altså i den samlede tyske politik.

Mest markant har CSU-formanden Horst Seehofer fået oprettet et hjemstavnsministerie til sig selv

I Forbundsdagen (det tyske parlament) i Berlin indgår CSU i parlamentsgruppe med Angela Merkels CDU, og de to partier kaldes søsterpartier. I den nuværende regering bemander CSU tre ministerier.

Mest markant har CSU-formanden Horst Seehofer fået oprettet et hjemstavnsministerie til sig selv. Kombineret med hans indenrigsministerpost er det tænkt som det store offensive våben, der skal knække den succeskurve, som det nationalkonservative og højrepopulistiske AfD har haft de seneste år. Hidtil er det ikke lykkedes.

Særstatus, dominans og selvtillid

Var Bayern et fuldt ud selvstændigt land, ville det med sine 13 millioner indbyggere være EU’s 9. største land – lidt større end Belgien. CSU har siden 1945 domineret Bayerns politik på en måde, som har gjort partiet til et af Europas stærkeste.

Var Bayern et fuldt ud selvstændigt land, ville det med sine 13 millioner indbyggere være EU’s 9. største land

CSU har med to korte afbrydelser på i alt fire år ledet Bayerns regeringer – oftest med absolut flertal. Den dominans har CSU taget med til forbundsregeringer i først Bonn, siden Berlin. CDU har siden 1949 følt sig afhængig af CSU og har hver gang taget det med i regering.

Selvfølelsen hos CSU-politikerne fejler ingenting: Når de bayerske ministerpræsidenter (både den nuværende Markus Söder og de to forhenværende Horst Seehofer og Edmund Stoiber er særdeles aktive) optræder internationalt, føler de sig på lige fod med statsledere fra selvstændige stater. Vladimir Putin og Viktor Orbán er eksempler på politikere, der har omfavnet denne mulighed for at tale med ledere fra ”det andet Tyskland”. Men CSU står i samtlige meningsmålinger til at få et katastrofevalg.

Politisk opbrud på vej

Ingen tror længere på, at CSU kan beholde flertallet efter på søndag. Partiet vil formentlig få mellem 35 og 40 % af stemmerne – et katastrofevalg efter bayerske standarder. Det vil gøre det nødvendigt at finde en eller flere koalitionspartnere, da en mindretalsregering udelukkende er en teoretisk mulighed.

På forhånd har CSU afvist at danne regering eller benytte et flertal med Alternative für Deutschland eller De Grønne. Netop de to partier har den stejleste vækstkurve i hele Tyskland lige nu. Fravalget af AfD følger hele det etablerede tyske politiske livs forsøg på at udgrænse dette parti og dets (mildt sagt) systemkritiske retorik.

Meningsmåling til delstatsvalg i Bayern

CSU: 33 pct.
Grønne: 18 pct.
AfD: 14 pct.
Freie Wähler: 11 pct.
SPD: 10 pct.
FDP: 5,5 pct.
Linke: 4,5 pct.
Øvrige: 4 pct.
Kilde: INSA for Bild-Zeitung

Fravalget af De Grønne kræver en nærmere forklaring – og den skal man finde i nabodelstaten Baden-Württemberg, den anden store sydtyske delstat. Dér er Winfried Kretschmann fra De Grønne ministerpræsident i sin anden periode. Ligesom Bayern er CSU's ”stamland”, så er Baden-Württemberg CDU's stamland. Eller var det.

Det er et perspektiv, der skræmmer CSU

Nu er De Grønne delstatens største parti. Det var en udvikling, der begyndte med, at partiet blev koalitionspartner og kunne realisere deres forslag. Over tre valg sank CDU fra at være altdominerende til at blive juniorpartner under en grøn ministerpræsident. Det er et perspektiv, der skræmmer CSU – og derfor vil de ikke røre De Grønne med en ildtang.

Det efterlader koalitionsmuligheder med de tyske socialdemokrater i SPD, det liberale FDP eller endnu en bayersk specialitet, Freie Wähler, et liberalkonservatvt parti med en stærk lokal identitet. CSU har lagt sig ud med samtlige partier, og det er ikke givet, at de ønsker at indgå i en regering med CSU. Hvor svækket CSU bliver, kan blive afgørende for sammensætningen af forbundsregeringen i Berlin, som er i permanent krise.

I de seneste bayerske målinger har De Grønne, SPD, FDP og Freie Wähler tilsammen flertal. Realiseres en sådan koalitionsregering – bygget på vrede over CSU's arrogance – vil både bayersk og tysk politik gå ind i en ny fase. Det ved vi meget mere om, når stemmerne er talt op søndag aften.

Martin E. O. Grunz er historiker, specialkonsulent og tidligere formand for Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH). Han er tysk statsborger.


Kommentarer fra Facebook

Annonce